lørdag den 28. maj 2011

Hård konkurrence i blogland...

Det her indlæg er skrevet med tungt hjerte og en dårlig smag i munden. Tak til dem der har været så søde at nominere mig og allerede har stemt - men jeg har valgt at trække mig fra konkurrencen om kåringen af 'Danmarks bedste madblogger'.

Jeg meldte mig til, skrev min 'salgstale' og udvalgte 5 af mine bedste kreationer til bedømmelse. Men da jeg så skulle til at blogge om konkurrencen og bede min læsere om at stemme på mig fik jeg det virkelig dårligt. Den sidste opslidende konkurrence der løb af sporet sidder stadig i kroppen og jeg vil simpelthen ikke byde mig selv endnu en omgang.

Den sidste konkurrence bød på injurier, bagvaskelse, ærekrænkelse, overtrædelse af persondataloven og ophavsretten, samt en masse hademails og fjendske kommentarer. Jeg har skrevet om hvad der blandt andet gik mellem Birthe Newyorkerbyheart og jeg i det her indlæg - den sidste kommentar har jeg stadig ikke fået nogen som helts respons på. Eller er det mon den respons der så kommer nu?

For fandme om det ikke allerede er startet igen!

Nu sidder jeg igen her med følelsen af at jeg skal låse min Twitterkonto - men jeg har altså ikke noget at skjule og skriver kun ting der kan tåle at se dagens lys. Desværre er det sådan med Twitter at det kan være svært af følge med i en tråd eller samtale hvis man kun vælger at følge med i hvad en person skriver. Det er sket før at ting jeg har skrevet et blevet snuppet ud af kontekst, fejlfortolket og brugt til at starte en debat med. Og det er nu sket igen. Det er sådan at man kan blokere folk fra at læse ens Twitterfeed, men hvis de googler ens Twitternavn kan de læse med alligevel. Jeg har været nødt til at blokere Birthe fordi hun før har opsnappet ting og brugt dem til at lave ravage med - men det får hende alligevel til igen og igen at opsøge mig for at følge med i hvad jeg skriver på Twitter.

I tirsdag stillede jeg det spørgsmål på Twitter om det er ok at gengive andres opskrift med ens nøje udvalgte mængder, tilberedningsmetode- og tid - uden at linke. Men mine 140 tegn til rådighed skrev jeg ordret:
"Påstår ikke at jeg har opfundet den dybe tallerken med mit ramsløgssalt - men ser det med næsten mine ord og mine mængder overalt. Ok?". Der var bred enighed om at 'link-love' er vejen frem. Jeg besluttede mig derefter at forholde mig lidt humoristisk til det der hvor jeg netop havde set 'mit' salt fremvist - og skrev på den pågældende blog "Dejligt at se at min opskrift er faldet i god jord" og så selvfølgelig en smiley - hvilket gav positiv respons. For der var skam ikke mere i det.

Kort tid efter fik jeg så en mail hvor jeg blev oplyst om at Birthe havde hængt mig ud på Facebook med navns nævnelse, link og provokerende havde kaldt mit tweet en 'svada'. Jeg gik selv ind og kiggede - og her var hvad jeg fandt.

Først blev jeg meget ked af det - og så blev jeg vred. Men da det var lige før konkurrencen startede besluttede jeg mig for at ignorere det - det var jo tydeligvis et forsøg på at yppe kiv igen.

Desværre fortsatte hun på sin egen blog (lige her) dagen efter og brugte mit fordrejede tweet til at starte en debat:
"I går så jeg en anden være fornærmet over at andre havde "stjålet" hendes opskrift, at andre havde lavet noget med - næsten - hendes angivelser af mål. Kom dog ned fra den høje hest!!". Tak for kaffe, så var jeg altså ikke alene 'fornærmet', men havde også anklaget nogen for at stjæle.

Det kunne jeg altså slet ikke forlige mig med - så jeg valgte at lægge en kommentar. Jeg følte at jeg blev nødt til at forsvare mig selv overfor Birthe og hendes læsere - for kommentarfeltet viste jo med alt tydelighed at at det straks udløste nogle markante meninger - på et forkert grundlag.

Birthe valgte ikke at forholde sig til problemstillingen om opskrifter og links overhovedet men valgte i stedet den her vinkel i kommentarfeltet: "Nu har jeg jo ikke skrevet herinde at det var dig, men det er da dejligt at du selv gør det! Ang. konkurrencen, så er det jo ikke mig der timer dine twitterindlæg, så det kan jeg vel næppe klandres for - og jeg tror næppe det kan kaldes overvågning når du har en åben profil - vi lever vist stadig i et frit land.... Ang. hvem der overvåger hvem, så har du jo også læst hvad jeg har skrevet så deeeeeet......."

Og så er det jeg nu spørger: hvad pokker skal jeg stille op? Allerede i februar kontaktede jeg Birthe og foreslog at vi skulle slutte fred så blogland blev til at være i. Jeg foreslog det samme i den sidste kommentar her. Hvad der er gået galt mellem Birthe og jeg ved kun hun. Der går nogle skøre rygter om at det var min rengøringsstandart der fik hende til at trække sig og andre at det var misundelse over at jeg pludselig fik så stor succes i blogland. Men jeg blev valgt fra - og er blevet bekriget lige siden. Andre medløbere har valgt at tage lystig del i 'konflikten' - for som en anden blogger formulerede der: det er godt sladder og en 'live soap opera' de selv kan deltage i.

Derfor vælger jeg allerede nu at trække mig fra konkurrencen. Jeg ønsker ikke mere negativ omtale og flere injurier. Det har jeg simpelthen ikke psyke og kræfter til. Jeg ved det vil blive opfattet meget provokerende af nogen - men det er på tide at det her kommer ud i det åbne. Og jeg vil meget gerne være med til at skabe en debat i blogland: hvordan undgår vi den slags mobning? Kan det være virkelig være rigtigt at en af landets mest populære madbloggere kan få spillerum til at opføre sig sådan?

Lige nu er blogland slet ikke et sted jeg har lyst til at være. Jeg vil gerne blogge om mad og dele min glæde over de ting jeg finder på herhjemme i mit køkken - men den glæde bliver kvalt af at bleve hængt sådan ud.

Det her indlæg er naturligvis kun min side og min opfattelse af tingene. Du er velkommen til at lægge en kommentar og give dit besyv med - men hold det i en ordentlig tone.

