tirsdag den 4. oktober 2011

Chokoladeis på kondenseret mælk...

Efter et meget fejlslaget forsøg (som du kan læse om nederst) er det endelig lykkedes mig at lave den perfekte chokoladeis. Det er heldigvis blevet meget nemmere efter jeg er begyndt at lave is på kondenseret mælk. Der er ingen besværligheder med æg eller kogt creme. Faktisk kan sådan en ismasse laves på under 10 minutter.

Kraftig mørk chokoladeis, cremet og silkeblød. Og den kan kugles op direkte fra fryseren.

Det er næsten ikke til at tro at man kan lave så lækker en is ud af bare 4 ingredienser - men det kan man altså.

1 ds kondenseret mælk
100 g mørk chokolade
2,5 dl fløde
2 dl kogende vand


Jeg havde noget 70% chokolade liggende fra jul som skulle bruges. Det hakkede jeg groft. Chokoladen skal smeltes enten over vandbad eller i mikroovnen. Jeg brugte mikroen. Chokoladen fik 3 x 30 sekunder, med omrøring mellem hvert *zap*.

Den kondenserede mælk røres i den smeltede chokolade. Det kan være nødvendigt lige at komme blandingen over vandbad eller i mikroen igen. Når blandingen er rørt helt sammen, kan der kogende vand røres i lidt af gangen. Derefter røres fløden i og blandingen sættes på køl.

Når blandingen er helt afkølet køres den i ismaskine eller fryses ind i en flad bøtte (rør i den hvert 20 minut til omrøring ikke længere er muligt).

Efter 45 minutter i ismaskine er den klar til at komme i en bøtte og i fryseren i 3-4 timer.

Og så er det bare at gå ombord i den lækre is. Den har en rigtig god intens smag af chokolade.

Og den mislykkede chokoladeis? Den fremkom ved at følge den her opskrift slavisk. Jeg kunne sparke mig selv over ikke at ha' stillet spørgsmålstegn ved den.


Opskriften lyder på ekstra sukker og en rigtig dum fremgangsmåde - men ellers også nogenlunde nem at gå til.

Den smeltede chokolade skal koges op med vand, sukker og den kondenserede mælk. Øh, det kan man så ikke. En fedtfase og en vandfase kan altså ikke blandes.

Det blev noget værre grynet jams. På trods af udseendet kølede jeg den stadig ned og kørte i ismaskinen.

Så langt så godt. Den kom også i fryseren. Og så er det så her at opskriften fejler endnu engang: sukkerindholdet var SÅ højt at isen efter 24 timer ikke var frosset ind. Den var så vammelsød at den røg direkte i skraldespanden. Jeg overvejer at kontakte hende der har lavet opskrifter og spørge om hun har testet den eller bare tænkt at det ville gå.

Er jeg en kost hvis jeg gør det?




45 kommentarer:

  1. Halløj;o)

    Ærgerlig med isen - jeg synes da det vil være naturligt at forhøre sig om, hvad hun gjorde forskelligt fra, hvad du gjorde... Til gengæld ser isen, der lykkedes, særdeles fremragende ud;o)

    Og undskyld mig, men hvor er alle dine kommentarer henne?

    SvarSlet
  2. Orv, det lyder vel nok lækkert. Det skal jeg helt sikkert prøve når der kommer jordbær igen :-)

    Det er mig der takker - er glad for at du kan finde inspiration her :-)

    SvarSlet
  3. Hej, med udgangspunkt i denne drøner en ret så lækker jordbæris nu rundt i ismaskinen. Prøvesmagningen lovede rigtig godt. 400 g. frosne jordbær, en dåse kondenseret mælk, 2,5 dl fløde op i blenderen. Derefter direkte i ismaskinen, da den jo er kold pga. jordbærene. Tidsforbrug max 5 min. plus maskinetid (vi har en med kompresser så det går stærkt) Tak for en fed side

    SvarSlet
  4. Det var så lidt, er glad for at kunne hjælpe!

