fredag den 12. august 2011

Vietnamesisk kaffeis...

Det her er verdens nemmeste is. I kid you not! Den indeholder 3 ingredienser og tager ikke længere at røre sammen end det tager at brygge kaffe. Det der tager tid er nedkøling og indfrysning.

I Vietnam serveres stærk kaffe med kondenseret mælk og isterninger - det er direkte overført til den her is. Når isen køres i ismaskine bliver den 'sej' ligesom isen fra Paradis. Fuldkommen labert!

Hmm, isen indeholder vel teknisk set 4 ingredienser - men da flere vil påstå at kaffe er et grundstof siger vi bare at den indeholder 3. Den originale opskrift ligger her - og der bruges rigtig kaffe der skal brygges. Jeg bruger koffeinfri pulverkaffe da koffein og fibromyalgi er en rigtig skidt kombination. Bare en enkelt kop om morgenen kan virke ødelæggende på næste nats søvn og udløse flere muskelsmerter. Men brug den kaffe du kan lide og tåle.

3,5 dl stærk kaffe
1 dåse kondenseret mælk
2,5 dl fløde

Lav kaffen og pisk den kondenserede mælk i. Når det er helt opløst tilsættes fløden. Og vupti - det var det!


Jeg smagte på blandingen og tilsatte lidt mere pulverkaffe. Det blev opløst helt mens den stod på køl i et par timer.

Når blandingen er helt køleskabskold hældes den i forme. Jeg nøjedes med at lave 4 ispinde i den her omgang.

Ispindene fryses i 4-6 timer inden de er klar til konsumering.
En virkelig god ispind. Den har tekstur som en slags sorbet - men er cremet med en god mundfylde og lang kaffe eftersmag.

Resten af ismassen kørte jeg i ca 40 minutter i ismaskinen inden den kom i en bøtte og i fryseren. 3 timer senere var den klar til at smage på.

Wow, det er den bedste kaffeis jeg nogensinde har smagt. Den smager af Baileys (lige noget for Old Gregg) uden sprut. Den næste portion vil jeg forsøge at pimpe lidt med enten kardemomme eller kanel, det tror jeg vil være super lækkert.

Og jeg fik den ide at lave en lakridsis på samme måde, men en masse lakridspulver rørt ud i kogende vand først. For konsistensen er bare helt i vinkel og jeg tror det er den kondenserede mælk der gør det. Jeg er bare ikke lige så 'lakridsen' i de her dage - men det er en helt anden historie.

Nu vil jeg tage ind i Bruuns Galleri og støtte et godt formål. Foto for liv er et fantastisk initiativ. Konceptet er simpelt: doner penge til de tørkeramte på Afrikas Horn f.eks via Red Barnet eller Røde Kors - og få taget et portrætfoto. En af de involverede, Nina, tweeter jeg med dagligt - og hende vil jeg tage ind og give et KÆMPE knus. Du kan følge den gode sag her på Facebook.



36 kommentarer:

  1. Det var så lidt :-)

    Der er en med chai i dag og der kommer en til med citron snart ;-)

    SvarSlet
  2. Fedt, tak for tippet, bliver lige nødt til stærkt at overveje om der ikke kan blive plads i budgettet (og i køkkenskabene...) så sådan en :)

    Glæder mig til flere opskrifter!

    SvarSlet
  3. De er virkelig gode :-) En ismaskine er en rigtig god ting at ha' - den kan fås for ca 500 kr hos her hos Merlin. Jeg har også lavet en med chai og en med citron - de kommer på de nærmeste dage ;-)

    Mums, det må jeg altså prøve - i min egen koffeinfri version :-)

    SvarSlet
  4. Og det gjorde jeg så. Og det var dumt. For de er så gode, at jeg muligvis bliver nødt til at gå ud og ruinere mig selv på en ismaskine så jeg også kan prøve at lave den "rigtige" udgave. Eller nogle af alle de andre lækre varianter du bliver ved med at smide op her på bloggen :)
    Og ja, iskaffen laver jeg selv. Det er bare espresso, kondenseret mælk og isterninger, og det er SÅ lækkert!

    SvarSlet
  5. Yep, så din is - den er ret så laber :-) Jeg afprøver en ny variant i morgen med lakrids - håber på at vippe Prardis af pinden ;-)

    SvarSlet
  6. Tusind tak skal du ha' - jeg er glad for at du kan lide det jeg laver. Hvor dejligt at den blev en succes :-) Pøj pøj, men baconmarmeladen ;-)

    SvarSlet
  7. Tusind tak skal du ha' :-) Jeg kan rigtig godt lide at stille det lidt lækkert op. Den lille kop er et kært arvestykke fra min farmor.

