Kolde frugtsupper er, efter min mening, en meget undervurderet sommerdessert. Jeg er i hvert fald nået mætningspunket for koldskål - og trænger til noget 'saftigere' her i varmen. (well, vi leger lige at det er varmt ikke?). Suppen kan både fungere som et mellemmåltid eller som dessert.
Her er den kolde suppe serveret som dessert med en kugle vanilje-gelato og pyntet af med revet limeskal og frysetørrede hindbær. Skal den være et mellemmåltid kan den fyldes med afkølet frugt i tern.
Jeg havde et glas syltede kirsebær fra Selleberg som trængte til at blive brugt. Det blev åbnet i weekenden og spist til den nylavede vanilje-gelato. Og som en virkelig overraskelse for mig selv havde jeg fundet en lille økologisk vandmelon i den lokale Super Best.
Der var kun ganske lidt kirsebær tilbage, ca 50 g. De kan sagtens undværes eller erstattes af friske kirsebær - eller f.eks hindbær hvis man mere er til dem. Jeg pillede kernerne ud af 500 g vandmelon og skar det i mindre stykker.
Vandmelonen kom i blenderen sammen de syltede kirsebær, marven fra en vaniljestang og saften fra ½ citron. Smag den derefter til med lidt sukker eller sirup hvis den mangler sødme. Min gjorde ikke, men der var jo også sukker i kirsebærrene.
Den færdige suppe blev hældt igennem en meget fintmasket si og sat på køl i et par timer inden servering. Den søde suppe og den søde is får virkelig et godt frisk pust fra den aromatiske limeskal og de syrlige frysetørrede hindbær.
Jeg har endnu en kold frugtsuppe i ærmet - og den er med kirsebær/lakrids. Skal dog lige ha' støvet nogle flere kirsebær op først.
Jeg vil godt advare mod frugtsuppe i ærmet - det grisser helt vildt! :-P
SvarSletI øvrigt enig med frugtsupper - de er stærkt undervurderede, og de er gode her i varmen (og jo, det var nu ret varmt her på Djævleøen i dag ;-)).
Jeg er ret vild med kold suppe, både med frugt og grønt. Har da slet ikke fået det her i sommer - det er vist en fejl!
SvarSletHar både hjemmelavet kirsebær- og hindbærsaft med hjem fra sommerhus, så det kan nok godt bruges :-)
Lyder skønt...
SvarSletDesværre er jeg nok for doven til at lave det til mig selv (sådan er jeg med al mad, gider ikke lave til 1 når vi er 2).
Men så kan den da bruges med gæster en dag...
Personligt overlader jeg med glæde koldskålen til jer andre :)
Lyder superlæks med kirsebær og lakrids! Nam-nam-nam. Som altid et mundsavls-inspirerende indlæg Malou! :-)
SvarSletÅh, Piskehaps - så sjov så sjov :-D
SvarSletJaha, de er meget bedre end deres rygte. Selvfølgeligt er det varmt - så føler djævlene sig jo bedre hjemme ;-)
Det er dybt undervurderet. Sæt i gang ;-)
SvarSletUh, ja - sådan en kold saftsuppe. Er du til et smut på Løves inden du skal starte på arbejde igen?
Du kan jo bare lave det til dig selv og så spise det 2 dage i træk ;-)
SvarSletEr du slet ikke til koldskål?
Tusind tak skal du ha' :-)
SvarSlet