Note: (tilføjet 20.38)

Jeg har haft lidt tid til at reflektere over indlægget og taget mange af kommentarene til efterretning. Ja, det havde for det første været bedst at holde det privat mellem Birthe og jeg - men det er ikke længere muligt. Jeg har forsøgt at løse det privat via mail, men det lykkedes ikke og der er nu ingen kontakt. Birthe vælger at hive det ud i offentligheden ved at lægge en af mine meget private mails på nettet og lade andre kommentere på den + at hun nu hænger mig ud på Facebook med navn og håner mig på bloggen. Det kan ikke være rigtigt at folk kun skal tage stilling til hendes hadekampagne, men også hører min side af historien - jeg får hademails nok fra folk der sviner mig til for at være ond mod hende. Ja, det havde også været bedst bare at tie det ihjel - men jeg lod mig desværre provokerer (igen). Jeg troede faktisk at vi var færdige med det pjat - der havde jo været ro helt siden d. 1/5. Alle mine gode intentioner om at tage 'the high road' i forbindelse med den her nye konkurrence og ignorere hende og hendes angreb gik i vasken.

Nu står jeg tilbage og ved jeg støder læsere fra mig ved at skrive det her - og det er jeg meget ked af. Jeg føler bare at den eneste måde at mane alle rygterne i jorden på er at lægge alle kortene på bordet. Og ja, jeg kan godt se at det på mange måder er på børnehaveplan og at vi har brug for en 'voksen' til at mægle fred. Men hvad gør man når det er voksne der driller hinanden - hvem kalder man så på for at få hjælp til at løse konflikten?

62 kommentarer:

  1. Det lader til at der er store egoer på spil.

    Klart at man linker hvis man låner.

    At hænge folk ud er dårlig stil anytime.

    Kan godt følge dig i at du ikke vil være en del af denne sæbeopera.

    Håber at det stopper her inden det får latterlige proportioner.

    Alt det bedste herfra.

    SvarSlet
  2. Kæreste Malou. Nu er det simpelthen nok!

    Jeg sletter lige alt den surhed, jeg lige fik formuleret og tæller til 10.

    Det, jeg vil sige, er, at du har min fulde opbakning. Og den slags giver jeg ikke uden først at have brugt tid på selv at vurdere sagen.

    Du er ikke den første, der er blevet hængt ud af den pågældende blogger - en anden lukkede faktisk sin blog i en periode efter en jagt med gabestok og høtyve.

    Jeg har stor respekt for, at du melder klart ud her, for der er virkelig grænser for, hvad man skal finde sig i. Men det er også mit klare indtryk, at "nogen" er uden for pædagogisk rækkevidde.
    At folk så bliver ved med at bakke op om det... Jeg fatter simpelthen ikke, at de vil være sig selv bekendt. Medløberi er noget ulækkert noget.

    Så er det sagt. Kom bare med høtyvene - jeg er ikke bange for mobbere!

    Kærlig hilsen Anne

    SvarSlet
  3. Hun/de VIL jo forstå det forkert, det er de nødt til for, at have noget nyt at forarges over, i deres indholdsløse liv (går jeg ud fra).

    Jeg synes det er super meget i orden, at du lægger kortene på bordet, er simpelthen på tide, at det kommer frem i dagens lys hvordan hun opfører sig!
    Jeg har aldrig været fan, aff den omtalte blogger, hun piver konstant og søger ynk hos hendes læsere.
    Det hele udmunder i, at du bliver udstillet forkert og bliver hetzet fra højre og venstre.

    Der snakkes meget om de der "skeer". At I har x antal skeer pr. dag - jeg fatter ikke, at NYBH piver og ynker for derefter, at bruge utallige skeer på, at være efter dig, sprede rygter og piske en stemning op.

    Jeg håber for din skyld ,og den gode stemnings skyld, at alt det her snart stopper.

    Ligesom Anne O'Manne siger, så har du min fulde opbakning i det her, jeg ved udemærket hvad der er foregået bag de "hemmelige" blogs/FB/Twitter.

    Og så husk på, at hvis folk forsøger, at hove dig ned hvor de er, så er det fordi du allerede er ovenpå!!!

    Mange kram fra Ane

    SvarSlet
  4. Hej Klidmoster
    Jeg kan godt forstå, at du finder det svært at ignorere den slags grove personlige angreb, men jeg synes du skal prøve. Det menneske er ikke din tid værd, og hun fortjener ikke den opmærksomhed hun får af, at du , forståeligt nok, ikke kan lade være med at forsvare dig. Hun er jo tydeligvis blogverdenens svar på Se&Hør.

    Beste hilsner, Laura

    SvarSlet
  5. Ejmen, det HAR jo allerede latterlige proportioner. Det er jo det, som er så skørt!

    Blogland lader meget tilbage at ønske, hvad 'frit land' angår. Jeg ville ønske, det blev bedre. Men folk elsker åbenbart skyttegravskrig og mudderkastning. De burde sgu bare lukke røven.

    Vi er her for dig smukke!

    SvarSlet
  6. Kære Malou!

    ..jeg er simpelthen så vred på dine vegne, og jeg syntes det er så stort, at du skriver det her. Det er under al kritik, hvad du bliver udsat for her, og jeg syntes du gør, hvad du kan for at få den her hetz stoppet. Du har rakt hånden ud og bedt om svar, men ikke fået det.

    Og alt det der med en lukket blog, hvor man så kører hetz'en videre. Det er så ufint som det kan være. Det er en kujon, der gør sådan noget, og det er på ingen måde i orden.

    Jeg håber der er rigtig mange af NYBHs medløbere, der snart får øjnene op for de så ufine metoder hun gør brug af.

    Stort kram fra mig, du ved, du har min fulde opbakning.
    Frk. Maj - aka Rakel H

    SvarSlet
  7. Hej. NU er jeg extra glad for at jeg hverken er på afcebook eller Twitter :-) Elsker at lave mad, deltager i FDB konkurencen for at min blog bliver lidt mere synlig - men opfordre ingen til at stemme - kan heller ikke stemme selv - da jeg ikke har Facebook "venner".
    Er således 101% sikker på ikke at vinde - but do not care.

    Lige nu, når jeg læser al den polemik.....ja så går jeg sgu bare ud i mit køkken - for det er DET som er vigtigt.
    Jeg laver ikke mad for at vinde en konkurence, eller for at få venner og fammilie til at bruge tid på at stemme.

    Jeg er bare en glad Fynbo der elsker mad-land.

