mandag den 1. august 2011

Baconmarmelade...

Well, marmelade er måske så meget sagt - for det er vel mest af alt en slags chutney. Inspiration fandt jeg her hos Martha Stewart. Min version er dog med lidt mere spræl - og sprut.


Baconmarmelade a'la Klidmoster:

2 pakker bacon (250 g)
1 stort løg
4 fed hvidløg
2 spsk whisky
6 spsk æblecidereddike
6 spsk meget stærk kaffe
4 spsk mørk muscovadosukker
4 spsk ahornsirup
½ tsk brune sennepsfrø
½ tsk gule sennepsfrø
¼ tsk friskkværnet peber
1 knsp. chiliflager eller cayennepeber


Skær først baconen i små tern.

Steg den på en mellemvarm pande til det meste at væden er fordampet.

Når baconen begynder at brune svagt skal der skrues ned. Det fik lov til at stå og svede i sit eget fedt ved svag varme i ca 20 minutter - tro mig, det gør virkelig en forskel.

Da alt baconen var brunet godt af , blev det hældt op i en fintmasket si så det overskydende fedt kunne sies fra (gem endelig fedtet).

Derefter blev det lagt på fedtsugende papir.

Og så var det tid til det næste trin. Panden blev varmet op og der blev tilsat 2 spsk baconfedt. Løg og hvidløg blev sauteret uden at tage farve til løgene var glasklare. Whiskyen kom på og fik lov til at dampe af.

Løgene blev hældt over i en lille kasserolle og vendt med baconen og resten af ingredienserne. Gryden fik lov til at stå og simre ved svag varme i ca 1 time.

Nu begynder det at ligne marmelade. Det er så nu der skal stikkes en stavblender i det *wroom wroom* til det bliver en sammenhængende masse - det skal dog ikke være helt fint blendet, der må godt være små stykker bacon tilbage.

Den blendede marmelade kommes på et skoldet glas.

Det er ikke meget der kommer ud at ulejligheden - men det smager så englene synger.

Skulle selvfølgelig lige smage da det var kølet nok af. Konsistensen er som figenpålæg, smagen er som en slags......well, meget koncentreret æbleflæsk. Det er sødt, salt, røget og fuldstændig vanedannende.

Jeg glæder mig SÅ meget til at bruge af det. Det skal prøves i aften som fyld i en svinekotelet - det håber jeg blive det pureste guf.

Hvad siger du - er baconmarmelade noget for dig?


18 kommentarer:

  1. Uh, tak skal du ha' - havde lige glemt at skrive tsk på ;-)

    Man kan købe sennepsfrø i de fleste helsekostforretninger - mine er købt i Ren Kost.

    Ha ha, så håber jeg det er noget for ham :-D

    SvarSlet
  2. Syslerfrahverdagen29. januar 2012 kl. 18.55

    Du skriver 1/2 sennep gul og brun, hvor køber du det? Og 1/2 hvad? Ske eller?

    Hilsen Marlene

    Ps. Det skal prøves, manden er helt vild:-)

    SvarSlet
  3. Åh, jeg tror faktisk at det er lige noget for dig ;-)

    SvarSlet
  4. Den er bestemt kommet på listen over ting, der skal prøves :)

    SvarSlet
  5. Lige mine ord <3

    SvarSlet
  6. Hæ hæ, ja ikke? Har lige købt 2,5 kg ekstra bacon i dag :-D

    SvarSlet
  7. Det er lige noget for dig! Sødt, stærkt, salt og røget - og fuldkommen fantastisk :-D

    SvarSlet
  8. Uh, det lyder også spændende. Jeg lavede Bacon Chip Cookies i går - og det var bare et hit :-)

    SvarSlet
  9. Uh, drømmekagen med bacon står på listen over ting med bacon jeg skal prøve i næste uge ;-) Uh, det tror jeg bestemt - prøv det endelig.

    SvarSlet
  10. Oh yes - lige mine ord :-D Og det smager pragtfuldt.

    SvarSlet
  11. Jeg har smagt drømmekage med bacon - men ikke baconmarmelade. Men jeg er ret overbevist om at manden ville elske at prøve det!

    SvarSlet
  12. Hmmm...jeg er lige faldet over en opskrift på chokoladecookies med bacon - kunne da godt være jeg skulle kaste mig over den:-)

    SvarSlet
  13. Det lyder pivfrækt - og en anelse skummelt :-D

    SvarSlet
  14. Signe Ulletved Vinther29. januar 2012 kl. 18.58

    #AEBMB Det lyder skørt - og lige dig!!

    SvarSlet
  15. Oh yeah... baconlove

    SvarSlet
  16. Oz svinebønder elsker denne opskrift - jeg har lavet af et kilo bacon ;O)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!