mandag den 6. juni 2011

The First Regional Nordic Food Festival (1)...

Tiden er knap i dag, så det her bliver bare en lille teaser. Søndag modtog jeg en invitation til at deltage i The First Regional Nordic Food Festival arrangeret af Food Organisation of Denmark og Malling & Schmidt. (Festivallen har sin egen blog her). I går på dag 1 var der picnic og rundvisning af Torsten Schmidt i Den Økologiske Have i Odder, champagnesmagning hos Strobel Vinimport og en uformel middag tilberedt over bål på Malling & Schmidt. Meget mere om det i de kommende indlæg, for jeg har både skønne billeder og spændende historier at fortælle fra en virkelig interessant og lærerig dag.

Jeg kan lige nå at smække et par billeder på fra gårsdagens middag.

Først cava og limfjordsøsters. Store kødfulde basser, med et par dråber rødvinseddike og intet andet. Det er de bedste østers jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at spise - og jeg må indrømme at jeg spiste 4.

Inde i restauranten var der anrettet en buffet med salater, brød, dampet hel laks, rejer og muslinger. Fra den store træfyrede grill var der til forretten grillede jomfruhummer og bagt helleflynder.

Til hovedretten var der kanin, svin, lam og kalvekæber - alt fra grill. Virkelig gennemført og lækkert. Der var ostebord og de skønneste jordbær bagefter.

Jeg skal på farten igen om lidt. Dag 2 byder nemlig på 'kik i køkkenet' sammen med de indbudte kokke der hver skal lave en ret til aftens gallamiddag som starter kl 18.

De deltagende kokke er:
Magnus Nilsson, Fäviken Magasin (Sverige))
Christian Bau, Victor's Gourmet-Restaurant Schloss Berg (Tyskland)
Paul Cunningham, The Paul (Danmark)
Bo Bech, Geist (Danmark)
Mads Refslund, tidligere MR (Danmark)
Toni Leichtle, Restaurant Miró (Danmark)
Thorsten Schmidt, Malling & Schmidt (Danmark)


Behøver jeg at skrive at jeg glæder mig helt vildt?

Nu skal jeg så bare lige ha' styr på noget der med lidt god vilje kan kaldes gallatøj. Det er jo ikke lige det jeg gør mest i - men mon ikke man er lidt undskyldt som selvudråbt klidmoster?

5 kommentarer:

  1. Kan du ikke evt. låne Max's kjole, fra det fine billede?
    Er forøvrigt vildt misundelig!

    SvarSlet
  2. Hvis jeg kunne 'like' Frk. Skjolds kommentar, så gjorde jeg det :-D

    Det lyder bare SÅ spændende, og jeg er ved at revne af misundelse :-P

    SvarSlet
  3. eiiii jeg læser din blog ofte og syntes at du oplever og laver en masse ting selvom du har fibro, og det er da bare såå dejligt.
    jeg gad godt komme ud at spise og prøvesmage ligeså meget som dig !! jeg er sleeet ikke misundelig :))))
    håber du finder en gallakjole, måske kan du leje en ?

    SvarSlet
  4. det lyder bare godt :-) hvordan smagte muslingerne? Jeg har selv grillet nogle da jeg spise ved Tangkrogen. Min niece havde selv soppet sig til dem. Jeg ved faktisk ikke helt hvad jeg helst ville, smage maden eller se kokkene arbejde - så pynt med det Galla ;-)

    SvarSlet
  5. Arg jeg bliver starstruck!
    Hvor er det fedt for dig at blive inviteret med til sådan et fantastisk arrangement. I mit næste liv vil jeg være en klidmoster :)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!