    Det var jo ikke en dum ting at ønske sig i julegave, vel? ;-)

    Kondenseret mælk er det nye sort - skal lige ind og ha' fat i en dåse eller 10 her til jul.

    Tak, i lige måde. Der skal nok komme flere ;-)

    SvarSlet
  5. Nu er jeg mere til lakrids end chokoladeis, men det har du jo også gjort i.
    Til gengæld er jeg nysgerrig om hvordan du har det med de laktosefri produkter. Reagerer og smager de rigtigt?

    SvarSlet
  6. Godt at høre...
    Heller ikke jeg ville normalt, men da en af dem der er på mandens job ikke kan med laktosen, så vil jeg overveje det til kager derop til... at lave 10 typer hver gang er uoverskueligt..

    SvarSlet
  7. Orv, det lyder godt nok lækkert med skildpadder i :-P

    SvarSlet
  8. Mums! Har selv prøvet at lave en lignende, hvor jeg også puttede skilpadder i... Det kan bestemt anbefales :D

    SvarSlet
  9. Mange tak for svar, synes den ligner et rigtig godt køb - det er jo en stor fordel at have set, hvad den kan præstere, inden man køber :-)

    Så skal der bare (op)findes en lejlighed til at berige det lille hjem med sådan en størrelse - glæder mig til at prøve dine opskrifter. Åh, kondenseret mælk ER nu et vidundermiddel... *savle*

    Hav det godt - ser frem til mange flere gode opskrifter herfra :-)

    SvarSlet
  10. Det samme her! Max er dog helt solgt til den her - det tager jeg som et kvalitetstegn :-)

    Jeg er SÅ glad for at jeg opdagede is med kondenseret mælk - det er jo den perfekte ingrediens. Konsistensen bliver virkelig cremet og god. Tak :-)

    SvarSlet
  11. Ha ha, Kondensmoster - den var god :-D

    Den indeholder sukker og mælk - intet andet! Du kan også få en anden variant. Det hedder evarporeret mælk og er KUN indkogt mælk. Den er også lidt sød pga det naturlige mælkesukker.

    Tusind tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  12. Jeg køber det i en indvandrergrønthandler her i byen. Det kan vist også fås i visse Super Best butikker. God jagt ;-)

    SvarSlet
  13. Awww, tusind tak - det er vel nok dejlig feedback :-)

    SvarSlet
  14. Jeg har sådan en her: http://www.merlin.dk/product.aspx?prodid=161081 Den er ganske udmærket til mit behov - men jeg ønsker mig da sådan en rigtig en med kompressor, den koster bare 3K.

    Den her er den bedste af den slags med fryseelement. Er vild med at det ikke fylder mere i fryseren. I de fleste andre modeller skal hele skålen i fryseren. 500 kr er mange penge - men den tjener sig hurtigt hjem i hjemmelavet is ;-)

    SvarSlet
  15. Åh ja, det kan jeg jo gøre. Tak :-)

    SvarSlet
  16. Uh, jeg tror desværre ikke du kan få det i Brugsen. Jeg køber mit i Klostergrønt her i byen. Har hørt rygter om at man af og til kan få det i Fakta. Håber du finder noget!

    SvarSlet
  17. Yep, men der er en kirsebærversion på vej ;-)

    Jeg fik dem tilsendt som prøve fra Arla. Havde nok ikke købt det selv, da det jo primært henvender sig til laktoseintollerante. Smagen er fin, måske lidt 'tynd' i det. Har ikke prøvet at piske det, men brugt det til is og varm mad. Og der opførte det sig helt fint :-)

    SvarSlet
  18. Tak for feedback - det vil jeg gøre :-)

    SvarSlet
  19. Awww, hvor er du sød - er glad for at du kan lide de is jeg laver :-)

    Jeg bruger engelsk lakridspulver. Det kan fås hos Specialkøbmanden og i helsekostforretninger. Det kondenserede mælk køber jeg i en indvandrergrønthandel her i byen.

