Melon-skål med jordbær...

Ingen opskrift i dag - bare lidt inspiration til leg med melon. Oh dear, og det rimer endda - allerede det bør være en advarsel. Det her indlæg ender galt!

I mit køleskab lå der en lidt træt honningmelon og ventede på at der skulle ske et eller andet. Den fandt jeg på at lave den her skål ud af, som jeg så kunne servere jordbær i.

Det hele startede i går midt i en god telefonsamtale med en veninde, maven rumlede pludselig - så jeg gik i køkkenet og ledte efter lidt at spise.

Dagen før havde jeg købt en bakke jordbær. Det var meningen at nogle af dem skulle fryses (til en hyldeblomst-sangria) så jeg kom halvdelen i fryseren og besluttede mig for at spise en den anden halvdel au naturel. Argh, men så var der jo lige den melon der. Den skulle bruges, for i dag kommer der 2 kg kirsebær fra Aarstiderne.

Jeg klemte telefonrøret fast mellem skulder og øre - og så gik jeg i gang med kniven. Det blev en lidt sjov parodi på tv-køkkenet - telefonkøkkenet. Først skar jeg melonen over og skar enden af så den havde en lige flade at stå på.

Derefter skar jeg skallen af i lange strimler.

Kernerne fjernede jeg ud med et parisienne-jern (kugle-jern). Det er eminent til at udhulde med - udover at man kan lave fine runde kugler med det.

Melonen blev derefter udhulet til den havde en nogenlunde lige tyk kant hele vejen rundt.

Med en kernehusudstikker lavede jeg forsigtigt huller hele vejen rundt i kanten ca 1½ cm nede.

Med en urtekniv snittede jeg derefter buer over hvert hul.

Den færdige skål. Den var nu klar til at fylde med melonkugler (lavet af den anden halve melon) og jordbær.

Jeg levede melonkugler i 2 størrelser - de store til at fylde op i bunden af melonskålen. Man kan jo fylde den med frugtsalat eller en anden dessert.

Bare ikke noget der falder ud af hullerne. Vi ringede af (tak for snakken Helle, som altid en fornøjelse) og jeg gik ombord i min eftermiddagsfrugt. Æv, melonen smagte altså ikke spor godt. Den havde en underlig mulet bismag. Men pyt, jeg spiste bare jordbærene og supplerede med et par kiks.

Men så stod jeg jo der med en skål af melon. Jeg kunne ikke rigtig nænne at smide den ud - men hvad pokker skulle jeg så bruge den til?

Efter lidt overvejelse greb jeg kernehusudstikkeren igen og lavede yderlige 2 rækker huller.

Jeg skar også et hul i bunden, lige stort nok til at jeg kunne klemme et fyrfadslys ned.

Og voilà: en melon-fyrfadsstage. Den har nu stået i et hjørne og hygget hele aftenenen ved at kaste fine skygger på væggen. Well, når den nu ikke kunne spises er det da en ok løsning. Med det stopper ikke her. Som den Kagedåse jeg er, havde den stakkels melon lige et sidste stop før skraldespanden. Sorry, det er lidt en indforstået joke - men det kan lade sig gøre at gætte hvad det går ud på hvis man skroller ned. Argh, tør jeg nu også vise det billede?

Hmm, 1 ud af 3 er da bedre end ingenting.