onsdag den 3. august 2011

Mexi-style fyldt peberfrugt forklædt som taco...

Den sidste røde peberfrugt skulle bruges til noget fornuftigt. Jeg rodede lidt i fryseren og fandt en pose med chili con caballo - det kunne jeg bruge som fyld.

Jeg tog skridtet helt ud og lavede det til et tex-mex måltid.

Ovnen blev tændt på 200°C. Peber frugten blev gjort på samme måde som til de andre fyldte. Lidt græsk yoghurt blev rørt med mælk, citronsaft, salt, peber og stødt spidskommen. En enkelt tomat blev befriet for kerner og skåret i små tern. Der var en rest taco tubs som jeg kunne bruge også. Og en pose revet gouda som jeg havde været så snu at købe fordi jeg fornemmede at der var noget mexi-hejs under opsejling.

Chilien blev varmet op og fordelt i peberfrugterne.

En generøs mængde ost blev fordelt på hver.

30 minutter i den varme ovn - og så var de boblende og klar.

En taco tub fik 30 sekunder i mikroovnen og fik lidt grøn salat i bunden.

En peberfrugt blev løftet over og lagt tilrette sammen med lidt tomat i tern.

Lidt af den græske yoghurt kom over sammen med lidt mere tomat. Salaten var genbrug her fra.

Og det gode er - der var til frokost dagen efter. Bonus!


6 kommentarer:

  1. Ved ikke om du er klar over det, men der går et døgn fra du blogger til der kommer en mail om det - og altså... der HAR jeg jo for længst set dit indlæg.

    SvarSlet
  2. Signe Ulletved Vinther29. januar 2012 kl. 18.57

    Hvorfor varmer du chilien INDEN du kommer den 30 minutter i ovnen???
    Som altid lækkert, søde!

    SvarSlet
  3. Tak skal du ha' :-) Ja, det er også altid et sikkert hit her :-D

    SvarSlet
  4. Uhm som altid vildt lækkert - og tex mex er en total hitter!!

    - Maj :)

    SvarSlet
  5. Hej. Nej, det var jeg ikke klar over. Har lige været inde og kigge i indstillingerne og det ser desværre ikke ud til at der er noget der kan ændres. Sorry.

    SvarSlet
  6. Æh, den var så stiv i det pga af alle bønnerne - så den blev nemmere at fylde i da den blev varm + så kunne jeg lige spise resterne mens peberfrugterne var i ovnen ;-)

    Tak. Møs

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...