fredag den 29. juli 2011

Forårsruller med æble/kanel...

I går aftes fandt jeg en pakke fuldkornsforårsrulledej i køleskabet som på en eller anden måde var 'forsvundet' for mig. Olien fra falaflerne stod stadigvæk og ventede på noget jeg har planlagt her til weekenden, så det passede jo helt perfekt. Og det kom der så de her ruller ud af:

Sprøde gyldne ruller med æblefyld serveret med en kugle vanilje-gelato og et drys kanel.

Med mit mindste parisiennejern (kuglejern) lavede jeg små kugler at et træt grønt æble.

Æblekuglerne blev vendt med stødt kanel og lidt rørsukker.

Den grove dej blev skåret til så det var ca 15 x 15 cm.

Og så blev der lavet små forårsruller med lidt æblefyld i hver. Se her hvordan man ruller forårsruller.

Rullerne blev lukket forsvarligt til med en tyk 'lim' lavet på mel og vand. Rullerne blev stegt ganske kort i olien der var ca 180°C. De fik derefter lov til at dryppe af på fedtsugende papir.

Wow, knasende sprød og med de lige akkurat møre æbler indeni.

2 små ruller og en kugle is var rigelig dessert for mig. Og lad mig lige indskyde at det er meget svært at fotografere noget rygende varmt og noget iskoldt sammen.

Den overskydende dej blev skåret i trekanter og stegt i få sekunder. De blev drysset med lidt kanel og gnasket til en kop senere på natten. Når man nu ikke kan sove er det godt at ha' noget andet at tage sig til.

Jeg har installeret et helt nyt kommentarfelt her på bloggen. Det tager lidt tid at få den slags til at virke for mig - som ikke er den store tekniker. Men der skulle kunne lægges kommentarer nu. Jeg har valgt et skørt billede til dem der ikke har en avatar selv. Vil du ha' en avatar som han bruges de fleste steder (dog ikke blogger) kan du oprette en lige her hos Gravatar. Det er gratis og meget praktisk.


8 kommentarer:

  1. Jeg håber du får fat på noget ;-) Overvejer at forsøge med banan også.

    SvarSlet
  2. NU er jeg altså snart nødt til at komme ind til vores lokale kinesiske købmand efter noget forårsrulledej. Han er desværre sådan en der har åbent hver dag fra 10-16, så han er ikke altid så nem at fange:-)

    SvarSlet
  3. Tak :-)

    Wow, det er virkelig skøn feedback. Hvor dejligt at de blev en succes.

    Velbekomme, jeg er SÅ glad for at du kan lide det jeg laver :-D

    SvarSlet
  4. Nope, det gør den ikke. Er du logget ind?

    SvarSlet
  5. Hmm jeg har faktisk en gravatar... men mon den dukker op?

    SvarSlet
  6. lækkert...skal afprøves her i weekenden.
    Har netop prøvet din opskrift på falafler, har aldrig smagt det før...men sikke en succes! Mine drenge - på 3 og 9 år - slugte dem nærmest. En fantastisk måde at få proteiner indenbords på. Tak for en god blog :-)

    SvarSlet
  7. Hæ hæ, jeg skulle jo vælge et eller andet billede :-)

    Tak, de var en fin lille snack. Well, du kender jo mig - det evige legebarn ;-)

    SvarSlet
  8. Haha! Ja, det er altså det lille sjove billede, jeg griner af! Rimelig pløk billede :-D

    God kombo med kanel, æble og grovdej. Jeg er vild med, at du laver små kugler af æblerne, selvom de 'bare' skal være fyld - fin detalje!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!