søndag den 7. august 2011

Carbonara i bacon-skål...

Jeg er gået i øve-mode til madbloggernes carbonara cook-off. Der skal noget ekstra til hvis jeg skal ha' en chance mod de kyndige herrer jeg skal op imod. Bacon er godt - meget bacon er meget godt, ikke?

Jeg satser på at deltage med en afart af den her. Det er dog den første 'skitse'. En cremet carbonara UDEN fløde serveret i en skål lavet af bacon. Der vil ikke være et øje tørt.

Ideen til baconskålen fik jeg her. Men for pokker hvor var det svært at lave den. Ikke fordi det var besværligt - men fordi mit billige bacon var SÅ pumpet med vand at det nærmest blev dampkogt i stedet for at blive stegt sprødt.


Ud over en mikrobølgeovn skal der bruges: et pyrexfad, en varmebestandig glasskål, bacon og MASSER af køkkenrulle.

Først skal fadet føres med køkkenrulle. Den omvendte glasskål skal også pakkers godt ind i køkkenrulle. Først lægges 3 baconstrimler ned over skålen.

Derefter flettes der strimler ud og ind som til baconflet. Til sidst dækkes der med et par ekstra skiver.

Skålen pakkes nu godt ind i en hulens masse køkkenrulle. Det skal dække toppen helt. Fadet sættes i mikroovnen og zappes ved fuld effekt i 4-5 minutter. Er baconen sprød er skålen færdig. Det var min langt fra. Jeg pillede de ekstra strimler af og zappede den igen i 3 minutter - og så skete der noget.

Den blev sprød. Alt køkkenrulle pilles af mens skålen er lun.

Og så skal den bare sætte sig lidt. Den kan varmes igen ved at give den 15 sekunder inden fyldet kommes i.

Den nederste, inderske skive var ikke helt sprød - men hvis den fik længere ville kanterne få alt for meget. Som sagt: det er kun den første 'skitse'.

Jeg kogte noget godt fuldkorns-linguini og lavede carbonara af. 1 æg, revet parmesan, friskkværnet sort peber - ikke andet.

Med en stor køkkenpincet rullede jeg 'krøller' af pastaen og placerede dem forsigtigt i kurven.

Og dryssede med lidt ekstra parmesan.

Jeg duppede også lidt ekstra af den cremede sauce på. Og så var det bare at smage på sagerne. YUM!

Ok, den var liiiiiiiiidt svær at spise. Den er nok mere sjov end spisevenlig. Jeg har dog allerede udviklet en anden og mere praktisk variant - men den forbliver en hemmelighed til efter vores cook-off.

Baconskålen kan også bruges til andre ting. Her må jeg så lige advare om meget stærke billeder. Svagelige bør nok kigge væk. For jeg lavede også en skål og fyldte med...........


SALAT! Ja, jeg ved det er langt ude. Men som en at mine twenner skrev: "man kan jo vende bunden i vejret på den inden man skal spise den". Men mon ikke der sidder nogen salatforskrækkede mænd derude som ville spise sådan en portion serveret i den skål af bacon?

Nu vil jeg vaske 3 kg drueagurker og få dem lagt i saltlage inden jeg cykler ud til Sif. Hun holder konditorisøndag i dag - og det betyder kage i meget store mængder med lige så meget snak og grin.

God søndag til alle.


22 kommentarer:

  1. Smukt... og så er det jo en fin rose (inden parmesanen)..

    Er selv "salatforskrækket" - eller dvs blad-forskrækket, for stik mig nogle grove ting og jeg er med på den, men alle de der blade der klasker sammen, er bitre og... ja, dem må I andre gerne slås om alene ;)

    Er meget spændt på hvad du ender op med - noget smukt og kunstnerisk formoder jeg.

