søndag den 3. juli 2011

Stikkelsbærmarmelade med stjerneanis og kanel...

Ud over de hele syltede stikkelsbær og den friske stikkelsbær-clafoutis, har jeg også lavet en rigtig lækker marmelade af de bær jeg købte på torvet. Jeg har aldrig selv lavet det før, men der var heldigvis hjælp at hente til fremgangsmåden her hos Sif. De andre steder jeg har kigget var det enten med en kogt sukkersirup først eller tilsat gelatineringsmiddel til sidst. Hvis man bare koger marmeladen længe nok er det overhovedet ikke nødvendigt at tilsætte f.eks Melatin. Stikkelsbær indeholder nemlig pektin i store mængder og kan sagtens selv sætte sig til den ønskede konsistens.

Her er min version:

500 g stikkelsbær (skyllede og nippede)
300 g rørsukker
100 g mørk rørsukkersirup
½ dl koncentreret hyldeblomstsaft
1 vaniljestang (marv + stang)
1 stjerneanis
3 cm kanelstang


Flæk vaniljestangen og skrab marven ud, kom alle ingredienserne i en gryde og sæt den over ved middelvarme. Lad sukkeret smelte langsomt, rør af og til. Når sukkeret er smeltet og bærrene begynder at briste, skrues der op for varmen. Marmeladen skal koge ved kraftig omrøring i ca 15 minutter. Marmeladen er flydende, men bare rolig, den skal nok sætte sig. Du kan teste om den er kogt nok ved at komme 1 tsk af den på en afkølet underkop. Den skal stivne ret hurtigt. Tag derefter gryden af og lad den stå mens glassene gøres klar.


De vaskede glas + den ske marmeladen skal øses op med, steriliseres i kogende vand. Jeg vælger at skylle glassene med 1 tsk vodka bagefter, det hæmmer bakterievæksten.

Den varme marmelade øses op i de steriliserede glas. Vær omhyggelig med at der ikke kommer noget på kanterne. Glassene lukkes og sættes på køl.

Yes, den blev helt perfekt i konsistensen.

Jeg smagte den for første gang i går på verdens bedste croissant - bagt med SMØR.

Smuk, blank og fuldstændig uimodståelig. En intens smag af barndommens sommer med et kys af hyldeblomst og et diskret snert af krydderier. En ting er sikkert - jeg skal ha' hamstret nogle flere stikkelsbær, for de 2 glas får hurtigt ben at gå på.

God søndag til alle!


14 kommentarer:

  1. Åååårhhhh.... *suk*.. Det vil jeg gerne smage.

    SvarSlet
  2. Såeh... hvornår er det, at du flytter ind hos mig og laver mad til mig hver dag? *vilosseha'* :-D

    SvarSlet
  3. Stikkelsbær syltetøj rørt op med flødeskum serveret med en god klæg chokoladekage og friske hindbær er verdens bedste dessert!!! ;) mmmmm elsker stikkelsbær ;)

    SvarSlet
  4. Oooooork.... :-P

    Jeg må have fat i nogle stikkelsbær ASAP

    SvarSlet
  5. Århhhhh, det ser vel nok godt ud. Gad vide hor jeg lige kan få fat i stikkelsbær???

    SvarSlet
  6. Har lige lavet en portion af din stikkelsbærmarmelade, glassene står og køler nu.Og jeg er helt sikker på at den får ben at gå på meget, meget hurtigt. Smagefingeren har været på vandring i den tømte gryde og det lover ualmindelig godt.
    Tak for en dejlig inspirerende blog (jordbær-marscapone isen er bare for styg mmmm.)

    SvarSlet
  7. Tante Sød - Awwww :-)

    Frk. Skjold - Hmm, skal jeg sende dig et lille glas? ;-)

    Piskehaps - Well, Hvis jeg må tage min katte med kan jeg flytte ind på mandag! Ja? :-D

    Ann - Wow, tak for tippet. Det lyder superlækkert :-)

    Charlotte - Uhm :-) Løb!

    Signe - Taaaaaaaaaaaak :-) De kan fås på Ingerslev ;-)

    M. Reffs - Awww, det lyder bare dejligt. Tak for dejlig feedback :-)

    SvarSlet
  8. Lad os sige onsdag - det passer bedre :-P

    SvarSlet
  9. Damn, kan ikke onsdag. Hmm, hvad med d. 27/8? ;-)

    SvarSlet
  10. Hm... jøps, det passer fint!

    SvarSlet
  11. Hej Klidmoster,

    Jeg har netop også forsøgt mig med din opskrift. Synes det var ret svært at få det til at stivne? Er totalt marmelade-rookie, så det kan sagtens være det.
    Nu står det ihvertfald i køleskabet, og jeg glæder mig til at smage det :-)

    - Ida

    SvarSlet
  12. Hej Ida

    Hvis du har fulgt opskriften og fremgangsmåden slavisk - så tror jeg på at den er stivnet i morgen når den er kølet hel af ;-)

    Testede du med en lille klat på en kold tallerken?

    SvarSlet
  13. Hej igen,

    du har ret - den var stivnet fint nu :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...