    Der er altid plads til en madblogger til ;-)

    SvarSlet
  20. Ja, det er både tid og gode råvarer der er spildt der. Jeg skriver en pæn kommentar og beder om en forklaring.

    Tak skal du ha' :-) Jeg tror altså sagtens den her kan laves uden maskine. Har tænkt mig at teste det inden længe. Der skal vist bare røres hvert 20. minut. Pøj pøj med det :-)

    SvarSlet
  21. Gemalen har godt nok ikke været for vild med de chokoladeis-udgaver jeg har prøvet indtil nu, men jeg ved jo at kondenseret mælk er vejen til alt godt med is, så det kan godt være man skulle prøve denne version en dag - god ser den ud :-)

    SvarSlet
  22. Hvor er det lige du får fat i kondenseret mælk henne? Synes virkelig jeg har problemer med at opdrive det. :)
    /Lise

    SvarSlet
  23. Ok, det vil jeg gøre.

    Uh, den er også god ;-)

    SvarSlet
  24. Ja, jeg skriver pænt til hende og spørger.

    Tak :-)

    SvarSlet
  25. Tja bum, det kan nu være. Jeg formulere noget konstruktiv kritik ;-)

    SvarSlet
  26. Hej Kondensmoster!

    Hvad indeholder sådan en dåse kondenseret mælk? er det bare sukker og tryk/varmebehandlet mælk uden tilsætningsstoffer?

    Ser fandme lækker ud den chokoladeis ;)

    Mvh Sjønne

    SvarSlet
  27. synes bare, at du skal henvise venligst til din side og vise hende, at du har den bedste opskrift ;)

    SvarSlet
  28. P.S. Og glemte helt at rose din blog og sige, at det seføli er på grund af alle dine lækre billeder at jeg er blevet så is-syg...

    SvarSlet
  29. Klidmoster, jeg er nødt til at spørge: Hvilken slags ismaskine har du?

    Vi har nemlig snakket om at anskaffe os en herhjemme, og jeg har - af en eller anden grund - fået det indtryk, at du har en af dem med køleelement (altså i modsætning til de dyrere, som har et egentligt frysemaskineri), men min kæreste (som er ex-kok) siger, at han har dårlige erfaringer med den type.

    Men din ser jo ud til at fungere aldeles glimrende, så hvis det er en af den slags der er til at få for SU-penge, vil jeg meget gerne høre hvilket mærke det er? Så skal jeg nemlig til at leve af hjemmelavet is...

    Kh Mie

    SvarSlet
  30. Når jeg nu står oppe i Brugsen, hvor er det så jeg skal gå hen for at finde kondenseret mælk???

    SvarSlet
  31. Ja, du er en kost hvis du skriver og spørger om hun bare har lagt den ud uden at prøve den. Du er derimod en god læser, hvis du skriver til hende med din problemstilling og på den måde hjælper hende med at lave opskriften bedre.

    SvarSlet
  32. Altså Malou!! nu er jeg jo nød til at lave is "the Klidmoster way".. jeg kan ikke holde pinslerne af dine lækre billeder af is ud længere.. jeg kaster håndklædet i ringen!
    Må dog lige spørge hvilket lakridspulver det er du bruger og hvor du køber det og hvor køber du dit kondenserede mælk?
    Det ender sgu da med jeg bliver madblogger - damn it!