    Så er jeg da enig med andre om at hvis det skaber en sådan splid mellem folk med samme interesser - så er konkurence noget .....bæ

    /Erland

    SvarSlet
  8. Bliv i konkurrencen! Hun prøver bare på at fjerne en konkurrent...mon hun er lidt bange for dig?
    Bamsekram og go karma :o)

    SvarSlet
  9. Undres over at noget så simpelt og hyggeligt som mad skal afstedkomme sådanne reaktioner begge veje fra. Når alt kommer til alt er det vel maden der er og skal være i fokus og ikke urelevant personfnidder som burde holdes rent privat.
    Elsker at følge madblogs.....for madens skyld, og synes det er så ærgeligt at man skal forholde sig til anklager, brok og sure opstød specielt når det er så lavt og kedeligt.
    Håber der falder ro på - så fokus igen kan være på den lækre mad

    SvarSlet
  10. Hvor det dog glæder mig, at du tager bladet fra munden!

    Jeg så godt hvad NYBH skrev på Facebook, og jeg var rystet. Faldt over et meget fint kodeks den anden dag: ændrer du 3 ting i en opskrift, så er den din. Ellers linker du til forfatteren eller angiver kildehenvisning.
    - Det er sådan set bare god citat-skik, som omtalt i ophavsloven.

    Og på det personlige plan god stil! så HVORFORHELVEDE er det lige at NYBH ikke kan lade være med at blande sig?!
    Jeg valgte at anmelde hendes facebook side for hadefuld retorik mod enkel person. Det kommer der sikkert ikke noget ud af, men det gav dog en eller anden tilfredsstillelse.

    Synes der er noget utroligt sørgeligt over et menneske som hende, der lader sig selv falde til det niveau hun på alle måder har vist overfor dig.
    - Hvad jeg mener om hendes medløbende kobbel af hunde, der gør i koret, skal ikke skrives med ord.

    Jeg er selv blokeret af NYBH, da jeg engang tillod mig at appellerer til menneskelighed. Det er åbenbart ikke tilladt.

    Men her er et uddrag, af hvad jeg skrev i marts: "- Der var også engang hvor Klidmoster var din veninde. Kan ikke undgå, som læser af jer begge, at tænke, dette er personligt.(...)

    Du har en af Danmarks allerstørste madblogs, det er en meget stor platform, og det mener jeg forpligter og giver dig et ansvar.

    Lad mig tilsidst præcisere - Jeg har aldrig mødt nogle af jer personligt, jeg er ikke selv madblogger. Blot et madører, det har nydt at følge med. Indtil nu. Du har et stærkt medie, som du censurer som det passer dig. Det er din ret, vil du helt sikkert indvende, men det er heller ikke det jeg anfægter. Jeg påpeger blot, at det giver dig en magt, du bør bruge nådigt."

    - Jeg fik selvfølgelig aldrig noget svar. Eller det gjorde jeg jo sådan set nu. Der er intet nådigt over NYBH.

    Kære Kildmoster. Hvor det glæder mig, at du ikke længere vender den anden kind til. Tyranner fortjener ikke stilhed.

    SvarSlet
  11. Meget enig, Frk. Skjold!

    Nu må/skal der sættes en stopper for NYBH og hendes ufine metoder til at skabe ravage og nedgørelse af andre mennesker.

    Fortsæt den gode blogning om mad m.m. Klidmoster.

    - Hold ud.

    SvarSlet
  12. GISP! Jeg tror det er gået lidt hen over hovedet på mig, hvor hård den der konflikt er- jeg hørte jo godt lidt om det i forbindelse med avocadoolie-konkurrencen - men ikke at den gik ud på andre medier også. Ej, hvor er det træls, jeg kan sgu godt forstå du er vred. Lad være med at være ked af du trækker dig fra konkurrencen. Du har så mange følgere og læsere og alt muligt andet - og hvis ikke du lavede noget, der var i orden, så ville du ikke have al den succes du har. Nogen gange må man bare sætte en grænse for, hvad man vil stå model til. Hvis jeg havde været dig - så havde jeg gjort præcis det samme. For jeg ville heller ikke orke al det dramaqueen gøjl. Bare lave min egen mad og nyde det. Husk at holde fast i glæden - og hvis den konkurrence gør dig i dårligt humør, så lad være. Gør det, der gør DIG glad, Malou :-)

    PS: NYBH's blog er nu for evigt slettet fra min blogroll. Den slags opførsel har konsekvenser, og det koster på streetcred'en...

    SvarSlet
  13. Nu ved jeg ikke om du allerede har meldt dig ud af konkurrencen, men jeg synes at du skal begynde at tage ørepropper i angreb som dem. Og ikke læse videre i anklagefølgetonerne. Har du prøvet at være uvenner med en veninde på sms? Det er så åndsvagt, for man føler jo virkelig at man får sagt sin mening, og så kan diskussionen nærmest ikke få en god slutning. Hvis man derimod mødes og diskuterer, så kan man læse hinanden og give sig lidt her og der. Sådan nogen "fiktive "mediediskussioner er omsonste. Hvad tror du der ville ske, hvis du lige havde kunnet cykle forbi Birthe og taget en snak fra starten af? Så havde det måske været noget helt andet. Luk det ude, glem det. Giv det ikke din opmærksomhed og kom så tilbage til det din glæde ved at dele opskrifter handler om. Og hvis du ikke har meldt dig ud, så bliv i konkurrencen. Bare min mening.
    Knus Elsebeth
    mit-stuff.blogspot.com

    SvarSlet
  14. Gi slip i Birthe - Hun er ikke rask - hverken i krop, sind eller sjæl!

    SvarSlet
  15. Katrine Steinicke28. maj 2011 kl. 15.18

    som en der "bare" læser med (på begge blogs endda... ) og ikke aner noget om blogsplid og den slags og overhovedet ikke havde set det der hetz... (sikkert fordi jeg ikke bruger twitter, og ikke er venner med nogen på FB :D )

    Så kan jeg kun sige... IGNORER det... den der bliver ved med at pille, grave, rode, råbe,tude eller ynke om det, er den der ser dummest ud til sidst!
    Det er nogle gange nemmere sagt end gjort... men det er en FRYD at sidde og se på hvordan et "angreb" falder totalt til jorden når der ikke er en modtager!

    SvarSlet
  16. Katrine S siger det helt rigtige. Lad det ligge og koncentrer dig om det, du er god til, at skrive om mad og alt muligt andet. Og hvis Birthe stadig kikker med her, vil jeg egentlig opfordre hende til at gøre det samme! Det er nemlig den, der bliver ved, der i sidste ende taber! Og måske ender det hele med, at I graver jeres egen grav, hvis I bliver ved, for der er måske enkelte intelligente læsere i blandt derude, der bliver trætte af at læse om alt det "mudder" og lige så stille forsvinder - mig selv inklusive, og det ville i grunden være rigtig ærgerligt!

    SvarSlet
  17. Kære Malou.