    SvarSlet
  8. Tusind tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  9. Kære Hanne
    Jeg er SÅ spændt på hvordan den bliver i din ismaskine. Er begyndt at spare sammen til en - men det har ret lange udsigter desværre. Konsistensen er overraskende god.
    Knus

    SvarSlet
  10. Sådan har jeg det også - kan simpelthen ikke drikke en kop kaffe. Well, jo - hvis den har en meget kraftig irsk accent ;-)

    SvarSlet
  11. Uh, du kan tro den er god. Du kan sagtens lave den ude - bare frys den i bittesmå bøtter ;-)

    SvarSlet
  12. Jaha :-) Blev faktisk lidt mistænksom fordi det var så nemt. Men det er SÅ godt :-)

    SvarSlet
  13. Oh yes, det er lige noget for en moccapige som dig ;-)

    SvarSlet
  14. Ha ha - ja, sommer er der ikke meget af. Jeg har aldrig smagt vietnamesisk iskaffe, men kan levende forestille mig at det er godt. Er det noget du selv laver? Ja, ispindende bliver rigtig gode - sæt i gang ;-)

    SvarSlet
  15. Well, de ispinde jeg frøs uden ismaskine blev helt fine. Jeg tror man kan fryse det i bittesmå rice-bøtter som portionsis ;-)

    Tak, det er en jeg har arvet fra min farmor. Jeg ELSKER de små kopper :-)

    SvarSlet
  16. Tusind tak skal du ha' :-) Den er SÅ nem og lækker. Træt af crème brûlée?????????? Kan man blive det? :-D Varme klem

    SvarSlet
  17. Har læst og læst på din blog, der er rigtig mange spændende ting og igår kastede jeg mig ud i denne her is, selvom jeg ALDRIG ellers laver mad.
    Den var super god og konen og datteren var også vild med den.
    Det næste jeg må prøve er din baconmarmelade.
    Hilsen John

    SvarSlet
  18. Ej, Malou, den lyder bare helt fantastisk! Om præcis 2 måneder og 1 dag fylder jeg 40 og der står en ismaskine på ønskesedlen og får jeg den, så må denne opskrift da være den første der skal afprøves!

    SvarSlet
  19. Det er nogle virkeligt lækre billeder du tager. Er helt vild med at du serverer isen i en gammel kaffekop og så lige strøer kaffebønner på bordet.

    SvarSlet
  20. Mademoiselle Belle Soie29. januar 2012 kl. 18.56

    Mmmm, det ser lækkert ud :-)

    SvarSlet
  21. Kære Malou
    Kan slet ikke vente - den is skal prøves. Og jeg skal da også prøve at eksperimentere noget med kondenseret mælk i is. Jeg har savnet den der lidt seje Paradis Is konsistens.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  22. Den må skisme prøves. Jeg hader kaffe, men elsker kaffeis.

    SvarSlet
  23. Wow, det lyder til, at være en rigtig lækker is! - Bare man dog havde en ismaksine;) Tror du man kan opnå samme resultat ved, at røre i isen med jævne mellemrum? under nedfrysning.
    God weekend

    Mvh
    Rune
    Kaffeblogger
    www.cafezinho.dk

    SvarSlet
  24. Jeg tror du har ret i det med den kondenserede mælk og konsistens, for jeg lavede appelsinis med kons. mælk, og der blev konsistensen også virkelig god.

    SvarSlet
  25. Ohh, lækkert. Det kan jeg altså klare, det er jeg sikker på. Slet ikke så svært som det nogle andre gange virker, når man skal lave egen is!

    SvarSlet
  26. Det lyder som en is, jeg ville ELSKE! :-)

    SvarSlet
  27. Åååh, jeg elsker vietnamesisk iskaffe, har drukket det hele sommeren (eller hvad vi nu skal kalde denne hersens noget videre våde og kølige årstid...), men havde faktisk ikke overvejet at lave det til is. Har ingen ismaskine, men har ispindsforme som alligevel står og keder sig. Det skal prøves :)

    SvarSlet
  28. Det lyder spændende med den kondenserede mælk. Det vil jeg gerne prøve, meeen det kræver indkøb af ismaskine, og det bliver nok først næste sommer. Nydelig anretning i den lille kaffekop ;-)

    SvarSlet
  29. Madames huskeblog29. januar 2012 kl. 18.56

    Nøj, hvor lyder det lækkert med kaffeis, der smager som Bailey! Kunne jo blive til verdens bedste dessert, når man er blevet træt af crème brûlée :-)
    Varme klem!

    SvarSlet
  30. Uh, så krydser jeg fingre for at du får en ;-) Det er i hvert fald en meget nem 'begynder-is' at indvie en ismaskine med.

    SvarSlet
  31. Har forsøgt at lave uden ismaskine, det gik ikke så godt... skulle fløden være pisket? Og kunne/skulle der have været sukker eller sirup i?

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder da træls. Nej, fløden skal ikke piskes - og nej, der skal ikke sukker i.

      Men du skal piske i den hver halve time til den er så sej at du ikke kan piske i den mere. Den jeg lavede uden maskine blev altså helt fin. Jeg kan desværre ikke sige hvad der gik galt for dig.

      Slet
  32. Hej Malou. Hvor mange portioner er denne is til? Jeg vil server blåbær fra fryseren, mørk chokolade pynt og kandiseret valnødder til.
    Gode hilsner
    Charlotte G

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Charlotte
      Uha, det ved jeg faktisk ikke. Det kommer jo noget an på hvor store kugler man laver. Men 4-6 pers måske?
      Chokolade og valnødder lyder godt til, men blåbær passer slet ikke i smagen til kaffe. Dem ville jeg springe over hvis jeg var dig.
      Glad hilsen
      Malou

      Slet
    2. Tak for svar. Jeg laver dobbelt portion. Det dur ikke at have for lidt. Så dropper jeg blåbærrene. Hvad med røde stikkelsbær, vil de passe til smagen? Eller skulle jeg bare lade være med at server frugt til?

      Slet
    3. Jeg ville nok droppe frugten helt hvis jeg var dig. Men det er jo dig valg :-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!