Men i det sekund jeg skar dette æble over vidste jeg at jeg havde fundet guld. Wow, så smukt. Sorten hedder Discovery (tak, Sif) og er et knaldgodt spiseæble. Jeg må indrømme at jeg ikke aner om man kan købe dem i butikkerne eller det er en sort der primær er at finde i haverne rundt omkring.
Jeg var til et fotokursus i sidste weekend - og i haven der hvor vi var, stod der dette æbletræ. Vi fik lov til at tage så mange æbler med hjem som vi kunne slæbe.
Jeg vidste at kræfterne ikke var så store, så jeg nøjedes med at fylde ½ bærepose. Hvilket jeg naturligvis fortryder bitterligt nu. En del af æblerne guffede jeg med stort velbehag, men gemte alligevel nok til at lave is af.
Isen er lige sådan en man kan lave søndag eftermiddag, for den er lavet med ting fra skabe og skuffer. Ingen mælk, inden fløde - blot 2 dåser. Jeg har skrevet lidt om kondenseret og evaporeret mælk her.
10 æbler blev skyllet, skåret i kvarte og fik fjernet kernehus, stilk og blomst. De kom i en gryde med ½ dl vand og fik lov til at koge meget møre. Uh, læg lige mærke til de lækre hæklede grydelapper som jeg har vundet i en give-away. Dem har Hottie von Dottie fra Home Made Heaven lavet. De har allerede vist sig at være meget anvendelige.
De meget møre æbler passeres igennem en sigte, det giver en fin lyserød æblepuré uden skrælrester.
3½ dl mos måles af og blandes med 1 dåse kondenseret mælk. Jeg syntes stadig at teksturen på æblemosen var for grov - så blandingen fik lige en tur med stavblenderen *wroom wroom*.
Det var lige før det lignede jordbæris med den farve. Jeg rørte derefter 1 dåse evaporeret mælk i blandingen og smagte på den. Uhm, smagen af æble og karamellen fra den evaporerede mælk mindede meget om de bagte æbler Sif af og til laver til mig.
Den smag valgte jeg at fremhæve lidt ved at tilsætte kanel. Ikke meget, men nok til at det lige kunne fornemmes. Det skal være æble der er den første smag der rammer tungen.
Ismassen kom på køl natten over og blev kørt i 45 minutter i min ismaskine. Har man ikke sådan et bæst, kan ismassen fryses i en flad bøtte hvor man så pisker den godt igennem et par gange i timen indtil den er for sej til det stunt.
Isen blev meget sej og cremet i konsistensen. Desværre var farven mere karamel end lyserød, men pyt.
Her er den serveret med lidt af den lyserøde mos der blev til overs. Mums, det er virkelig en efterårs lækkerbisken. Og jeg er sikker på at den også vil gøre sig godt som is til jul - hvis man altså er til den slags. Jeg kan spise is hele året. Og i år vil jeg lave en peberkage-is.
Spiser du is om vinteren?
Jeg kan spise is året rundt og det der ser ud som en skøn efterårsvariant :-)
SvarSletDet ser SÅ lækkert ud!!
Kærligst Lea
Hej Maja
SvarSletTusind tak :-)
Håber du finder nogle æbler ;-)
Hej Ida
SvarSletTusind tak - jeg er meget glad for at du kan lide bloggen og kan finde inspiration her :-)
Jeg køber det i etniske grønthandlere og kiosker. God jagt ;-)
Ja, meget fine æbler - og ja, isen var virkelig velsmagende ;-)
SvarSletWeee, dejligt at du fik det til at virke :-)
SvarSletOrv, du kan tro jeg skal forsøge mig med solbær - hvis jeg kan finde nogen på frost ;-)
Det er også bare et super æble :-) Ja, jeg kunne godt fornemme at det ikke ville koge ud - men smagen var SÅ god at det var umagen værd. Tak :-D
SvarSlet*Suk* jeg drømmer virkelig om en 'rigtig' ismaskine som din. Mums, jeg kan levende forestille mig den saft :-)
SvarSletAwww, tak - hvor er du sød :-)
SvarSletTusind tak skal du ha' :-)
SvarSletOgså mig :-)
Tusind tak skal du ha' :-)
SvarSletDen er dejligt og frisk - alt efter hvilke æbler man bruger. Varme klem
Så håber jeg du kan lide den :-)
SvarSletCool, så kaster jeg mig ud i at udvikle den hele rigtige peberkagesmag :-D
Hej Klidmoster
SvarSletRigtig fin blog :)
Jeg er helt vild med de Discovery æbler. Hvis der sidder en sjæl et sted, som ved, hvor de kan købes, så lad mig endelig vide det :)
Hej Klidmoster!
