Jordbær-tiramisu med fåremælksyoghurt, sort the og estisk likør...

Hold på hat og briller - det her bliver langhåret og klidmostret langt ind i økoland. I går til Kagedåsetræffet var mit bidrag til sammenskudsmiddagen stenbiderrogn og dessert. Jeg kastede mig derfor ud i at lave noget nyt og lidt anderledes ud af en gammel traver. Det er sjovt at pille ved klassikerne og lave nye versioner - og denne gang var bestemt ikke nogen undtagelse. Opskriften er leget frem - og jeg begik en rigtig 'fibro-hovedet under armen' fejl. Men nu ved jeg da hvad jeg skal gøre anderledes næste gang.

De skønne jordbær fra Aarstiderne. Der kom en ½ bakke i selve desserten og jeg tog en hel bakke med til at komme ovenpå (sammen med en bakke blåbær).

Det eneste der faktisk kan retfærdiggøre navnet 'tiramisu' er anvendelsen af ladyfingers. Og se lige hvad jeg fandt i Ren Kost: økologiske og af spelt. Jeg elsker ordet dinkel, det lyder noget sjovere end spelt. Dinkel-finger? *fnis*

Mascarpone var denne gang bandlyst, da Karin ikke spiser ost under NOGEN former. Og da jeg lige her hos Piskeriset havde læst om en dessert med fåremælksyoghurt, nuppede jeg sådan et bæger i stedet for. Sammen med skyr giver det en noget lettere dessert end med den fede flødeost (mascarpone indeholder hele 41,5g fedt pr 100g og udløser 1700 kJ. Det giver en fedtenergiprocent på hele 92). Skyr indeholder så lidt som 0,25g fedt pr 100 g udløser kun 256 kJ - det giver en fedtenergiprocent på kun 3,7. Jeg fik ikke lige kigget helt på nøje på yoghurtens energiudregning, men den indehold kun 5,1g fedt pr 100g. Med 2½ dl af Thises gode piskefløde gav det en dessert til 5 personer med ca 100g fedt - altså kun ca 20g pr person og dermed langt under halvdelen af sine 'artsfæller'.

Jordbær og kaffe kan da godt spises sammen, men sort the passer bare bedre til. Jeg har længe interesseret mig for foodpairing og bruger tit FoodPairing.be når jeg skal sætte en ny smagsprofil sammen. Hvad der ellers passer godt sammen med jordbær kan du se lige her. Jeg valgte derfor at lave 2 dl stærk Prince Vladimir og blande med den estiske likør Vana Tallinn.

Vana Tallinn er sødt, som i SØDT. Men det smager simpelthen så godt. Jeg har sparet på den lille flaske jeg havde med hjem og har bitterligt fortrudt at jeg ikke købte noget mere. Blandet op i mælk smager det fuldstændig fantastisk. Smagen minder faktisk lidt om Drambuie, VT er bare sødere. Den afkølede the blev smagt til med ca ½ dl VT. Og deri vædede jeg så hurtigt mine ladyfingers.

Jeg lavede ca ½ mængde af sidste gang, så det blev kun et lille fad der blev fundet frem. Og så til cremen:

4 pasteuriserede æggeblommer
100g lyst rørsukker
Marven fra en vaniljestang
125g fåremælksyoghurt eller græsk yoghurt
100g skyr
2½ dl piskefløde
2 blade husblas
Likør - her Vana Tallinn

Udblød husblassen i koldt vand. Pisk fløden og stil den på køl. Pisk æggeblommer, sukker og vanilje lyst og skummende. Tilsæt yoghurt og skyr og pisk til massen er homogen. Smelt husblassen i mikroovnen eller over vandbad med det vand der hænger ved. Tag lidt af æggeblandingen fra og pisk den smeltede husblas i - pisk det derefter i resten. Vend den piskede fløde i og smag til med lidt likør.

Så fik jeg også indviet min nye håndmikser på stander. Den gør godt nok piskning til en leg.

Halvdelen af cremen blev hældt over ladyfingerbunden og derpå blev der lagt et lag jordbær i skiver. Og så var det hjernen slog fra. I stedet for at hælde resten af cremen over - kom jeg sgu til at lave endnu et lag med ladyfingers. Der var knapt nok plads i fadet til at komme et tyndt lag creme på uden at det løb over. Hmm, what to do? Jeg kom resten af cremen med i en bøtte og så kunne vi jo spise den til hvis desserten var for 'tør'. Pernille var så sød at tage her forbi og bære det hele for mig.

Inden servering blev bærrene skyllede og jordbærene skåret i kvarte.

Ammenam, siger jeg bare. Det var godt nok en laber dessert. Vi fik brug for lidt af den ekstra creme til, men ikke så meget. Signe havde også lavet en skøn hyldeblomssorbet som vi fik til.

Og så var vi godt nok også mætte. Middagen havde budt på blinis med stenbiderrogn, bønnesalat med tuncreme og grillstegt okse med salater og lun focaccia. Vi fik drukket liflige bobler og kold hvidvin + snakket og grinet til den store guldmedalje. Signe havde inviteret en veninde med som straks blev indlemmet og dus med kagedåselingoen.Turen gik derefter på Sherlock Holmes hvor også Sif stødte til.

Selv om jeg er fuldstændig bombet i dag, er jeg også vildt glad. Det var sådan en aften der satte en del ind på den sociale konto.