    Jeg har længe læst med hos dig, har aldrig pippet før, men nu gør jeg det, for syntes ikke du skal gå rundt og hænge med mulen pga. al den her polemik.
    Tror sgu der er noget i vejen med hende der Birthe.. Læste med hos hende for en ualmindelig kort bemærkning, men der er en udefinerbart bobbob over det, så droppede ud hurtigt.
    Læser til gengæld glad og gerne hos dig hver eneste dag, så ved du hvad; skide ligemeget med hende. Du er dygtigere. Det er vel bare det hun reagerer på.

    Du skal sgu ikke bøje nakken for sådan noget folkeskoleniveau spytten.

    !

    SvarSlet
  18. Godt at du har trukket dig - det dræner dig jo fuldstændig for positiv energi.
    Vi fokuserer i stedet på god mad, twitterlove og søde veninder.
    Møs

    SvarSlet
  19. Jeg føler trang til også her at efterlade min mening. Måske er jeg ene om at have den, og måske er den ilde hørt...
    Men.. Jeg får ondt i maven af at se dig og Newyorkerbyheart kaste hinanden i jorden.
    Jeg mener vel inderst inde at den slags hører jeres privatliv til. Det er heller ikke rart at se på, for os andre der bare kommer herind for at nyde jeres indlæg og passion for mad.
    Jeg har også lagt mærke til at du har rakt hænderne frem i forsoning, uden at de blev taget. Jeg kan godt forstår hvis du finder det ubehageligt.
    Men når du reflekterer offentligt på de provokationer der bliver lagt ud, så eskalerer det jo bare. Og alle jeres fans deltager flittigt i mudderkastningen, hvilket jeg syns er endnu mere sørgeligt.
    Jeg håber du vælger at se mit indlæg som positiv kritik, for det var i den ånd jeg skrev det. Jeg syns bare det er SÅ ærgeligt at I ikke kan finde fred.

    p.s. Tak for den inspiration du er.

    Smilemund
    Majbritt Ø. Pedersen

    SvarSlet
  20. Kender ikke alverden til striden, men har tidligere oplevet en lignende strid i blogland.
    Og ærligt- så kunne alt den energi vist bruges bedre og mere konstruktivt?

    Personligt syntes jeg lidt du puster til ilden, men det syntes jeg også NYBH gør. Men jeg kan mærke at jeg nok vil springe Jeres blogge over indtil der er ro på vandene igen - for jeg orker ikke at bruge mit sparsomme krudt på den slags.

    Håber snart I begge to kommer ned på Jorden til os andre igen:-)

    SvarSlet
  21. Kære Klidmoster

    Jeg vil helst ikke kommentere på konflikten mellem dig og NYBH, da jeg ikke kende hele sagens omfang. Men jeg vil bruge den her mulighed til at fortælle dig, at jeg beundrer dig, dit livssyn, dit arbejde, din humor og den varme der skinner igennem din blog. Det er det, og den inspiration jeg får fra fra dine opskrifter, der får mig til at vende tilbage på daglig basis.
    Op med fjervingen, og fortsæt det fantastiske arbejde du har gang i! :)
    Masser af virtuelle knus

    Vicki

    SvarSlet
  22. Jeg er ikke blogger men jeg har lavet det der salt,opskriften taget fra hverken M. eller NYBH blog,men ja den er nok M`s,at man ikke linker når man LÅNER fra nogen,er en STOR fejl,din seneste blogning, satte forskning i gang her,til begge omtalte blogge, og twiter,hvor jeg ikke er på,men dattern er,så der kiggede vi med, også lidt bagud,kan forstå at om M.ikke lige er med,så ser nogen til at hun blir opdateret,altså en(sladre)en, der er i begge lejre (som jeg ser det)for den anden er jo låst(NYBH`s),så kommer der en ind, med en kommentar,så fuld af ord der passer bedre ved/i istedgade/halmtorvet,min datter(hun er voksen) undrede,(siger man sådan som voksen!om en anden voksen), NEJ er svaret,uanset om man kender en person eller ej,så er det uaceptabelt,men ingen anden voksen tar afstand,uden M.i den sidste blogning hvor hun ber om en god tone,mig der ikke kender 100% til hele sagen,kan sagtens forstå de som tar til orde for den de kan lide,men det er de 2. som selv ska ordne dette,(uden andre),med tiden,alt andet er bare at puste på den ild der flammer,det er jo samme sag, de begge blogger om,passionen for mad,med eller uden uddanelse, hverdage med det som er,på ondt og godt,hvad sygdom/handikap,der ikke ses på det ydre,kan give både positivt og negativt,husdyr og ikke mindst,de DELER med sig af det ,til OS,(man kan,hvad man vil,på de vilkår man nu har),med eller uden sygdom/handikap,på hver deres måde,TA TIL JER lige det i kan bruge,uden for konflikten,den er energi slugende og det fortjener ingen af DEM.

    SvarSlet
  23. Jeg holdt mig ude sidst, og vil også helst holde mig ude af denne her, men vil alligevel sige at: Det her stopper først når det bliver en envejs kommunikation. Uanset hvad og hvem der starter det så stopper det først nå en af parterne vælger at stoppe.

    SvarSlet
  24. I "næres" af hinanden. Så længe der er reaktion, så længe vil det fortsætte.

    Det stopper, hvis du vælger at stoppe det. Helt.

    Du har magten til det ♥

    SvarSlet
  25. Tjah, så længe I begge to mere eller mindre opføre jer som en børnehave, så er det jo klart at "krigen" fortsætter. Hvordan den er startet i tidernes morgen, kan næsten være underordnet, men I bliver ved med at nære hinanden - Og uanset hvor mange gange I begge siger at I ikke vil indblande andre, så er det netop dét I gør. I tager alle jeres læsere som gidsler i en krig, som ikke har noget at gøre med dem.

    Hvad med at I begge to "gav op"? Lad være med at holde øje med den anden, sende mails, kommentere, twitte mod hinanden etc. Og lad være med at reagere hvis den ene bryder det. Mobning er kun sjovt, så længe offeret vælger at være underlegen - Det samme princip gælder lidt her. Hvis bare én af jer stoppede, ville det hele stoppe, for så er det ikke længere interessant. Det vil måske tage et par måneder, men så vil virkningen også være der.

    Jeg holder ikke med nogle af jer - Jeg synes ikke den ene er bedre end den anden. Men jeg synes det er ærgerligt at I begge to, gang på gang, kommer med små henvisninger, sårede indlæg og angreb mod den anden - Godt krydret op med forvisninger om at I jo selv er helt uskyldige. Ingen af jer er efterhånden uskyldige, for I fortsætter jo begge to, gang på gang.