    SvarSlet
  33. Som de andre har nævnt, synes jeg helt sikkert du skal kontakte hende. Jeg ville da blive ret irriteret og måske også svagt bitter, hvis jeg havde brugt tid (ja jo faktisk over et døgn, hvis men tæller frysertid med) på noget, som bare mislykkedes. Tænk hvis man skulle have brugt det til gæster eller noget? Så ja, skriv endelig til hende :)

    Og når det er sagt, synes jeg den gode udgave ser virkeligt god ud - og den lyder så lækker. Jeg har faktisk aldrig selv lavet is. Jeg har af gode grunde derfor heller ikke nogen ismaskine, men det kan da være jeg skulle kaste mig ud i at lave denne på den gammeldags metode næste gang der er en anledning :D

    SvarSlet
  34. Synes også du skulle skrive til hende, på en pæn måde. Mmm, sidder og får helt lyst til chokolade is.

    SvarSlet
  35. Jeg synes også det vil være ok at skrive til hende. Det kan jo netop dreje sig om en tryk- eller slåfejl.
    Den anden ser derimod rigtig lækker ud.

    SvarSlet
  36. Det kommer an på, hvordan du formulerer dig :-)
    Men det kan jo være, at hun har lavet slåfejl, da hun skrev opskriften i sin tid - og under alle omstændigheder bør det rettes, så andre ikke forsøger sig med opskriften ligesom dig.

    SvarSlet
  37. Jeg er begyndt at lave de fleste af mine is med kondenceret mælk - vel i den forbindelse lige påpege at en ismaskine ikke er en nødvendighed og den fryser ganske udmærket. Men da ventetiden kan virke laaaannnng så tager jeg ismaskinen i brug. Hvis jeg bruger frosne bær så koger jeg dem med citronsaft fra 1 citron og 2 spsk sukker til 400 g bær. En lille lækker vanillie is som er blevet et hit her i huset: ½ l. fløde, 1 kondenceret mælk, vanillie fra 1 stang, 2 pastueristeret (staves)æggeblommer og 50 g sukker - pisk fløden til en blødskum, pisk æg og sukker til æggesnaps - bland kondenceret mælk, vanillie med flødeskummet og pisk det sammen - tilsidst vendes æggesnapsen i. Den kan både fryses med eller uden ismaskinen.... Håber ikke det blev det rene ordkløveri jeg fik lavet her!!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, jeg har også lavet et par stykker uden ismaskine - og de bliver helt fine. Har som dig bare heller ikke tålmodighed til at vente :-)

      DET lyder som en laber is - men 50 g sukker til en hel dåse kondenceret mælk, bliver det ikke meget sødt? Jeg skal lige ha' hamstret nogle flere dåser, så forsøger jeg mig med den ;-)

      Tak for tippet.

      Slet
  38. Skal fløden virkelig ikke piskes bare halvstiv??

    SvarSlet
    Svar
    1. Nej, den skal i flydende som der står :-)

      Slet
  39. Tusind tak for det hurtige svar! Kunne næsten bare ikke tro det fordi jeg før kun har brugt andre opskrifter uden kondenseret mælk. Fik tilfældigvis en dåse af det forærende og vidste ikke hvad det skulle bruges til, men det ved jeg i hvert fald nu:-D

    Det her er min nye yndlingsblog.

    Mvh Malene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det lyder næsten for nemt til at være sandt ikke? :-D

      Prøv det endelig, der er også masser af andre is-opskrifter med kondenseret mælk her på bloggen. Det er svært at gå tilbage til alm is når man først er begyndt med det.

      Aww, tak - hvor er du sød.

      Glad hilsen
      Malou

      Slet
  40. Den her opskrift er genial, når man er på barsel og gerne vil virke overskudsagtig i en fart! Jeg har lavet den med chokolade/hindbær og chokolade/appelsin, og begge dele har vakt lykke. Mit næste projekt bliver chokolade/havsalt

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, det er jeg glad for at høre :-)

      Uhm, lækre varianter <3

      Slet
  41. Gad vide om man stadig kan få svar på dette indlæg☺️.
    Jeg ville bare gerne vide, om man kan afkøle massen inden frysning om aftenen og først hælde den i ismaskinen dagen efter?
    På forhånd optimistiske tak’er💚
    Dbh. Pernille

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!