400 g kantareller...

Jeg ELSKER kantareller! De er nogle lækkerbiskner af format. Desværre koster de danske din højre arm OG din førstefødte - og de polske har jeg altså ikke meget fidus til. Det forholder sig heldigvis sådan at jeg kender en meget gavmild vegetar ved navn Kilroy. En dag skrev han på Facebook at han var ved at riste kantareller til fryseren - og at duften hang i gardinerne. Da jeg gav udtryk for min misundelse, kom han med et meget fornemt tilbud. "Mød op på Store Torv på lørdag (til international vegetardag), så tager jeg en pose med til dig". Wow!

Så selvfølgelig skulle der kantareller i dagens ret. Den var langt fra vegetarisk - for der blev lavet confiterede andelår til. Det var jo dagen hvor fedtskatten trådte i kraft og det skulle markeres.

Orv, jeg fik en pose med 400 g kantareller sauteret i lidt olivenolie. De havde var lige knapt tøet op, så jeg lod dem stå på køkkenbordet i en lille times tid.

Sikke en kæmpe portion. Jeg valgte at bruge 250 g med det samme og gemme de 150 g til dagen efter.

Max var på besøg og gjorde store øjne da jeg hev kantareller og confiteret and frem. Jeg havde købt 6 lår hos Aarstiderne for 199 kr og ville godt ofre 2 til aftensmad. Der var pasta fra ugens kasse og lidt fløde havde jeg helt tilfældigt i køleskabet.

Saucen lavede jeg ved at sautere et hakket løg i lidt SMØR og tilsætte timian, kantareller og fløde. Men der manglede lidt fond eller bouillon.

Der var en smule sky ved hvert andelår. Det tog jeg fra og kom i saucen. Lårene blev varmet i ovnen og fik et par minutter under grillen til sidst.

Saucen blev smagt til med 1 tsk sennep, friskkværnet peber og et par dråber citron.

Den kogte pasta blev vendt godt sammen med saucen og serveret sammen med de sprøde andelår. For at få bare lidt sundt blev det til lidt dampet broccoli og rå tern af gulerod. Åh, det var så godt.

Dagen efter stod jeg så med dilemmaet: risotto eller pizza? Det blev de ømme arme der bestemte og det blev så pizza.

150 g kantareller, en kugle bøffelmozzarella og lidt timian fra fryseren.

I fryseren fandt jeg også en bøtte tomatsauce. Pizzabunden er en færdigkøbt - som sagt, armene var ømme.

Jeg rev en god portion parmesan ud over inden den kom i ovnen.

Den duftede simpelthen noget så henrivende. Det var bestemt en god måde at bruge de sidste kantareller på.

Nøj, hvor smagte det godt. Jeg spiste langt mere end godt var.

Det lykkedes mig at beherske mig og gemme det sidste stykke til dagen efter. Tusind tak til Kilroy for de dejlige kantareller - jeg er meget glad for at være blevet begavet med dem.

I dag har jeg været ude og hente min lille gris (14,2 kg). Den glæder jeg mig rigtig meget til at vise frem - og til at lave lækre retter af.