'Lakridsmiddag by Johan Bülow' på Malling & Schmidt...

I torsdags havde jeg den udsøgte fornøjelse at deltage i en middag hvor temaet var lakrids. Alle der læser med her ved hvor fuldstændig syg jeg er med lakrids - og Johan Bülows lakrids især. Da jeg læste om arrangementet blev jeg straks fyr og flamme - hvilket fik Max til at forære mig oplevelsen i fødselsdagsgave.

Det viste sig at der kun var 2 andre privatpersoner der deltog, resten var leverandører, forhandlere og Johan Bülows familie. Men vi havde alle det til fælles at vi var vilde med lakrids - og det blev en både spændende og lærerig aften. Mine billeder er af noget svingende kvalitet, så bær over med dem. Det på tallerkernerne optog mig mest - det i glassene fik jeg desværre ikke taget nogle noter om (den smule jeg kan huske kommer med som sidebemærkninger). Men det var udsøgte vine af husets egen import - og Rikke Malling kan om nogen virkelig sætte de helt rigtige vinmenuer sammen.

Malling & Schmidt har forladt deres tidligere lokaler i Jægergårdsgade og er flyttet ud på Grenåvej i den her fantastiske palævilla (tidligere Bricks Spa og Wellness).

Køkkenet er villaens hjerte og er noget af flotteste jeg længe har set. En Rolls-Royce af et køkken. Der er kig til det fra både selve restauranten og fra det lokale vi dinerede i.

Stilen er bevaret helt som i Jægergårdsgade. (Læs her, her og her om mit første besøg derinde).

Efter et glas bobler til velkomst blev vi anvist plads ved bordene. Torsten Schmidt kom med en kort introduktion og anbefalede os ikke at tænke på lakrids som noget der var slik og kun hørte hjemme i det søde køkken - men som et krydderi. Før forretten fik vi 3 kreative snacks at fryde munden med. Den første snack var enebærrøgede kartoffelchips med lakridsstøv.

Den knasende sprøde chip med røget smag og et pikant pift af lakrids. En rigtig spændende start.

Den næste snack blev præsenteret som små juveler i en smykkeæske. Ved første øjekast lignede det vagtelæg med skallen på. Vi blev opfordret til at spise ægget i en mundfuld.

For et vagtelæg var lige hvad det var - men det var pillet, blødkogt og toppet med lakrids. En lækker lille happer med en overraskende smagskombination.

Derefter fik vi udleveret en pakke med 2 'is-pinde' der dog viste sig at være en pincet når de blev hægtet sammen.

Pincetten skulle bruges til at spise den sidste snack, som var letsyltede havtorn med lakrids. De skulle 'plukkes' mellem grene og sukker. En ganerenser som var designet til at klargøre mundhulen til den første forret. Der kom skønt hjemmebagt lunt brød på bordet, det var drysset med rålakrids inden bagning og havde en sød/salt knasende skorpe. Der var en urtecreme og pisket appelsinsmør til.

Menuens første ret hed på adgangskortet Rømø rejer og lakrids, søl, rabarber og fløde. Søl er en tangart som fra naturens hånd smager lidt af lakrids. Sammen med søde rejer, salturt, syrlig rabarber og pikant lakrids dannede det en kompleks og smuk bund for retten.

En opskummet og letsyrnet fløde blev hældt over ved servering og forenede alle de forskellige smagselementer. Vi fik en 'sprød' tysk Riesling fra Paul Keßler til.

Næste ret: Lun kartoffelsalat med frisk revet lakrids "rocks". Små halve nye kartofler, fuldfed kartoffelpuré med SMØR, syrlige syltede løg, letrøget makrel, feldsalat og ramsløgsolie.

Kartoflerne glimtede af den revne lakrids som gav en diskret sødme og et frisk pust. Igen gik komponenterne op i en enhed med sødt, syrligt, salt, røget og bittert. Der var sat en Chardonnay lagret på ståltank til.

Hovedretten var Okse tilberedt over bål. En 'klods' af meget mør muh-ko, røget over bål og serveret med en rødbedepuré, råmarineret rødbede, skovsyre og 'aske' fra bålet (lavet på røget smør og maltodextrin).

Her fra en anden vinkel kan man se det spæde skud af bregne der også var med som garniture. En tjener kom og hældte saucen på - det var en kraftig reduktion på fond og lakrids stout. Igen var der en fin balance i både smag og konsistens.

Desserten hed sig at være Mørke bær, "hvid lakrids" og karamelliseret mælkeis. Torsten Schmidt havde dog holdt lidt på sandheden - for isen var nemlig primært lavet på myseost. Mine osteforskrækkede fordomme smeltede dog straks da jeg smagte på den - den var sød, cremet med en dyb karamelnote - uden at være hverken for fed eller tung. De mørke bær var brombær og solbær, nogle frysetørrede andre syltede, vendt med ultrafin chiffonade af vandmynte. Den hvide lakrids var sprøde flager af tynd marengs med lakridspulver på undersiden. Det hele blev bundet sammen med en lakridssne (hvis jeg husker ret) og lakridssirup. En virkelig velkomponeret dessert med forskellige teksturer og smagskombinationer. En italiensk Asti med noter af hyldeblomst og rose kom i glasset til.

Efter middagen blev der budt på kaffe og the. Og så fik vi lov til at smage på indholdet af den her hvide karton. Hvad der var i kan jeg ikke røbe nu, for 'produktet' er kun ca 85% fremme i udviklingsprocessen. Men jeg kan berette at det var meget lovende og straks satte nogle idéer i gang hos mig. Og så ramte jeg muren. Jeg blev meget træt og der var jo en lang bustur hjem. Jeg fik hilst på og sagt farvel til både Jonan Bülow og Torsten Schmidt - men glemte i skyndingen at sige farvel til dem jeg havde spist sammen med. Ærgerligt, for det havde været meget hyggeligt i deres selskab.

På vej ud af døren fik vi alle en goodiebag med i hånden. Lakridsen med chili (4), lakridsen med chokoladeovertræk (A), lakridspulver og 3 lakridsstænger. Her du lyst til at smage på Johan Bülows lækre sager kan det meste købes lige her. Dog ikke stængerne som kun sælges i butikkerne i Svaneke og Tivoli.

Jeg er meget glad for at jeg fik mulighed for at deltage i arrangementet. Ud over at være en dejlig oplevelse med skøn mad og vin, var det også en personlig overvindelse at tage af sted alene. Tak til Johan Bülow for lakridsen, Malling & Schmidt for maden, vinen og oplevelsen - og tak til Max for fødselsdagsgaven.