    SvarSlet
  2. Jeg lod mig inspirere - her er resultatet hvis du gerne vil se: http://litzysdelight.blogspot.com/2011/09/g-i-bacon.html

    Tak for en super god og lækker blog

    SvarSlet
  3. Rigtig fikst at servere røræg på den måde :-)

    Tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  4. Tusind tak :-) Med lidt held tror jeg såmænd sagtens den kan laves i en alm ovn også. Det må jeg lige prøve ;-)

    SvarSlet
  5. C'est la vie by G.29. januar 2012 kl. 18.56

    Imponerende! så mangler jeg bare en microovn... ;)

    /Gitte

    SvarSlet
  6. Muhahahahaha.....tænkte nok det var noget for dig :-D

    *highfive*

    SvarSlet
  7. Tusind tak :-)

    Er heller ikke slev alt for vild med klaskede blade - en grov salat ved man hvad er!

    Jeg ved ikke helt hvad det ender med - men jeg har et par ideer ;-)

    SvarSlet
  8. Fuldstændig i baconmode her :-) Tak. Det prøvede jeg også at gøre, men det trak sig helt forkert sammen under tilberedningen. Men jeg har en ide til hvordan det måske kan gøres ;-)

    SvarSlet
  9. Uh, det lyder rigtig godt med waldorfsalat uden dressing i. Tak for tippet, jeg vil prøve at lave dem på min lille Q100 :-)

    SvarSlet
  10. Ha ha, tak skal du ha :-) Jeg har virkelig nydt at lege med alt det bacon. Uh, den vil være PERFEKT til broccolisalat.

    SvarSlet
  11. Sådan ser bacon der er lavet i mikrobølgeovnen altid ud - køkkenrullen suger ALT overskydende fedt. Så ja, det kommer den til at se tørrere ud af end hvis den var lavet på anden vis - men til gengæld er den 'sundere' hvis man kan bruge det ord om bacon.

    SvarSlet
  12. Well, nu det er jo ikke alle der har så gode manerer som dig ;-)

    SvarSlet
  13. Tusind tak :-D Oh yes, bacon rules!

    SvarSlet
  14. Ælsker dine baconkrea! og dit nye navn. Bacon rules!

    SvarSlet
  15. Katrine: Den bacon er vist ikke mere ækel end din kommentar.
    Hvorfor ikke bare tie stille og "gå" et andet sted hen, hvis du alligevel ikke har noget pænt at sige?

    SvarSlet
  16. Jeg er glad for bacon... og det der er simpelthen SMUKT! Det ser lækkert og sprødt ud!

    SvarSlet
  17. Guuud hvor er det sejt. Man kan altid stole på, at du laver noget helt gak-gak engang imellem Klidmoster. Men cool - DET er den. (Og kender nok et par mænd eller tre, der kunne være fristet. Måske kunne broccoli-salat, der normalt får bacondrys være en ide til salat-fyld også?)

    SvarSlet
  18. Baconkurve er godt. Vi har været med til at lave nogen til et grilltræf, hvor de blev fyldt med en sund variant af waldorfsalat (sund=uden dressing), og det var bestemt ikke dårligt. Men det er rigtigt det kræver lidt opmærksomhed at få dem gode.
    Vi lavede dem så på en gasgrill, hvilket betød at fedtet (eller rettere vandet?!) kunne dryppe væk, og så behøver man ikke al køkkenrullen. Måske et tip når jeg nu ved du har en gasgrill?

    SvarSlet
  19. Der er godt nok gået bacon i den hjemme hos dig:-) Sikke en fin skål. Jeg kunne også forestille mig, at man kunne lave et firkantet stykke baconflet og lægge det hen over en skål eller et lille glas - det ville måske give nogle fine skarpe kanter til skålen, men hved ikke om det ville kunne holde i ovnen...

    SvarSlet
  20. Hahahaha! :-D
    Jeg er helt solgt :-D
    *highfive*

    SvarSlet
  21. Jeg overvejer i morgen at lave svine mørbradbøffer med champignon a'la creme i bacon kurve, bagekartofler med god hj.rørt smør og grøntsager vendt på panden...

    SvarSlet
    Svar
    1. Det lyder rigtig godt. Jeg frygter dog lidt at for meget væde vil gøre kurvene bløde lynhurtigt. Så det sakl nok først øses op i sidste sekund. God fornøjelse :-)

      Slet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!