Så fik jeg mig endelig snøvlet sammen til at lave falafler herhjemme. Har holdt en lang pause fra de små kikærtekugler, fik simpelthen en overdosis da jeg stod i lære. Der lavede min chef 'farsen' og så stegte jeg dem - til 300 personer. Forestil jer lige hvordan jeg lugtede bagefter. Jeg havde dog lavet den aftale med mig selv at når der var falafel-ingredienser i Vegetarkassen igen - så skulle det være. Og sørme om der så ikke dukkede en kasse op med alt jeg skulle bruge i fredags.
250 g kikærter kom i en bøtte lige klar til at hælde vand i og sætte på køl. De skal minimum udbløde i 12 timer, men mine fik næsten 20 timer.
Jeg kunne jo selvfølgelig vælge at følge den opskrift der var med i kassen, men valgte i stedet for at strikke en sammen selv. Grundopskriften er her fra Kvalimad som igen leverer både en god opskrift, fremgangsmåde og bonusinfo.
Her er mit bud på hvordan falafel kan smækkes sammen:
De udblødte kikærter (IKKE kogte)
1 stort løg
75 g rå kartoffel
5 fed hvidløg
½ rød chili
Revet skal af ½ citron
1 spsk sesamfrø
2 tsk salt
2 tsk st. koriander
2 tsk st. spidskommen
2 tsk bagepulver
4 spsk hvedemel
Frisk persille og koriander
Den rå kartoffel blev tilsat efter et tip om at sådan gjorde man i Libanon for at få det til at hænge bedre sammen. Hvor meget persille og koriander der skal til vælger man efter smag og behag. Jeg brugte det jeg havde - og ville meget gerne ha' haft meget mere af begge dele i.
Kom det hele i en foodprocessor og *wroom wroom* kør det til en ikke alt for fin masse.
Test om 'farsen' er til at lave kugler af - hvis ikke, tilsæt lidt mere mel. Lad 'farsen' hvile i en lille time - lav f.eks tilbehøret imens. Sæt derefter en lille stegepande over med den olie de skal steges i (jeg brugte rapsolie) og hold øje med temperaturen. Den skal helst være på 180°C inden falaflerne skal i.
Mens olien varmer op kan man med fordel forme falaflerne - det er noget nemmere når de lige er klar til at dumpe i den varme olie.
Jeg kan godt lide dem små, så de blev på størrelse med små valnødder. Det gør ikke noget at de er lidt ujævne. Bagepulveret får dem til at puffe lidt op så de bliver til små kugler.
På min pande kunne jeg ha' 12 af gangen. Det betød at jeg kun skulle stege 4 omgange, for der blev ca 50 stk ud af den her portion - der 'forsvandt' dog nogle stykker hen af vejen.
Vend dem ofte til de er gyldenbrune, fisk dem op og læg dem på fedtsugende papir.
Og så var der et bjerg af varme, sprøde og gyldne falafler.
Jeg serverede falaflerne med fladbrød, rustik salat, bagt aubergine-dip, krydret yoghurt-dip (opskrifterne kommer senere) og sød chilisauce. Nøj, det var virkelig meget bedre end jeg huskede.
Resten af falaflerne er frosset ned i portioner af 8. Så er der nem mand til trælse dage. Er der nogen der ved hvordan man bedst varmer dem igen? Skal de i ovnen eller ha' en tur i olie?
Jeg er hoppet med på vognen og har fået en Printer Friendly-knap i bunden af hvert indlæg - hvis der skulle være nogen der har lyst til at printe en opskrift ud. Jeg spottede den her hos Bitten. Vil du selv ha' en på din blog kan den findes her.
I morgen skal jeg i gang med at kigge på mine emails igen. Jeg har simpelthen holdt en pause fra indbakken - den stressede mig alt for meget. Så undskyld til dem jeg ikke har fået svaret, skal nok nå til det i den her uge.
Jeg elsker falafel, men maa indroemme jeg altid har koebt den faerdig mixede, der bare skal blandes med vand og steges paa panden. Jeg tror jeg skal proeve at lave dem som du har gjort - og saa lige en ordentlig skaal hummus til. SLURP! :)
SvarSletLOL - for pudsigt, du har en "backlog" i din mailbox og gaet lige hvad bekraeftelsesordet for at skrive en kommentar er? "abacklog". :)
Det er det jeg skal lave med de kikærter jeg har.
SvarSletFremragende:)
Min foerste kommentar paa din blog, men har fulgt med laenge :o)
SvarSletHold op de ser gode ud. Maa jeg se om jeg faa fundet ingredienser til og faa lavet en dag. mmmmmmmmm
Hilsen Emma
http://kejmoeller.blogspot.com/
Du kan da snildt konkurrere med de andre boder i basaren - skøn servering :-)
SvarSletÅrh ja, de ser gode ud! Jeg lavede kikærtepandekager i aftes og er nu ret kikærtemættet for denne omgang, men dine falafler skal vist prøves engang!!
