fredag den 15. juli 2011

Fugl og fisk...

Et indlæg om ingenting og alting + fugl og fisk. Kræfterne og overskuddet til at blogge findes ikke. Jeg skal jo ha' mad - så jeg laver noget og tager et par billeder inden det ryger ned. Jeg er dog yderst tilfreds med den måde min 'single-kost' er blevet.

En gul poussin til 35 kr blev f.eks til 2 x aftensmad. Den blev fyldt med karameliserede løg, salvie, ristede macademianødder, rosiner og kogte pintobønner. Jeg spottede en variant her hos Miss Muffin som så spændende ud - så derfor blev min også pakket ind i røget skinke.

Den første aften fik jeg en hurtig kartoffelmos med grov sennep og en rustik spidskålssalat til.

På dag 2 blev den sidste halve fugl fedtet ind i lidt blødt SMØR og varmet i ovnen.

Resten af mosen blev rørt sammen med fuglens fyld - og så parmesanost på og i ovnen. Den grønne på pipperens bryst er hele salvieblade gledet ind under skindet.

I dag fik jeg den skønherlige Vita på besøg til frokost. Jeg havde bestilt jomfruhummere hos Aarstiderne som jeg ville lave en hofret af - men dagens kasser var desværre forsinkede.


I stedet fik jeg lov til at tage hendes sushi-mødom. Jeg havde en Sweetdeal kupon til 20 stk som vi kunne dele. Det var rigtig godt til en nybegynder ud i sushiens verden: nigiri med laks og reje + uramaki med surimi og laks. Sif påstår jeg får procenter fra en hemmelig sushi-kult for at hverve nye medlemmer - og i dag lykkedes det mig vist at omvende endnu en sjæl (eller mave). Muhahahahah.....

Sidst på eftermiddagen kom så endelig ugens kasser.


22 x 2 stirrende øjne sagde: og hvad vil du så gøre ved os, hva?

Halvdelen blev til den her spicy thai-inspirerede nudelret/suppe (jeg åd resten i køkkenet). Den kraftige fond er kogt på skallerne + løg, chili, hvidløg, ingefær og koriander.

Hvad resten skal finder jeg ud af i morgen ved frokosttid.


Er i underskud på alle planer. Der er ikke finanser og kræfter til de ting jeg gerne vil. Men jeg bor trygt og rart, bliver mæt hver dag og betyder noget for nogen - og det er vel det vigtigste. Tror endelig at det er sevet ind at jeg bor alene - og at nok skal fortsætte sådan. Er ved at ha' et fuldt overblik over mine begrænsninger - og har taget de forholdsregler der er nødvendige for at hverdagen kan fungerer. Jeg er seriøst begyndt at overveje at flytte ned i en 2'er - så det vil jeg se på først i det nye år. Resten af året skal der bare ro på og jeg skal forsøge at få det hele til at gå op i en højere enhed.

Phew, trænger allermest til ferie fra det liv man ikke kan tage en ferie fra.



16 kommentarer:

  1. Det ser altså virkelig bare lækkert ud... Hvis du en dag har brug for hjælp, til at hente noget i kælderen eller et eller andet, så siger du altså til, så skal jeg nok lige komme over, bor jo altså lige på den anden side :-)

    2èrne herude er jo også skønne, det er sådan en vi bor i :-) Vi bor i en af de store 2ère, og vi mangler ikke plads..

    SvarSlet
  2. Jeg er stadig vildt imponeret over, hvor lækre og fantasifulde retter du får lavet :-)

    SvarSlet
  3. Altså hvis min singlemad så sådan der ud, ville jeg da nærmest være et lykkeligt menneske :) Synes det er flot, at du stadig har lyst og kræfter til at lave så god mad til dig selv. Man skal jo huske at fokusere på det, der gør en glad.

    SvarSlet
  4. Jeg ville rigtig gerne invitere dig med en uge i sommerhus - men jeg frygter lidt at du går kold på selve rejsen, da du ville skulle helt over på Djævleøen ;-)
    Måske kan du prøve at leje nogle gode film og så ellers bare "vegge" på sofaen. Meld dig ind i Lovefilm.dk og få dem sendt lige til døren i din postkasse. Der er ikke nogen grænse for, hvornår du skal sende dem tilbage - det bestemmer du selv. Rigtig gode sommerhilsner fra Hottie Fun Dottie.

    SvarSlet
  5. Nøj jeg gad godt have dig på vennelisten - det ser simpelthen (altid) så lækkert ud dit mad.

    Og som fibromedlem, rammer dit "ferie fra det liv man ikke kan holde ferie fra" lige i plet. Gid man kunne.

    SvarSlet
  6. Oh have mercy! Den suppe ser jo fantastisk ud!

    SvarSlet
  7. meget gribende blog, den måde du bidrager med filosofi og kundskaber :-)

    SvarSlet
  8. Tak for udtrykket "stafet-ret". Det er jo faktisk sådan, vi næsten altid laver mad. Hjemme hos os bliver maden bare ikke nær så fotogen ;-)

    SvarSlet
  9. Tusind tak skal du ha' - til det hele :-)

    Nu må vi også snart ses. Har taget mig mod til at møde hundene - tror jeg nok.

    Jeg tror jeg skal skrives op til en stor 2'er - men først engang til næste år, der er ikke kræfter til en flytning nu.

    SvarSlet
  10. Tak :-) Jeg kaster mig bare ud i det. Det er verdens bedste hobby.

    SvarSlet
  11. Hallo, din singlemad ser da også super god ud. Det er lige hovedet på sømmet - det gør mig jo glad både at lave og spise mad ;-)

    SvarSlet
  12. Det er vildt sødt af dig at tænke på mig - men du har helt ret, jeg kan sikkert ikke engang magte turen.

    Uh, jeg har heldigvis en masse fil og serier jeg kan se - kan bare ikke rigtig koncentrere mig om det. Det kommer nok :-)

    Tak for tippet med Lovefilm.dk.

    Også sommerhilsner til dig :-)

    SvarSlet
  13. Aww, tusind tak - hvor er det sødt sagt.

    Ak ja, en pause fra livet ville være tiltrængt af og til. Gid man kunne.

    SvarSlet
  14. Tusind tak :-D

    SvarSlet
  15. Tusind tak skal du ha' - jeg prøver virkelig at få det hele til at hænge sammen :-)

    SvarSlet
  16. Velbekomme - det er den bedste måde at lade sine rester 'ride videre' på :-)

    Pyt med hvordan det ser ud - bare det smager godt ;-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!