tirsdag den 10. maj 2011

The-røget and med pappadelle...

Her er en opskrift fra gemmeren. Det hele startede en dag hvor jeg fandt en pose andekød i fryseren fra falsk confit (and langtidssimret i kraftig fond frem for fedt). Det havde ligget siden før jul og det fede kød havde taget lidt af 'den der fryser-smag' til sig. Men da jeg jo praktiserer Stop spild af mad, satte jeg mig for at kamuflere den smag og bruge kødet alligevel - for det fejlede jo bestemt ikke noget. Jeg overvejede først en kraftig indisk sauce eller en wokret med mange krydderier. Men så var det jeg kom i tanke om et kinesisk madprogram jeg havde set på BBC Food engang - der blev der røget et andebryst over the inden det blev tilberedt. Mon ikke man så kunne gøre det omvendt også?

Jeg gjorde min lille Abu røgovn klar - ikke med røgsmuld, men med Bouquet of Flowers fra Kusmi (blandt kagedåserne kendt som Fleurs du mal).

Andekødet blev lagt på den folie-indpakkede bakke og røget i ca 2 minutter. Brændende the kradser noget mere i halsen end røgsmuld skulle jeg hilse og sige.

Grøntsagerne til retten var 'resten af ugens kasse'. Der var bla disse smukke bladbeder. Dem skyllede jeg og snittede i stykker - stænglerne og bladene hver for sig.

Ud over bladbederne var der alm løg, rødløg og lidt romanescokål.

Pappadellepasta, piskefløde og røget and.

De 2 slags løg, kålen og stænglerne fra bladbederne blev sauteret i lidt olivenolie. Bladene blev tilsat sammen med 2 dl fløde.

Den røgede and kom i og retten blev smagt til med agavesirup, citronsaft, salt og peber.

Den nykogte pappadelle blev vendt i og så var der mad. En overraskende god måde at bruge en rest and på. Det er bestemt ikke sidste gang jeg bruger the til at ryge med.

Max flytter allerede på lørdag. Det bliver vildt mærkeligt, men vi håber på at det er den rigtige beslutning i længden. Jeg skal nu bo for mig selv og i den forbindelse visiteres til hjemmehjælp. Det er ikke sjovt som 37 årig, men den tunge rengøring kan jeg simpelthen ikke magte. Det har hængt på Max i mange år. Og med fuldtidsarbejde, en kronisk syg kone og sparsom fritid har det været en stor mundfuld for ham. Da jeg først fik konstateret fibromyalgi fik jeg bud på at acceptere at mit hjem ikke længere kunne være pletfrit. Det er dog ikke alle gæster jeg har haft siden der har kunnet acceptere min nye rengøringsstandard. Jeg har sågar oplevet at blive valgt fra fordi her var for beskidt - endda af en anden førtidspensionist.

Det at støvsuge gør så ondt i hænder og arme at det koster 3 dage i sengen på Dolol bagefter. Men det skal jo gøres ellers bliver her jo ikke rart at bo. Alt bliver anderledes nu - for jeg kan f.eks ikke selv tage de tungeste gryder ud af skabet og den slags. Hver dag støder jeg på nye forhindringer. Når jeg tusser rundt og laver mad, med indlagt pauser, plejer Max jo at rydde op, vaske op løbende eller tage køkkenet bagefter - nu skal jeg selv tage det hele. Det betyder at jeg ikke skal gå i gang med for store projekter, for så kommer jeg til at må give op halvvejs. Det kræver tilvænning.

Det er bare så træls at skulle bede om hjælp udefra - men nu er det nødvendigt. Det næste stykke tid vil jeg hele tiden opdage nye ting der skal findes en praktisk løsning på. Jeg vil dog som altid prøve at se det fra den mest positive vinkel. Gider ikke blive en af de der forurettede der er bitre på livet og spilder gode kræfter på at brokke sig (alt for meget) - det handler om at få det bedste ud af det. Livskvaliteten skal være i højsædet og jeg skal prøve at glæde mig over de ting jeg trods alt stadig kan. Her vil jeg så godt sætte et citat om citroner ind - men jeg kan ikke vælge mellem de 2 jeg har fundet. Oh well, så kommer de begge: "When life gives you lemons, suck out all of the vitamin C and yell “EAT THAT, LIFE!” og "When life gives you lemons, tuck them in your bra. Couldn’t hurt, might help". Så sandt som det er sagt......

