Velkommen hjem Napoleon...

Mød Napoleon, han er en af verdens heldigste grise. Han er nemlig en velfærdsdelikatesse fra Ryderne.

Foto: Lykke Veibæk Nygaard

Sådan så Napoleon ud sidst jeg så ham - og det var d 29. maj hvor han kun var et par uger gammel. Der var vi i Slow Food regi ude og besøge Ryderne. Der fik vi lov til at klø de små grise bag ørerne. Formanden for vores Århus convivium, Jens Odgaard Olsson og jeg kiggede på hinanden og sagde i kor "skal vi dele sådan en?". Vi bestilte en på stedet - og jeg gik hjem og startede en opsparing.

I går så vi så Napoleon igen - på Aidt Slagtehus. Jens var så sød at høre mig hjem og bære min del op i lejligheden.

Og her ligger han så: 14,2 kg af det lækreste svinekød der kan opdrives.

Napoleon blev leveret finparteret og afkølet i en kasse. Det er måske nogen der vil finde det lidt makabert at jeg kalder mit kød ven navn - men jeg er vokset op med at give slagtedyrene navne (på en fårefarm). Jeg har f.eks også stadig skindet fra mit første flaskelam Sorte Sara.

Alt kødet skulle pakkes i poser hurtigt og gøres klar til fryseren. For at få et overblik over alle stykkerne lagde jeg det op på et par sorte sække. Af hensyn til hygiejnen brugte jeg latexhandsker.

Og se lige: en sortbroget flæskesteg. Det er en af grundene til at den sortbrogede danske landrace blev fortrængt fra markedet - af kosmetiske grunde. Man ville skam ha' en fin hvid svær.

Kødet er også lidt federe end almindelig økologisk svinekød. Men slagteren havde heldigvis pudset det meste af de reelle stykker - men det var med i kassen. Så nu har jeg både spæk og flomme til leverpostej, pølser og krydderfedt.

Det forreste stykke er den lille nakkefilet. Den skal laves til pulled pork med en fennikel-krydderblanding. Jeg forsøger at lægge planer med alle stykkerne på forhånd. Det er mening at jeg til sidst vil gøre status over alle de måltider der er blevet ud af Napoleon.

Det hakkede kød skal helt sikkert laves til kødboller - halvdelen i tomatsauce og den anden halvdel i karry. Allerøverst ligger der en udbenet skinke med skank.

Den valgte jeg at dele i 2 stykker. Det mindste stykke kan blive en fin lille skinkesteg.

Mørbraden vejede 218 g. Den vil jeg lave snart, helstegt med svampe til. Det fine kamstykke med blotlagte ben (svinekrone) kunne jeg desværre ikke magte at ha' i fryseren helt.

Så jeg skar 4 flotte koteletter af og lavede resten af stykket til en steg. Argh, det er lige gået op for mig hvor meget arbejde der bliver med at ridse sværen på alle de stege.

Stegeflæsket delte jeg i 3 stykker. Jeg kan desværre ikke komme til at lave bacon af det. Men jeg skal bestemt lave 3 slags stegt flæsk: i ovnen, på panden og paneret. Det lille slag kunne jo laves til en rullepølse - men jeg har andre planer. En rullesteg, enten traditionel med svesker eller marokkansk med tørrede frugter og krydderier. Alle stykkerne blev pakket i poser, vejet og skrevet på en liste. Så kan jeg holde styr over hvad der er tilbage.

Det hele blev pakket så fladt som muligt. Jeg sugede luften ud af poserne med munden, så undgår man at det bliver frysebrændt. Vægten blev også noteret på alle poserne - så kan jeg nemmere regne ud hvor mange måltider der er til i hvert stykke.

Katrine Klinken havde givet os det råd at opbevare kødet på køl, skrue fryseren op - og så fryse ⅓ af gangen, men 10 timers intervaller imellem. På den måde får man en jævn indfrysning med mindre iskrystaller i kødet. Det gør at kødet ikke smider så meget væske når det bliver tøet op. Godt så, jeg pakkede det tæt i køleskabet og ventede på at fryseren var klar til den første portion.

Napoleon er fra Rydernes allerførste kuld af den sortbrogede danske landrace. Det er meningen at bestanden skal avles større som årene skrider frem. Det er et projekt i samarbejde med Dyrenes Beskyttelse. Målet er at få flere glade grise - og forbrugere.

Napoleon har aldrig været indenfor i et betonbyggeri. Han blev født i et træskur i en frugtplantage - i en rede at hø som hans mor selv fik lov til at bygge.

Han fik derefter lov til at die så længe som hans mor ville give ham lov. I den tid han har levet har han ikke fået kraftfoder. En håndfuld korn i ny og næ er det blevet til, ellers har han og hans søskende rendt rundt i frugtplantagen og ædt hvad de kunne finde. Rødder, snegle og nedfaldsfrugt. Lutter lækre sager for en gris.

Tag lige med et smut ud til Ryderne og se hvilket pragtfuldt liv min lille gris har levet:



Åh, jeg glæder mig virkelig til at lave lækre retter af min grissebasse. Og nu må jeg hellere gå ud og komme i gang.

Det eneste jeg ikke kom i fryseren var nemlig benene. I skrivende stund står min Römertopf i blød - og om lidt skal den fyldes med rodfrugter, de brunede ben og en lækker blanding af æblesaft, æbleeddike og grov sennep. Det skal nok blive noget smovs.

Hvis du har lyst til at få din egen Napoleon kan du kontakte en af disse steder:

Refshøjgaard ved Hinnerup
Lille Raneladegaard ved Ebeltoft
Ryderne ved Ørsted
Knagmosegård ved Skælskør