    Ignorer hende - Med tiden vil hun så også ignorere dig. Eller omvendt.

    SvarSlet
  26. Jeg kan godt forstå at du trækker dig men det er super ærgerligt at du trækker dig for du er (i hvert fald i mine øjne) uden tvivl Danmarks bedste mad blogger!!!

    Du må for guds skyld ikke lade det gå ud oer din glæde ved at blogge for både jeg og mine famille kommer til at lide hvis du stopper med dine fantastiske opskrifter :)

    SvarSlet
  27. Kære Klidmoster,

    Jeg har ikke fulgt denne strid.. men ved det findes hver gang nogen lægger opskrifter ud. Der er ALTID nogle, der straks får lyst til at tage ejerskabet :-)))
    Men den, der altid træder i de andres fodspor, kommer aldrig forrest!

    Ignorer 'damen', vær dig selv - og tro på det..
    megeadd
    KNUS

    SvarSlet
  28. For pokker, det handler altså kun om - mad!! En livsnødvendighed for alle, en hobby, måske et erhverv for andre, men dæleme da ikke noget at blive uvenner over! Hvis man kan gå så meget op i en "opskrift" på noget salt, der er blandet med noget urtehalløj - så trænger man vist til at få noget seriøst indhold i sit liv...

    Når det er sagt, burde de der opskriftskonkurrencer vel være inddelt i "klasser". For jeg har sagt det før og siger det gerne igen - det er ikke fair, at f.eks. Birthe og Malou stiller op i samme klasse. Birthe laver hverdagsmad, hvilket er rigtig godt (især hvis man kan lide, at omtrent alt driver af ost - det kan jeg ikke). Malou er helt enkelt i en anden kategori, hvor mad - ud over gode råvarer - også er æstetik på et plan, de færreste af os vel orker i hverdagen.

    Så jeg tilslutter mig det kor, der siger: Erkend dog, at I ikke kan udstå hinanden - lev med det og ignorér hinanden. Gør det, I hver især er gode til - nemlig at lege med mad på hver sin måde... Stil op i alle de konkurrencer, I kommer i nærheden af. Der kommer altid gode opskrifter ud af det, som den gemene hob kan få stor inspiration af :-)

    SvarSlet
  29. Hm. "Nu igen" fristes jeg til at sige. Det er virkelig trist at det skal være sådan mellem to af landets største blogs. Det dræner ikke bare jeres energi men også jeres læsere og det er synd. Har I overvejet at finde en mægler og få udredet trådene? I er tydeligvis ikke i stand til at gøre det selv, men med en tredje part burde det kunne lykkes såfremt der er lidt goodwill fra parterne. Såvidt jeg husker, har I haft en nogenlunde fortid sammen inden I blev uvenner.

    SvarSlet
  30. Pyha, det lyder ikke rart. Kan godt forstå du trækker dig. Det er da simpelthen ikke det værd. Det lyder virkeligt ubehageligt. Håber ikke det er hverdagskost. God vind. -Alex

    SvarSlet
  31. Kære Malou.
    Ja, du er i mine øjne Danmarks bedste madblogger. Ikke den største, men klart den bedste! (I andre er også gode, men Malou kan bare noget helt særligt).
    Det er trist at du er blevet mobbet ud. Jeg har jo fuldt konflikten, og hvis man har det, så ved man jo, at du har prøvet at stoppe den. Og at alt hvad du skriver er sandt. Jeg er også vred, forarget og rystet over NYBH.
    Men for mig at se, er det godt at du trækker dig, og bruger energien på dig selv og din blog, til stor glæde og adspredelse for os, dine trofaste læsere!
    Så jeg sender en masse :O) og knus, og glæder mig til endnu mere god mad og sjove indfald! Du gør Danmark sundere og gladere!
    Stinne

    SvarSlet
  32. Hej Klidmoster!
    Nu er det første gang jeg skriver en kommentar her på siden, og synes dette var en fin lejlighed. Jeg tjekker din fantastiske blog hver eneste dag. Selvom jeg "kun" er 19 år, er din blog en kæmpe inspiration for mig, jeg forsøger tit at kaste mig ud i en af dine opskrifter - især dem med helstegt kylling er jo alt for lækre. Du formåer at lave den lækreste mad, men stadig med nemme og overskuelige opskrifter, så selv jeg kan følge med. Derudover elsker jeg at læse om dine restaurant besøg. Med hensyn til konflikten mellem dig og NYBH, vil jeg bare sige at jeg uden at tøve har valgt hende fra min blogliste. Jeg ser frem til at følge dig i fremtiden.

    Glade og venlige smil fra Pernille.
    Ps. God søndag!

    SvarSlet
  33. Malou - jeg synes, at du er den bedste madblogger, og derfor ligger jeg min første kommentar hos dig nu. Forsøg at ignorere bloggeren; hun er simpelthen ikke værd at bruge energi på. Et lille ego vil altid forsøge at hævde sig, så jeg tror, at dine gode intentioner er skønne spildte kræfter.
    Gør det, du er så god til, nemlig at lave og blogge om mad, og lad så de andre ride rundt i manegen på deres kæpheste og kaste med savsmuld.
    Held og lykke fra én som elsker din blog

    SvarSlet
  34. Hej Klidmoster.
    Jeg kiggede efter din blog igår på "vi-skal-spise", hvor også jeg er nomineret. Stor blev min overraskelse, da jeg så, du var væk :-( Uanset baggrunden, har det faktisk ikke en dyt med en madbloggerkonkurrence at gøre. Med den afstemningsprocedure via FB, er det slet og ret en "popularitetskonkurrence", og de, der markedsfører sig selv voldsomt overfor deres FB-kontakter, og hvor de ellers angler efter stemmer, vil selvsagt komme til tops. Da det gik op for mig, at det var via FB, man skulle kapre sine stemmer, gjorde jeg op med mig selv: Ikke på vilkår, om jeg vil bede mine venner og familie om at stemme på min blog, bare "fordi de kender mig". Fornuftig beslutning, du har taget - jeg kan kun respektere dig for den, og ønsker dig alt det bedste.

    Bedste hilsner
    Trine

    SvarSlet
  35. ...Og jeg som troede, at der var drama i mit liv.

    :o

    Håber I finder ud af det.

    /Fairy

    SvarSlet
  36. Hm...nu har jeg sneget mig ind for at se "giraffen". Ved så også, hvorfor jeg aldrig har hængt ud der før. Uden at blande mig i øvrig skærmydsel bliver jeg bare nødt til at sige, at du ikke skal trække dig. Din mad er mere spændende (og sundere), dine billeder er bedre, dine beskrivelser af fremgangsmåde er mere pædagogiske.
    Det er nogle af de væsentlige kriterier i FDBs konkurrence.

