onsdag den 15. juni 2011

Tabouleh af blomkål...

Tabouleh er en en skøn salat der stammer fra Libanon og siden er blevet en populær ret i hele mellemøsten. Salaten laves oprindeligt at kogt bulgur, hakkede krydderurter (persille og mynte), tomat, forårsløg og en marinade på citronsaft og olivenolie. Max var forbi til en bid mad i mandags og derfor gik jeg i kast med en ny variant. Jeg har igennem årene lavet mange forskellige varianter med både bulgur, cous cous og quinoa - men ville denne gang lave den af lutter grøntsager og droppe alle former for kornprodukter. Så jeg er erstattede bulguren med blomkål:

Det ligner jo til forveksling den ægte vare. Det er en særdeles let og lækker salat der går til både fisk, lyst kød og BØF. Do like this:

Tag et blomkålshoved. Pil bladene af og skyl det godt.

Del det i grove buketter - tag endelig stilken med.

Kør blomkålen i små portioner i en minihakker *wroom wroom* til den er findelt og i 'bulgur-størrelse'.

Kog den findelte blomkål i letsaltet vand i 1 minut, hæld den i en sigte og kom den i koldt vand for at stoppe kogningen. Den afkølende blomkål drænes igen og så er den klar til brug. Man kan naturligvis også vælge at bruge blomkålen rå - men det er lidt hårdt ved maven.

Mynte havde jeg ikke, men til gengæld en masse persille.

Man kan komme alle mulige og umulige ting i. Jeg tager gerne hvad jeg lige har ved hånden. Her blev det til 2 tomater (uden kerner), ¼ agurk, ½ orange peberfrugt og lidt af toppen af et friskt hvidløg. Inden jeg kom fyldet i blomkålen, tog jeg ca 2 dl af den fra (det røg i en risotto i går).

En marinade piskes sammen af saften fra en presset citron, lidt olivenolie, salt og peber. Marinaden vendes i salaten som trækker på køl i et par timer inden servering.

17 kommentarer:

  1. O.o Mums...hmmm. Jeg er ellers ikke den store salat spiser, men den der tabouleh skal jeg vist have lavet (minus tomater) for øjsen det ser godt ud! :)

    SvarSlet
  2. Ser lækkert ud... Regnes det ikke for vegetabilsk, hvis der er kornprodukter i??

    SvarSlet
  3. Vicki - Tak, den
    smagte som den ser ud ;-) Du kan jo erstatte tomaterne med rød peber, majs eller hvad du nu kan lide.

    Berit - Ups, jo. Det var ikke lige helt gennemtænkt. Det er rettet nu. Tak ;-)

    SvarSlet
  4. Hmmm. Jeg havde lige læst, at du ville slappe lidt af, og så smider du sådan en lækker opskrift på :)
    Dejligt ser det ud. Velbekomme :)

    SvarSlet
  5. Apple - Uh, jeg slapper skam af - salaten blev lavet i mandags ;-) Tak, jeg er glad for at du synes den ser dejlig ud :-)

    SvarSlet
  6. Jeg skal bruge en portion til to personer omkring kl. 20 i aften - sender du lige med lynbuddet? :-P

    SvarSlet
  7. Tak for opskriften, den er lige mig, som helst undgår kornprodukter:-)

    SvarSlet
  8. Glimrende idé dér! Som "no grainer" laver jeg tit blomkålsris, men jeg har da aldrig tænkt på at bruge det i taboulé.

    Tak:)

    SvarSlet
  9. ser fantastisk ud - åhh, ville gavne min sundhed

    SvarSlet
  10. Åh, Klidmoster! At læse med her, er lidt ligesom at se DR2 - man bliver både klogere og så lidt sulten :-D

    SvarSlet
  11. Jeg lavede en portion med små stykker feta i for leden (og så igen dagen efter, fordi det smagte så godt). Det kan klart anbefales, selvom det vist er ret så uautentisk. Oliven i skiver er også lækkert. Desuden kan man erstatte bulgur med perlerug/spelt/byg hvis man vil have et sundere alternativ.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvor skulle spelt være bedre end bulgur? Det er jo hvede kerner begge to.

      Slet
    2. Bulgur er knækkede hvedekerner, som er polerede og uden skaldele. Hele speltkorn er 'fuldkorn' og dermed ernæringsmæssigt sundere, idet det indeholder flere fibre, vitaminer og mineraler.

      Slet
  12. Snedig erstatning af korn :-)
    Jeg elsker mine kornprodukter, men nogen gange vil jeg gerne have noget variation og så er det jo et ret godt trick du laver der.

    /Christoffer

    SvarSlet
  13. Hej ! Et spændende bud på anvendelse af blomkål, som ikke er min favorit grønsag, men som er tit i mine kasser fra Årstiderne. Så jeg skal bestemt prøve denne opskrift, måske den kunne fremme mit indtag af blomskål i positiv retning.

    SvarSlet
  14. Hvor ser det godt ud. Har straks taget et print. Det er altid godt med nye inputs til det grønne hjørne, selvom mænd og børn kan være lidt svære at få overbevist ;)

    SvarSlet
  15. GODT TÆNKT, Klidmoster!

    Mvh La Cucina Nada

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...