Croque Madame med røget ost...

Sidst i 90'erne slog jeg mine folder på Århus Kunstskole. På 2. semester gik studieturen til Paris. Dagene blev brugt på gallerier og museer - gerne med et afbræk af frokost på en café. Her fik jeg så lært både croque monsieur og croque madame (monsieur + et spejlæg) at kende. 'Croquerne' findes i mange varianter: med bechamel, med cremefraiche eller sågar med spinat. De har hver sin charme, men jeg foretrækker nu den simple udgave med ost, skinke, tomat og sennep.

Normal laver jeg monsieur-delen på en pande eller i ovnen - men i aftes tog jeg den nemme udvej og knaldede den i toastmaskinen. Det eneste der krævede at jeg hev en pande frem var spejlægget. Det kan man da kalde nem aftensmad.

Det er altså virkelig en drøm af en ost. Jeg ved jeg har sunget dens pris før - men jeg er altså en kende forlibt i den. I går til frokost lavede jeg grillede cheese sandwiches med den. Aarstiderne har desværre brændt mig af i denne uge, de kunne ikke levere det tærte - og pizzadej som jeg havde bestilt. Så nu må jeg se om jeg selv kan samle kræfter til at lave dej. For tanken om en hvid pizza med kartofler, rosmarin og røget ost bliver ved med at spøge i mit baghoved.

Nå, tilbage til min lille ostehaps. 2 stykker nyt nordisk kartoffel toast blev smurt med SMØR - på det ene stykke blev der lagt et stykke af den røgede ost og 4 tynde tomatskiver, på den anden 1½ skive røget skinke og en swirl French's sennep.

Sandwichen blev lagt sammen og smurt på oversiden også. Endnu en skive ost blev gjort klar.

Toastmaskinen gjorde sit og leverede en gylden sprød sag klar til næste skridt.

Den brændvarme monsieur fik den ekstra skive ost på toppen.

Så snart osten begyndt at smelte var den klar til sit kønsskifte.

Voilà - et spejlæg senere er monsieur nu blevet til madame. Rygterne lyder på at navneskiftet skyldes spejlæggets lighed med en gammeldags solhat. Det er en kraftig sag, så for at give lidt knas og syre lavede jeg en lynhurtig til af et par grønne blade, lidt agurk og en enkelt stængel bladselleri. Dressing af hvidvinseddike, olivenolie, salt og peber - nix wieder.

Der er langt fra de parisiske caféer til Grøfthøj - men den her bid mindskede afstanden en del, om ikke andet så i tankerne.

Den smeltede røgede ost er simpelthen verdensklasse. Og det er store ord fra en tidligere ostehader. Meget store ord endda.

Nu vil jeg gå ud os køre den iscreme jeg har haft stående til nedkøling i køleskabet natten over.

Isen er lavet på de lækreste æbler, Discovery. Det er ikke alene et godt spiseæble - se, lige hvor smukt det er indeni. I love it!