    Hilsen en, som ikke selv laver mad, men forstår at værdsætte god kommunikation

    SvarSlet
  37. Dejligt indlæg du har skrevet, respekterer din beslutning om at trække dig fra konkurrencen - det er godt gået. Kender ikke jeres kontrovers, men det lyder som om det er kommet helt ud af proportioner.

    Internettet og blogs er "taknemmelige" medier hvor mange føler at de kan skrive hvad som helst, fordi man kan jo ikke kan se sine modstandere/læsere og derfor nok ikke føler det store ansvar mht. hvad man kan skrive om og især mere hvad man ikke ligefrem behøver at udbasunere på internettet.

    Tak for en rigtig god blog

    SvarSlet
  38. Efter at have fulgt din blog i flere måneder, går en prås op for mig - det er da vist dig, som jeg blev forvekslet med, da jeg skrev en kommentar til NYBH. Jeg spurgte en gang til sammenhængen mellem det at få en offentlig ydelse (som hun selv fortalte om på bloggen) og sponsorater (som hun reklamerede med på bloggen) - fordi jeg var oprigtigt interesseret i, hvordan man laver den modregning, hvis man skulle det. Min kommentar blev aldrig offentliggjort og i stedet skrev hun et langt indlæg om, at en bestemt person var efter hende og hun vidste hvem det var osv. Jeg blev ret forskrækket - for jeg havde stillet et spørgsmål, som hun dels blokkede i sit kommentarfelt, dels genfortalte med et andet indhold i sit indlæg. Hun kunne jo bare have valgt at svare, at det ville hun ikke svare på (hvilket var helt ok i min optik).

    Anyway - jeg blev så overrasket og irriteret over tonen og måden mit spørgsmål blev omformuleret til en personlig hetz, at jeg siden ikke har besøgt bloggen.

    SvarSlet
  39. Man behøver ikke vinde en blogger konkurrence for at være en vinder:O)

    SvarSlet
  40. jeg har afmeldt mig som fast læser ovre ved Birthe. Det er det man kan få ud af at opføre sig så uacceptabelt. Lad være med at give hende mere opmærksomhed for hun bader jo i det hver eneste gang hun kan få gang i en konflikt. skriv hellere mange flere af dine rigtig gode blogindlæg!

    SvarSlet
  41. Jeg har i mange år fulgt jer begge og må sige jeg er så skuffet og forundret over at NYBH skulle dumpe sådan en bemærkning af på Facebook helt umotiveret- det er under lavmålet-hidtil "troede jeg faktisk på hende" i denne krydsen af klinger men må sige, at jeg tabte alt for hende her.
    Rigtigt ærgerligt at misundelse kan blive til had, I minder i virkeligt meget om hinanden med sygdom, blogstil osv men der er plads til begge, da I skriver på hver jeres måde.Synd at blogging er blevet sådan en alvorlig business, der gør man skal tage sådanne metoder i brug ikke iorden, og forstår faktisk godt dig Malou i denne sammenhæng.Tror i sidste ende du vinder mere ved at sige stop.

    SvarSlet
  42. Hej.

    Smider min første kommentar her, jeg har nydt og læst din blog længe. Jeg stemmer ikke længere efter sidste konkurrence, det var det rene cirkus, du har vundet ved at trække dig, og melde dig udaf det ræs om stemmer.

    SvarSlet
  43. Du skal ikke finde dig i at blive hængt ud ved navns nævnelse, du skal melde hende til Facebooks "politi" - og hvis hun rent faktisk overtræder persondataloven el. lign., så anmeld hende til det rigtige politi, man skal ikke finde sig i chikane, æreskrænkelse og bagvaskelse, det er rent faktisk ulovligt. Og det jeg synes, at du skal skrive netop dét til hende, i en privat mail, hvis det gentager sig.

    Og så synes jeg i øvrigt virkelig, du bør lade denne strid ligge, i hvert fald offentligt. Alle kan godt gennemskue, at det er hende der er latterlig, hvis hun bliver ved med at forfølge dig, uden at du reagerer - ingen kan lide at se på en, der slår på en, der ikke slår igen. Håber virkelig det her stopper, for det er ikke det værd, og ingen mennesker med en normal iq behøver høre din side af sagen for at regne ud, at det er hende, der er langt ude.
    Bedste hilsner

    SvarSlet
  44. Som ny mad-blogger fatter jeg nada af hvad der sker, og jeg vil heller ikke blande mig.
    Jeg vil dog godt erkende, at havde jeg ikke læst opskrift og fremgangsmåde på ramsløgssalt her på denne blog, så var jeg og min familie gået glip af en fantastisk lækker hjemmelavet salt, så TAK for ramsløgsalt indlægget :)

    SvarSlet
  45. http://detjomad.blogspot.com/2011/05/den-bedste-mad-blog.html

    SvarSlet
  46. Kære Malou,

    Jeg har fulgt din blog over et år nu, men har aldrig smidt en kommentar. Nu er det vidst på tide!

    Jeg har læst med som sagt her og også på NYBH. Havde ikke troet det kunne komme så vidt. - Du har den fulde opbakning fra mange, også her.

    Jeg ser dig som en "sikker vinder" i det lange løb. For mobning er ikke en fair måde at løse problemer på. Håber virkelig du finder et overskud frem, og blogger videre for alle os der kigger ind hver dag.

    Kærligst og alt det bedste
    Charlotte

    SvarSlet
  47. Hej alle

    Vi er rigtigt kede af, at vores konkurrence er blevet en anledning til, at gammelt nag er brudt ud.

    Med konkurrencen ønsker vi at sætte fokus på mængden af fantastiske, danske madblogs. Henover sommeren lancerer vi også et feed ind på forsiden af viskalspise.dk, som skal medvirke til det samme.

    Vi har været glade for at tilpasse konkurrencen i dialog med de madbloggere, der har henvendt sig - og det har heldigvis også sikret, at afstemningen kun er med til at udvælge madblogs, der så bliver vurderet af et kompetent panel. Vi havde håbet, at det (sammen med en kort afstemningsperiode og Facebook-stemmer sikret mod snyd) ville modvirke stemmehøsteri mm. (og det er nu heller ikke noget, vi mærker meget til). Vi har oplevet et væld af positive tilkendegivelser - i emails, blog-indlæg osv, og jeg fornemmer, at konkurrencen har været en anledning for mange mennesker til at rose "deres" madblogger.

