onsdag den 28. september 2011

Pizza med grønkål og bacon...

Grønkål på en pizza? Ja, sgu - det er en vildt god måde at få en masse jern og kostfibre på. Det var en pludselig indskydelse at bruge det grønne guld - men i bedste Stop Spild Af Mad stil havde jeg en stor pose som skulle bruges. Den fik jeg med hjem fra det økologiske inspirationsseminar i torsdags. Planen var oprindelig at blanchere det og fryse det til en gang grønlangkål - men da jeg gik i gang med at ribbe det kom pizzaideen snigende.

Det er sådan man får børn og grøntsags-kræsne til at spise grøntkål. En tynd bund med krydret tomatsauce, mør grønkål, søde karamelliserede løg, bøffelmozzarella og sprød bacon.

Det var en kæmpe portion grønkål. Først blev den skyllet grundigt og derefter ribbet (fik fjernet de grove stilke).

Kålen blev kogt i letsaltet vand i 6 minutter og af kølet i koldt vand. Den kolde kål blev derefter vredet helt fri for vand i små kugler. Så var den klar til pizzaen.

I ugens kasse var der både en pizzadej og en kugle bøffelmozzarella. Den medfølgende opskrift lød på en svampepizza, men da jeg havde spist de østershatte der var med til den, var det jo ret heldigt at jeg havde grønkål.

Normalt er jeg ikke den store fan af bacon på pizza. Enten er det ikke bagt nok og er gummi-ish, eller også er den nærmest forkullet. For at få den lækker og sprød besluttede jeg mig for at tilberede det lidt først. Så det fik 3 minutter i mikroovnen inden det blev klippet i mindre stykker. Ovnen blev tændt på 225°C og en plade blev varmet op.

I fryseren fandt jeg en lille bøtte pizzasauce. Resten af det løg jeg brugte til fuldkornsburgeren blev skåret i halve ringe og stegt bløde og letgyldne i lidt olie.

Bunden blev rullet ud og tomatsaucen blev smurt på. Den vredne kål blev foldet ud og fordelt jævnt.

De søde bløde løg og osten blev fordelt over også.

Og så til sidst den halvstegte bacon.

Jeg kunne dog ikke dy mig for lige at rive lidt parmesan over inden den blev smidt i ovnen.

12 minutter senere hev jeg den duftende lækre pizza ud og kom den på et fad.

Åh, mums - det er virkelig en skøn måde at at lave pizza på. Den mætter jo en del fordi der er så meget grønkål på og det er også med til at trække fedtprocenten godt ned. Med en rustik blandet salat vil det være et ret så fornuftigt måltid. Jeg magtede ikke at lave salat, så jeg guffede bare løs af pizzaen. Æh, det var meningen at der skulle være rester til frokost i morgen.....det er der så ikke.

Åh, det har været en hård dag. Kiropraktor og fibromyalgi er ikke en særlig sjov kombination - og jeg må indrømme at jeg græd. Men efter at ha' hvilet hele eftermiddagen og det meste af aftenen kan jeg nu virkelig mærke en forskel. Jeg skal derned igen på torsdag - og så skulle det gerne være helt farvel til det hekseskud.

*Krydser fingre*


23 kommentarer:

  1. Tak :-) Det smager bare 'grønt' og godt.

    SvarSlet
  2. Sorry, det var en smutter :-D

    Tak skal du ha' - nu er jeg lettet ;-)

    SvarSlet
  3. Tusind tak - det er virkelig en lækker pizza :-)

    Puha, det var et mareridt - men nu er det heldigvis ved at være godt igen. Tak. Varme klem

    SvarSlet
  4. Tusind tak - det er jeg glad for at du syntes.

    Øh, må jeg anbefale at du evt benytter dig af den 'print friendly' knap der er nederst i hvert indlæg ;-)

    SvarSlet
  5. Tusind tak skal du ha' :-)

    Åh, det var skrækkeligt - og jeg gør det ALDRIG mere!

    SvarSlet
  6. Tusind tak :-) Det er altså også rigtig godt i salat. Du låner bare. Uhm, kartoffelpizza er også rigtig dejligt :-)

    SvarSlet
  7. Tak skal du ha'. Det er NÆSTEN ved at være godt igen. Jeg tog også kun derned 1 gang - og det gør jeg aldrig mere. Det var hæsligt.

    Tusind tak - det var virkelig en god pizza. Dejligt at du kan bruge inspirationen. Man kan også lave den lækreste salat af grønkål - det må jeg hellere få lavet til bloggen også.

    Uhm, det lyder lækkert - som en græsplænegratin :-D

    SvarSlet
  8. Hæ hæ, og sikke en hat :-)

    SvarSlet
  9. Gode kostfibre og god smag - totalt win-win. Jaha :-)

    SvarSlet
  10. Tusind tak :-) Tænke at når man kan bruge spinat kan man også bruge grønkål. Og det kan man bestemt :-)

    SvarSlet
  11. Uh fræk kombo! Tror jeg har prøvet med spinat, og det fungerer også godt. Hjemmelavet pizza rocks :-)

    SvarSlet
  12. Årh det ser vildt godt ud. Plejer at lave den med masser af spinat. Mums.

    SvarSlet
  13. God bedring med ryggen - forstår godt, at det er hårdt og træls. Du får cred herfra for at turde at gå til kiropraktor :) Jeg er ikke bange for tandlæger, men kiropraktorer... hvor jeg så til gengæld aldrig har været.

    Pizzaen ser lækker ud. I mit hoved kan grønkål kun bruges til grønlangkål, men som sædvanlig udvider du definitionen. Herligt. Jeg elsker den grønne farve, som også spinat har. I går prøvede jeg at blende spinat, æg og fløde og bage massen i et fad. Det bliver bare sådan helt særligt græsplæneagtigt og lækkert.

    SvarSlet
  14. Hvor ser den pizza da bare fantastisk ud - jeg elsker rå grønkål, men plejer af få det i salat. Tror lige jeg låner ideen, for jeg skælder altid ud over det traditionelle pizzafyld herhjemme, men alligevel er jeg ikke meget bedre, end at det ofte ender med en kartoffelpizza som det eksotiske indslag sammen med en skinke eller pepperonipizza:-)

    SvarSlet
  15. Den ser bare fantastisk lækker ud :)
    Jeg har aldrig besøgt en kiropraktor (jo med min datter, da hun havde kolik), men jeg kan godt forestille mig, at sådan en fib.krop ikke er vild med det.

    SvarSlet
  16. Kære Klidmoster,

    Den ser VILDT LÆKKER UD! :-) Du har en skøn blog med skønne opskrifter, men den er ikke printervenlig?? DET ville bare 'rocke', hvis du fik det.... :-)

    KH
    Duddi

    SvarSlet
  17. Din pizza lyder bare så lækker - skøn idé at bruge grønkål, det skal prøves! Og så krydser jeg fingre for, at din kiropraktor klarer den sidste rest af hekseskud! Rigtig god bedring og varme klem.

    SvarSlet
  18. Sund Pizza - ej ved du nu hvad ....
    Nå men den ser da heldigvis super lækker ud, så du er tilgivet :-)

    SvarSlet
  19. God ide! Det må jeg prøve snarest muligt. Er egentlig ikke så tosset med grønkål (i hvert fald ikke som i grønlangkål), men det her ser virkelig godt ud.

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!