12 kommentarer:

  1. wauw..lækker måde at lave restemad på. Jeg tager virkelig hatten af for din kreative og inspirerende måde at lave mad på. Det virker ikke som om du har nogen indgroet vaner eller måder om hvordan eller hvilke mad varer "man" sætter sammen. Du gør det bare: ekspermenter og leger med mad.
    Super lækker mad. Du er fandme god til det!
    Du skal nok klare at bo alene og få ordnet de ting du prioter. Husk bare på at nye vaner, tanker og måder at gøre tingene på, tager tid og at det er helt ok at lave fejl. Det får du nye erfaringer af.
    Så du skal være god ved dig selv og ikke stille for mange krav i starten. Så skal det nok gå!
    Rigtig meget held og lykke herfra.
    Vh c

    SvarSlet
  2. Det med at hjemmet bliver mindre pletfrit, når man får en kronisk sygdom kender jeg godt! Det kan være svært at acceptere....
    Jeg har den fulde forståelse for Jeres situation + din og Max, hver især. Det minder meget om vores; jeg har Sclerose, min mand fuldtidsarbejde og vi har 2 mindre børn - han trækker helt klart det store læs.
    Jeg fatter simpelthen ikke at der overhovedet ingen hjælp er at hente, når man har en rask ægtefælle! Ægtefællen får en helt umulig rolle i forholdet og det er svært at bevare ligeværdet og kærligheden. Ofte ender det med skilsmisse og er der børn i bagagen, betaler de prisen i sidste ende....
    Meget lidt hjælp, kunne gøre en kæmpe forskel!

    Håber I trods alt, kommer videre uden for store skrammer. Alt godt.

    SvarSlet
  3. Det ser lækkert ud, men jeg synes, der mangler et par udstukne grøntsagsmænd? Dem er jeg blevet ret vild med hehe.

    Kan godt forstå, at I vælger forskellige boliger, for det må alt andet lige gøre det mere ligeværdigt. Jeg håber alt godt :)

    SvarSlet
  4. Hvis du laver mad hver dag, så gør jeg rent... af og til. Måske.

    Deal?

    SvarSlet
  5. Selv om jeg jo er vegeheimer, nyder jeg ofte dine blogindlæg. Kæft hvor er du god til at lave hjemmestrikket kærlighedsmad !!!!!
    Ked af at høre om Max`flytning.
    Rart at du trods alt kan se på det positive ;)
    Carpe Diem.
    Ahimsa.
    Knus.
    Kilroy

    SvarSlet
  6. Superlækker restemad! Hvor er du altså bare god!

    Jeg har straks sat linket til dig i vores fecebook-gruppe:

    http://www.facebook.com/group.php?gid=21785928859&v=wall



    Kærlig hilsen,
    Selina
    Stop Spild Af Mad

    SvarSlet
  7. Hahaha!!!
    Er vild med dine citater! Er egentlig også vild med det gode klassiske om citroner og limonade, men da det måske lige ville blive næsten FOR sukkersødt at skrive, er dine helt fantastiske :-)
    Og så ser maden jo bare som vanligt helt forrygende ud. Uhauha, vil SÅ gerne ha' en rygeovn!

    SvarSlet
  8. Åh, hvor er det kræs! (og så te-ryge andekødet - skøre rad ;-))

    Jeg håber, du finder en god og tilfredsstillende løsning. Det med rengøringen synes jeg nu ikke, du skal have traumer over - der var i hvert fald ganske nydeligt, da jeg var forbi. Men skynd dig at tage imod Sifs tilbud, inden hun fortryder :-D

    SvarSlet
  9. Tak tak tak :O) Din mad gør mig glad! OG fået mig til at købe en røgeovn! Knus til dig om Max!!
    Stinne

    SvarSlet
  10. Altså jeg skal jo giftes med Malou på grund af maden. Hvis Sif så tager rengøringen, bliver det jo intet mindre end den perfekte menage á trois - i hvert fald for mig *G*.

    Spøg til side... Tag imod al den hjælp, du overhovedet kan få fra kommunen. Det bliver i forvejen nok desværre meget lidt. Og vær ikke bange for en gang imellem at bede gode venner lige svinge spand eller støvsuger, mens du laver din vidunderlige mad. Min erfaring er, at de gerne gør det - men ikke kan lide selv at foreslå det af frygt for at overskride grænser.

    SvarSlet
  11. When life gives you lemons, make lemon cup cakes!

    Og bestik så venner til at hjælpe med diverse praktiske opgaver med dem. Man kan også få så' nogle selvkørende støvsugere, de skulle faktisk ikke være værst.

    Held og lykke med den nye situation!

    SvarSlet
  12. When life gives you lemons - Bring out the tequila!!

    Støvsugning må aldrig blive det vigtigste i denne verden! Mad derimod :-) Tænkte på dig på Rhodos, forklarende indlæg kommer snarest!

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!