    Uagtet vores konkurrence: Jeg håber, at Malou, andre madbloggere og alle os glade madblog-læsere finder fokus tilbage på maden. For det er jo der, vi finder glæden. Lad os bruge vores kræfter på friske rabarber og nye kartofler - mad er en dejlig ting. Men det er ikke værd at blive uvenner over - vi bor i et samfund, hvor der er rigeligt til os alle.

    I samme ånd har jeg kun sympati for, at Malou har trukket sig. Vi havde en god snak i fredags, og jeg synes i hvert fald, at konkurrencen skal være en god oplevelse for alle.

    Venlig hilsen
    Morten
    Digital chef, FDB

    SvarSlet
  48. Kæreste Malou! Jeg er dybt rystet - din madblog er helt enestående! Du ved, hvor jeg står i dette her - vi har talt om det før, og også om at jeg blev overdænget med mails for et år siden for at få mig inddraget i skyttegravskrige.
    Jeg sender mange varme klem til dig.

    SvarSlet
  49. Jeg er dybt rystet over at læse, at den adfærd hos NYBH stadig fortsætter!

    Der er uden nogen tvivl nogle dybe psykiske problemer, som driver hende. Det kan jo undre med det daglige piveri om, hvor få kræfter hun har, at hun så vælger at bruge dem på konstant at nedgøre andre mennesker.

    Det er muligvis nemt at få sin blog til at fremstå som populær, hvis man bortsorterer alle kommentarer, der ikke passer damen. Men det er barnligt og vidner om en paranoid psykotisk lidelse.

    I dit sted ville jeg nok vælge ikke længere at deltage i de konkurrencer; det er trist - men heldigvis ved du selv, hvad du står for - og kommentarerne her viser også klart, hvor sympatien ligger.

    Desværre opnår du næppe noget ved at kontakte Birte; hun kan ikke nås med fornuft!

    Jeg håber virkelig, at du finder din madglæde og dertil hørende madbloggerglæde frem igen!

    SvarSlet
  50. Jeg kender ikke til hele konflikten, så det er meget muligt, at det er den anden der har startet det.

    med det sagt, så giver det mig godt nok en grim smag i munden, at et modangreb skal tages offentligt, med kommentarer der spekulerer i psykisk sygdom hos den anden, og lignende.

    Hvis hun vil blive ved, så lad hende dog. Og koncentrer dig om at skabe en god blog, med en rar atmosfære for dine læsere.

    Det andet her fører da intet positivt med sig.

    SvarSlet
  51. Kære Malou,

    Denne strid stikker langt dybere end mad og konkurrencer.
    Jeg er egentlig af den opfattelse, at der som udgangspunkt skal to til at kives. Mobning og bagvaskelse er en anden sag, og hvad jeg mener der er tale om her. Jeg forstår godt, at du har følt det nødvendigt her at lufte dine følelser og betragtninger. Man kan godt vende den anden kind til, men ikke så længe at man går i stykker af det.
    Jeg ved du har gjort alt hvad der er dig muligt, for at bilægge denne strid med NYBH, - det har hun ikke ønsket. Hun har afskåret dig enhver mulighed for kommunikation, udover denne kanal. Sørgeligt at det skal være sådan. Stoppede det så bare ved det, men når det tager form af decideret gengivelse af dine ord fra mails og twitter, med link, med det ene formål at fremstille dig i et dårligt lys, er grænsen nået for mig. Derudover tages samme tweet (som var et spørgsmål til debat)op på hendes blog i en meget hånlig tone.
    Det er nemt at skabe et glansbilled af sig selv, når man modererer sine kommentarer, - og det er på den måde også meget svært for den almindelige læser at gennemskue hvad der foregår bag kulisserne.
    Mit ønske for jer begge, at at konflikten bliver løst evt med en mægler. Desværre tror jeg ikke viljen er til stede hos NYBH.
    Men et er sikkert, - denne mobning skal stoppes nu, for den er helt uacceptabel! Det kan ikke være rigtigt, at i ikke begge kan færdes i blogland, til blogtræf og lignende. Om nødvendigt må der gåes den juridiske vej, for at stoppe bagvaskelsen og gengivelse af dine personlige emails. Det ville jeg gøre!

    Kærlig hilsen
    Helle.

    SvarSlet
  52. Giver Helle helt ret. At vende den anden kind til, er jo ikke løsningen, når man så bliver hamret løs på.

    NYBH har en blog, hvor hun sorterer kommentarerne. Er kommentaren dårlig eller skeptisk,bliver den straks slettet. Ligesom hun også glad og gerne blacklister alle, der ikke er rygklapper.

    Da jeg stadig læste hendes blog,måtte jeg altid smile lidt, når hun brugte udtrykket, at hun ingen stopknap har (ved ikke om hun stadig bruger det) da hun som jeg ser det ikke laver det store. Hvilket selvsagt er reelt nok, når man er syg, men ligefrem at fremhæve sig selv som en lille duracellkanin er at overdrive. Nå, bare et lille sidespring.

    Malou, jeg synes du er i en hel anden klasse end NBYH og jeg tror, at din blog stadig eksisterer når den anden forlængst er lukket.

    Joan

    SvarSlet
  53. Jeg tror, vi alle vil gøre Malou en kæmpe tjeneste, hvis vi undlader at strø om os med ytring om "psykisk sygdom" og andre meget personlige vurderinger. Det er lige så meget "injurier", som det, der ryger den anden vej over køkkenbordet.

    Jeg har været - og ER - i et andet "Blogland" gennem 4½ år, og præcis de samme ting foregår der. Også jeg har haft svært ved at kapere det, men slutteligt havde jeg kun en hovedrysten tilovers - og tro mig, i det lange løb, sejrer retfærdigheden, og folk ender med at afsløre sig selv.

    Der er mange kloge ordsprog... et siger:

    - der skal to til fred, men KUN een til krig......
    - tale er sølv, tavshed er guld.

    og en meget klog kvinde sagde engang:

    "If you judge people, you have no time to love them" - Mother Theresa.

    Op på krikken, Klidmoster, slib kniven, og kom igang i køkkenet :-)

    /Trine aka "minven".

    SvarSlet
  54. Kors hvor er jeg glad for, at man som tilskuer selv kan bestemme, hos hvem man gider læse med - og det er for mit vedkommende IKKE hos det pågældende kvindemenneske... jeg synes det var slemt fra hendes side sidste gang, jeg 'oplevede' hende for et års tid siden, men hun har åbenbart ikke lært noget noget som helst.
    Ignorér konen og glæd dig over, at du har en flot blog, som det er en nydelse af læse og følge med i.
    Mobning er kun sjovt for mobbere, når offeret selv spiller med.