SvarSletDu har en dejlig inspirerende blog! Jeg får lyst til at gøre noget ud af maden, lige putte den der lille grønne dusk på, der lige gør det sidste. Mht. kondenseret mælk, hvor køber du det henne? :)
Wtf...! Så lykkedes det endelig (efter gud ved hvor længe, hvor jeg IKKE har kunne lægge en besked her på siden). Har savlet over de skønne is uden at kunne kommentere det. Ja (selvfølgelig) spiser jeg is om vinteren. Prøv evt min solbæris, der må give en vis mængde (sunde) C-vitaminer. Virkelig vinter-tiltrængt :-)
SvarSletÅh, de er så fine, de lyserøde æbler. Og ikke mindst fantastisk velsmagende. Håber isen var det samme :)
SvarSletOg for øvrigt: Så ELSKER jeg is på alle tider af året. GLæder mig til at få en opskrift på juleis :D
SvarSletMums, discoveryæblet er også mit yndlings. Fyldt med saft og lidt syrligt - et æble efter min smag :) Der er rig mulighed for at få fat i danske discoveryæbler sidst på sommeren i butikkerne. Desværre har de en ret kort holdbarhed og derfor er de ikke i butikkerne særligt længe ad gangen. Normalvis vil jeg ikke sige, at det var et æble jeg med succes vil kunne bruge til grød som du. Det er jo et spsieæble og ikke et madæble, så det kan ikke rigtig koge ud. Men dette er jo også ligemeget da du har blendet mosen :)
SvarSletDet ser ellers rigtig godt ud - MUMS! :D
Det lyder helt vidunderligt, Malou - her hos os elsker vi is og spiser det året rundt i alle mulige variationer, men æbleis har jeg aldrig smagt. Varme klem
SvarSletOh yes, vi spiser is om vinteren - eller, det har vi måske ikke gjort så meget indtil nu, men det gør vi helt sikkert nu hvor ismaskinen er kommet hjem hos os og bo.
SvarSletÆblerne er bare så smukke - jeg har presset saft ud af de sidste, og den bliver meget rød og lækker :-)
Yumee! Har ledt efter en en god æbleisopskrift, og denne her må vist på 'to-try'-listen. Mht peberkageis kan jeg godt anbefale det. Jeg lavede en pebernødde-inspireret is hele sidste jul (ja, den blev lavet mange gange på familiens ordrer!) og den var et HIT! Det er jo om at bruge det der italienske isbæst, man har investeret i så meget som muligt - så jeg holder også på is året rundt!
SvarSletHvor ser den spændende ud din æble is, mums
SvarSletOg ja, jeg kunne spise is hver dag, hvis det skulle være, slurp
Stine:)
Med dine opskrifter og lovning på fremtidige opskrifter kan det være lidt svært at vælge: skal jeg bare være glad for denne her eller skal jeg gå helt ud af mit gode skind af forventningsglæde over den næste? Jeg mener: lækker-smækker æble-is med udsigt til peberkage is MUMS!!!
SvarSletHej Klidmoster, blev gjort opmærksom på den fine omtale af mine grydelapper. Det er herligt at se du kan bruge dem! Jeg tror de har fået et rigtig godt hjem hos dig - de kommer helt sikkert ikke til at kede sig ihvertfald! ;-)
SvarSletHej Hot stuff :-)
SvarSletJeg ELSKER de grydelapper! De er i brug hver dag :-D