lørdag den 3. september 2011

International bacondag og DM i hotdog...

I dag er det simpelthen International Bacondag. Tænk at jeg kunne glemme det? Jeg undskylder det med ferien. Når jeg nu ikke kan nå at lave noget med bacon i dag - så kommer der lige en kort.....well, lang...påmindelse om hvad det salte røgede grundstof kan bruges til.

Flettet bacon - et must for alle baconelskere. Og slet ikke besværligt som man kunne tro. Se bare her hvordan.

Fletværket gør sig rigtig fint på f.eks en tærte.

Og når man så mestrer teknikken - så kan man lave Bacon Explosion.

Sådan har du aldrig fået bacon før. Der er bacon både indeni og udenpå.

Yderst den flettede bacon, så italian sausage og inderst ost + mere bacon. 30 g bacon mere og den havde været ulovlig i Aulum.

LinkMan kan også gå mere beskedent til værks og bruge 2 strimler bacon til at give sin hakkedreng et løft. Se her hvordan.

Man kan også vælge at starte dagen med et skud bacon:

Her sprødstegt bacon bagt ind i en lille pandekage. SMØR og ahornsirup gør det ekstra syndigt.

Eller den helt klassiske kombi bacon & æg - her dog i en ny udformning.

Det skal selvfølgelig også leges og være plads til det sjove og det gakkede:

Kan du f.eks gætte hvilken film de her 'stillbilleder' er fra? Du kan finde svaret her.

Og hvad så med at servere din carbonara i en skål lavet af bacon? Den udløser de fedeste bonuspoint fra alle bacon-entusiaster.

Og så kan bacon også bruges til at lave marmelade af. Det er SANDT!

Sød, salt, røget og fuldkommen laber. Den kan spises som den er på ristet brød.

Eller kom lidt i en grilled cheese sandwich - og der er ikke et øje tørt.

Og så er der de legendariske Bacon Chip Cookies. De har godt nok udløst mange tilkendegivelser - både negative og positive. Det er som om folk ikke rigtig tror på at de smager godt - og det gør de heller ikke, de smager SKØNT!

Jeg glæder mig til at bage endnu en portion.

Og se lige hvad jeg har købt i Netto:


1 kg for 49 kr. Svinebilligt. Det skal jeg lege med når jeg kommer hjem fra ferie. Uh, og det er jo i morgen.

Der er dog lige noget jeg skal i morgen på vej hjem fra ferie først. Jeg skal nemlig være med i dommerpanelet til DM i hotdog ude i Friheden mellem 13-15. Det glæder jeg mig rigtig meget til. Jeg ved ikke så meget om det endnu - men der er 3 kategorier: Klassisk, Gourmet og Freestyle. Der bliver lavet både nogle hotdogs til bedømmelse og nogle til salg - overskuddet går til Dansk Røde Kors. Ses vi?



6 kommentarer:

  1. Svinebilligt, har har :-)

    SvarSlet
  2. Den hev jeg bare lige ud af ærmet - kommer selv fra de kanter :-)

    SvarSlet
  3. Oh yes, vidste det var lige din humor ;-)

    SvarSlet
  4. I hear you ;-)

    SvarSlet
  5. Savle.. savle.. savle.. jeg mener... Bacon... bacon... bacon...

    SvarSlet
  6. He he, ulovlig i Aulum, hvor kom den fra? Kender i hvert fald én, der snildt ville kunne tage 30 g mere ;)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...