tirsdag den 2. august 2011

Bacon Chip Cookies ...

Er alt virkelig bedre med bacon? Well, lige nu vil jeg sige - JA! I går bagte jeg nemlig disse sprøde og lækre småkager med ahornsirup og bacon - og man kan vist roligt sige at de var et hit.

Det er muligvis en acquired taste med sødt, salt og røget sammen i en kage. En af mine Facebookvenner skrev ligefrem: "Fy for Helvede!!" da jeg skrev om småkagerne på min væg. Men tag ja-hatten på og giv dem en chance - for de smager skønt.

Grundopskriften har jeg fundet her, ændret og lavet om til danske mål. Her har du min version:

50 g baconfedt
75 g SMØR
85 g mørk muscovadosukker
85 g rørsukker
1 æg
1 spsk ahornsirup
155 g hvedemel
½ tsk natron
1 knsp. salt
1 pakke bacon (125 g)


Først steges baconen meget sprød. Jeg gør det i mikrobølgeovnen som her.

Den afkølede bacon hakkes fint til 'chips' med en skarp kniv og sættes til side. Tænd ovnen på 190°C.

Der var baconfedt til overs fra stegningen da jeg lavede baconmarmelade - og det valgte jeg at komme i. Har du ingen baconfedt, så erstat blot med tilsvarende mængde SMØR.

Smørret skal være meget blødt. I den her varme er dog meget nemt - bare skær det i tern og lad det ligge i 10 minutter, så er det lige til at piske.

De to slags sukker vejet af og klart til at piske sammen med smørret. Og her må jeg så komme med et godt råd: blend muscovadosukkeret først. Det er meget svært at piske ud ellers.

Melet vejes af og blandes med natron og salt. Når SMØR og sukker skummer tilsættes ægget og ahornsiruppen.

Det piskes godt sammen 0g melblandingen vendes grundigt i.

Til sidst røres det hakkede bacon i.

Man kan sagtens sætte småkagerne på pladen med en spiseske - men jeg valgte at komme dejen i en sprøjtepose. Du kan også sagtens bruge en almindelig frysepose.

Småkagerne sprøjtes ud så det passer med ca 1 spsk dej. Det er bedst hvis de er lige store. Lav godt med plads imellem kagerne, for de flyder ud.

Kagerne bages nu i ca 8-10 minutter. De skal være gyldne. Lyset snyder lidt her. Lad småkagerne køle helt af på en bagerist inden de kommes i en tætsluttende kagedåse.

De bliver meget sprøde. Og smagen? Der går lige lidt tid inden baconsmagen kommer. De smager lidt som de der peanutkager som også er både søde og salte. Men bagefter når du tror det er et stykke peanut der sidder mellem tænderne - så er det bacon. Muhahahah....

En rest vanilje-gelato blev brugt lige brugt til at lave en ice cream sandwich med. Oh la la....

Der er nu kun 2 pakker bacon tilbage ud af de 6. Forslag hvad jeg skal bruge dem til modtages gerne!


23 kommentarer:

  1. Brownie med bacon :-)

    SvarSlet
  2. Oh yes, dem har jeg også haft kik på. De kommer på listen ;-)

    SvarSlet
  3. Der er en opskrift her, som er den, der har fået mit mundvand til at løbe, siden jeg så den... Jeg må virkelig prøve de karamel-basser!
    http://madogmening.blogspot.com/2011/01/open-your-mind-and-focus-bacon-toffee.html

    SvarSlet
  4. Muhahahahha. Åh, hvor godt Piskehaps - vidste jeg kunne regne med dig ;-)

    SvarSlet
  5. Tak Eva - det er nogle vildt lækre og sprøde småkager :-D

    SvarSlet
  6. Ha ha, tak skal du ha' :-)

    SvarSlet
  7. *Fnis* Det er kun LIDT weird - og meget lækkert :-D

    SvarSlet
  8. Hæ hæ, ja - på den rigtige måde. Baconkarameller? Jo tak - har du en opskrift? Uhm, bacon og dadler et et hit - det laver jeg altid til nytår.

    SvarSlet
  9. Hæ hæ, og bare vent - det bliver vildere endnu ;-) Åh, det var nogle rigtig gode småkager - overvejer endda at bage nogen UDEN bacon også.

    SvarSlet
  10. Tusind tak skal du ha' - jeg synes det er SÅ sjovt :-D

    SvarSlet
  11. De er virkelig gode! Yep, det har jeg også hørt - og det står på listen over ting der skal prøves ;-)

    Hmm, lagkage med bacon - hvorfor ikke? Det tager jeg sgu som en udfordring! :-D

    SvarSlet
  12. Kære Hanne
    Ha ha, tusind tak skal du ha' :-)
    Jeg elsker at finde på sjove ting. Bare vent - det bliver vildere i næste uge ;-)
    Knus

    SvarSlet
  13. Kære Malou - du skøre kvinde ;)
    Elsker dine påfund.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  14. Mmm, baconcookies. Det må jeg prøve. Jeg har hørt at stegte baconstykker dyppet i en god mørk chokolade skulle være lækkert, men har ikke prøvet det endnu. :) Min fars devise med, at bacon er godt til alt pånær lagkage, er måske lige blevet modbevist. :)

    SvarSlet
  15. Hvor er det super sejt, du sådan kaster dig ud i sådanne projekter! Vildt spændende at læse om :)

    /Gitte

    SvarSlet
  16. Du vil simpelthen kunne rykke mine madgrænser på det groveste, hvis jeg skulle eftergøre dine ideer, og det undrer mig ikke, at de småkager smager vildt godt :-)

    SvarSlet
  17. årh det er klamt - på den helt rigtige, klamme måde :) Hvad med bacon-karameller? Det har jeg haft lyst til at lave. Ellers har jeg selv lige lavet dadler med bacon omkring, og det kan anbefales.

    SvarSlet
  18. Du får brugt det bacon på nogle yderst fornuftige måder, må man sige :D
    /smagssag

    SvarSlet
  19. Jeg synes det ser ordentligt nice ud :-D

    SvarSlet
  20. Hædr hædr - ja, jeg er helt frisk på sådan et eksperiment, men det kan ikke undre dig ;-)

    Supersjovt!

    SvarSlet
  21. Katrine Emma J Moeller29. januar 2012 kl. 18.58

    Oh dear...how weird. Men du faar bestemt ++ for opfindsomheden hahaha

    SvarSlet
  22. Uh, ikke noget dårligt bud. Det vil jeg kigge på :-)

    SvarSlet
  23. Jeg har lige taget en omgang af disse cookies ud af ovnen og jeg bliver nød til at give dem 11 ud af 10...hold da op de smager godt! :D

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!