En lækker cremet sildesalat som vil gøre sig godt til enhver frokost.
Først hev jeg alt det ud af køleskabet der ville passe godt til sild - og så tog jeg den derfra.
Sildene blev først drænet for alt væde. Og ja, jeg happede af dem imens. Jeg ELSKER sild.
De skulle noget fyld til: rødløg, kapers og Belle de Boskoop æble i små tern.
Jeg skar også en af mine små syltede agurker i tern. For at give både noget sødt og noget stærkt valgte jeg både sennep og Ravigotte (sød sennepssauce).
Dressingen blev rørt sammen af græsk yoghurt (erstat gerne med skyr, cremefraiche eller andet surmælksprodukt), mayonnaise og fuldkornssennep.
Den blev smagt til med French's sennep, ravigotte, salt, peber og et par dråber hvidvinseddike inden fyldet blev vendt i.
Sildene blev skåret i tynde strimler og vendt i en passende mængde af dressingen.
Resten af dressingen blev smagt til med en smule HP sauce. Der var nemlig også en rest kryddersild der skulle bruges.
Dem var der dog ret stort svind i da de blev gjort klar, så jeg måtte fiske en ekstra op af glasset.
Volia - 2 sildesalater på ingen tid.
Sildesalaterne skulle selvfølgelig serveres på godt rugbrød. Der var stadig noget tilbage fra julefrokosten som jeg kunne skære 3 skiver af - de blev smurt med krydderfedt.
Den første skive blev belagt med æg i skiver og toppet op med den hvide sildesalat. Lidt kapers på toppen var kronen på værket.
Skive nr 2 blev også med den hvide, pyntet med ringe af rødløg og kapers.
Og skive nr 3 med den røde sildesalat, pyntet med rødløg, kapers og skiver af syltet agurk.
Det er restemad der vil noget. Jeg fik en altankold hvid x-mas og en lakrids-snaps til (hvid Brøndum med laksridssirup og rålakrids).
Tænk over mængderne når du laver anretninger til julens frokostborde. Lav hellere flere små skåle og fade - og hent dem på køl efterhånden som de bliver tømt. Og har du mad stående på bordet - så sæt det hurtigt på køl, så kan det nemlig genbruges.
Jeg er godt klar over at der er flere der er ved at få spat af min evindelige snak om madspild. Men det er altså en sag jeg brænder meget for. Ikke alene er det svineri og penge ud i skraldespanden - det er også respektløs omgang med jordens ressourcer. Jeg har jo valgt at spise dyrt og økologisk - og jeg ser det som en fornem opgave at få det i maven og ikke i affaldsskakten. Gør blot som du vil!
Har du et godt tip til genbrug af julemad?
hvor har du købt fuldkornssenneppen? :)
SvarSletSuper! Dét er et rigtig godt kreativ udnyttelse af køleksabets rester. Mere af den slags! Tak for din billedserie, den er rigtig instruktiv. mvh nethe
SvarSletÅhmmmm - sild og æble er bare fantastisk sammen! Det giver lige det der friske pift sammen med sennepen. Hvis bare man dog lige boede i Århus og havde tid til en frokostaftale... *suk* Nu kan jeg så savle på afstand. Var egentlig ikke sulten, men da jeg så det der... Fårk, Klidmoster, nu har du altså gjort mig sulten igen! ;-)
SvarSletingen gode råd. Bortset fra at vi er begyndt at insisterer på at julefrokostbordet ikke behøver bugne af 'det hele'. Der er virkelig ingen grund til at insistere på 3 slags sild OG rejer OG laks, på samme måde at der ingen grund er til bordet nærmest går i knæ af de mange måder at tilberede svin på i juledagene, leverpostej med bacon, steg med svær, mørbrad med bløde løg, sylte og og.. Det og så biksemad har virkelig hjulpet. Men VILDT lækker sildesalat!
SvarSletNej, tværtimod - det er både inspirerende og relevant at høre, hvad man kan gøre med julerester, for dem er der jo altid en overflod af!
SvarSletJeg får bestemt ikke spat af at læse om dine -Stop spild af mad- projekter. Tvært i mod. Så bring it on !! Meget spændende sildesalater du har lavet.
SvarSletUmh, det ser godt ud. Den klassiske er selvfølgelig at anvende resten af risengrøden til klatkager - s'fø'li :-) Ellers er mit bedste råd at lave lidt, men godt. Dvs at jeg slet ikke er til det store kolde bord med 700 forskellige slags retter, men mere til færre retter. Dermed mindskes mad spildet enormt. Og så er rester jo skønne i dagene efter, hvor man så ikke behøver at lave mad.
SvarSletEn dag bliver jeg nød til at sende dig et billede af vores høns. De hedder Jack, Allen og William (The Beak Generation) og spiser alt vores grøntsagsaffald. Og skider æg. Direkte ind på kollegieværelset. Stop spild af mad, ja tak :)
SvarSletSpreder ordet om det! Super lækkert :-))
SvarSletHvor hyggeligt - sildemadder hører bestemt julen til! Spændende detalje med HP Saucen - den havde jeg ikke lige set komme :-)
SvarSlet