SvarSletDet ser rigtig lækkert ud - tænk at jeg skulle sige det om kikærter ;-)
SvarSletGlæder mig til at følge med i din blog fremover :-)
Jeg skal altid have falafler, når jeg er på Riz Raz. Og de smager bare så dødhamrende godt. Sejt initiativ. Måske skulle man prøve en dag ;-) Kunne være man kunne overtale manden endda.
SvarSletNomnomnom Malou :)
SvarSletElsker falafel, men jeg kan nu godt forstå, at du fik nok efter at stege en lille portion til små 300 mennesker. Jeg havde dem for noget tid siden, hvor jeg brugte ærter - det var også rigtig lækkert.
Kh Nadia
Nuj, det ser godt ud! Hvis du nu er indehaver af et vaffeljern, så er det heller ikke helt dumt at lave falaffelvafler;-) . Hvis man skulle blive lidt olie træt, eller bare vil prøve en variant.
SvarSletAngående opvarmning, så bliver Nutanas de frosne glimrende i ovnen. Forestiller mig at endnu en gang olie kan medføre lige rigeligt med hårdhed.
De ser smækre ud.. jeg har lavet falafler et par gange, men jeg lærte lige et par nye tricks af dig.
SvarSletJeg ville varme dem i ovnen.. mere olie bliver nemt lidt vammelt.. du kan evt tænde grillen de sidste 2 minutter, hvis ikke du glemmer den som jeg gør og forkuller skidtet ;-)
Det ser fantastisk godt ud, Malou. Uhm!
SvarSletJeg/vi elsker virkelig falafel og har spist dem - med velbehag - gennem de sidste nogle og tyve år. Vi laver dem selv - men kan også sagtens finde på, at købe dem fra Nutana. Ja ja ;-)
Lavede forresten en lækker raita-dressing forleden ( til shawarma ) med masser af chili i. Helt perfekt også til falafel.
Dejlig mad og dejligt indlæg.
Mange gode hilsner
Maj
I aften skal jeg prøve at lave dine falafler. Indtil nu har det ikke været den store succes, når jeg har lavet dem. Når jeg har stegt dem, krakelerer skorpen og så er der ikke meget tilbage.
SvarSletNu vil jeg følge dine og Kvalimads anvisninger.
Klem og tak for opskriften,
mette b
Og endelig lykkedes det mig at lave vellykkede falafler. Tusind tak for hjælpen.
SvarSletmette b
Ja, det tager lidt tid - men jeg synes bestemt det er det værd. Tomatsalsa? Det må jeg prøve. Tak for tippet :-)
SvarSletUuummm, jeg er også vild med falafler, men laver dem heller ikke så tit, da det trods alt tager lidt tid. Men skønne er de bare, også med tomatsalsa til.
SvarSletOrv, kan man ligefrem få dem i pulverform? Det vil jeg lige se om jeg kan støve op i en indvandrerbutik herovre. Uhm, hummus :-)
SvarSletHa ha, det falder nogle gange så sjovt sammen.
Coolness - gad godt se dig lave falafler. Pimp dem nu godt ;-)
SvarSletTak :-)
Hej - var lige et smut i Vietnam hos dig og snuse. Gyser stadig over den edderkop :-D
SvarSletTusind tak, jeg håber også at du får lavet nogle gode falafler.
Tusind tak skal du ha' :-D
SvarSletTusind tak :-)
SvarSletKikærtepandekager? Det lyder dejligt.
Tusind tak :-) Ha ha, du er måske ikke til kikærter?
SvarSletTak, i lige måde. Og tak for mailen - skal nok svare når jeg når til den i bunken ;-)
Uh, jeg har aldrig spist der - men det kunne da være jeg skulle prøve. Man skal selv ha' vin med ikke?
SvarSletTak - bare se at kom i gang, det er nemmere end man forestiller sig ;-)
Ha ha :-)
SvarSletPuha, og jeg tror jeg gjorde det 8-10 gange i løbet af min læretid.
Med grønne ærter? Jeg har ladet mig fortælle at hestebønner også skulle være gode at bruge.
Kh
Tusind tak skal du ha' :-)
SvarSletEfter at ha' læst din kommentar har jeg været i 3 genbrugsbutikker på jagt efter et vaffeljern - for det skal jeg bare prøve. Der er efterhånden mange sjove ting man kan lave i et sådan et.
Ok, så prøver jeg med ovnen. Tak :-)
Tak skal du ha' - godt du kunne samle et par tricks op her ;-)
SvarSletOk, så prøver jeg det. Ups. Jeg er varsom med grillen ;-)
Tusind tak skal du ha' :-)
SvarSletUh, dem fra Nutana har jeg aldrig smagt - men det kunne da være jeg skulle prøve at købe en æske.
Dejligt - jeg må prøve med lidt chili næste gang.
Tak :-)
Også mange gode hilsner herfra
Fedt du fik det til at virke ;-)
SvarSletDet var såmænd så lidt.
Klem
Ih, hvor dejligt at du fik det til at virke ☺
SvarSletDejligt at du kunne bruge min opskrift :-D
Dem må jeg da prøve - ser så lækre ud øf gode til fryseren 😉
SvarSlet