    SvarSlet
  55. Kære klidmoster

    Jeg har fulgt din blog trofast i årevis og den er en stor inspirationskilde. Du er så dygtig med mad, det er klart for enhver! Jeg har intet forhold til NBH, men jeg bliver ked af at læse at dine kræfter går på en konflikt så unødvendig og ufrugtbar som denne. De er desværre udbredte i blogland, som jeg selv er en del af, dog i en helt anden genre.

    Tro mig, det bedste du kan gøre er at trække dig fra konflikten. Jeg synes du skal lade være med at poste flere kapitler i den her på din blog, meld det til facebook eller politi hvis du føler dig hetzet igen, men lad være at omtale det herinde. Det er kun benzin på bålet. Så må du lukke dampen ud til veninder IRL, hvis det koger helt over, men lad være med at falde for fristelsen og drive konflikten online.

    Ønsker dig alt det bedste og håber du kan få lavet et filter, som den negative energi i blogland ikke kan strømme igennem. Det fortjener du.

    SvarSlet
  56. Tusind tak for alle jeres kommentarer. Det har været mange gode forslag imellem. Jeg har måtte sluge et par kameler - men har taget meget af det til efterretning.

    Her i blogland har vi et fælles ansvar for at passe lidt på hinanden. Ikke sådan 'høg over høg' - men man kan jo vælge ikke at hoppe med på vognen så snart der er noget under opsejling. Jeg gik i lang tid og undrede mig over hvordan medløberne var med til at piske en stemning op - men der var ikke en eneste der sagde fra. Det voksede mig over hovedet og jeg følte jeg blev nødt til 'fortælle det til de voksne' - her blogland. Blev mobbet som barn og fanden stå i det om jeg også skal finde mig i det som voksen også. Så nu har jeg så sagt fra. Jeg ved det er ildeset og at jeg mister streetcred og læsere på det - men jeg var presset så langt op i hjørnet at der kun var den ene mulighed tilbage.

    Jeg syntes et par stykker af jer kommer med et par ret grove udtalelser om Birthe - og det er jeg ked af. Det her handler ikke om at tillægge Birthe motiver, men om at finde en måde hvor vi begge kan være i blogland uden ballade.

    Det handler altså heller ikke om rettigheden til det skide ramsløgssalt - det er bare det der blev brugt som springbræt til endnu en omgang uprovokeret ballade.

    Den eneste grund til at jeg har valgt at skrive om det her på min blog er at jeg ikke kan kommunikere men Birthe på nogen måde - har nu 2 gange forsøgt at slutte fred, men jeg rækker hænderne frem i det tomme ingenting.

    Det er også kommet en syndflod af mails med forslag til hvordan 'konflikten' kan løses. Mange foreslår en mægler. Der var ikke noget jeg hellere ville - men jeg tror desværre ikke det er noget Birthe vil. (Birthe, hvis du læser dette og er interesseret i at vi skal mødes med en mægler, så kontakt mig venligst. Det vil være godt for os begge tror jeg). Andre forslår og tilbyder juridisk og økonomisk hjælp til at føre en injuriesag for ærekrænkelse og bagvaskelse - for der er mere end rigeligt bevismateriale. Men helt ærligt, det syntes jeg bare er SÅ langt ude. Birthe kan jo risikere at skulle 3-4 måneder i fængsel hvis jeg får medhold. Det kan jeg slet ikke forholde mig til - det er jo trods alt en jeg har holdt af og været meget fortrolig med engang. Men det siger lidt om hvor alvorligt ærekrænkelse og bagvaskelse tages. En masse mennesker har jo troet på hendes propaganda og kan først nu se at der også er en anden side af sagen. Det er væltet ind med undskyldende mails der netop tilkendegiver at de havde troet blindt på Birthe - og først nu kan se at de er blevet forledt til at tro det værste om mig.

    Det er klart at Birthe ikke lige er min yndlingsperson lige nu - men jeg hverken hader eller bærer nag. Det er livet simpelthen for kort til. Vi er begge et par sårbare piger med ar på krop og sjæl - og vi har derfor begge brug for så lidt ballade og drama som muligt. Jeg håber virkelig at det her bliver et punktum for 'striden' mellem os.

    Der er så rigeligt plads til os begge i blogland og jeg håber ikke der er nogen der føler de behøver vælge side.

    Og det er så det sidste jeg har tænkt mig at skrive her på bloggen om det. For nu skal det handle om mad, opskrifter og velsmag. For selv om jeg gerne vil holde en pause fra bloggen, så bobler ideerne videre og vil ud.

    Og til sidst vil jeg gerne sige tusind tak for alle de søde ord der også er blevet lagt her. Jeg er helt rørt over alt den ros. At få feedback på det jeg laver her på bloggen er virkelig dejligt. Jeg har et par sjove ting i ærmet som jeg glæder mig rigtig meget til at vise frem.

    Lad os nu alle komme videre!

    Bloggerlove
    Malou

    SvarSlet
  57. Du er en gæv tøs Malou.. Ser frem til at det skønne mad vi skal se her på siden.

    Alt det bedste til dig igen

    Charlotte

    SvarSlet
  58. Respekt Malou! Jeg glæder mig til at se dig "tilbage" igen...

    SvarSlet
  59. Dejligt, du er kommet til den konklusion, at du blogger videre om mad. Det er nemlig rigtig inspirerende at læse om.
    Jeg har droppet at læse hos omtalte kvinde for længe siden, da hun havde en konflikt kørende med et andet indhold med en anden person.
    Det er så uinteressant at læse om andres konflikter.
    Jeg håber for dig, du kan lade være med at følge med i, hvad vedkommende skriver om dig.
    Det er uinteressant. Det handler mere om hende og siger meget om hende.
    Hold fast i din lækre måde at fortælle om mad på og beskrive opskrifter - og nyd livet med de venner, du ses med i virkeligheden.
    God sommer til dig.

    SvarSlet
  60. Du skal IKKE trække dig fra den konkurrence... Så er det jo lykkes for hende... Fremlæg alt og alle kan selv se og forholde sig til det. Godt gået og tænker at du vinder, om ikke konkurrencen så denne kamp!!

    Yaaarrrhhhaa op på heste og så ridder vi sammen. skal nok være der til opbakning!

    SvarSlet
  61. Kære Malou,

    Jeg synes ditto, det er ærgerligt, at du har trukket dig. Jeg blander mig ikke i din og Birthes konflikt. Som du ved, følger jeg med glæde jer begge. Men jeg eeelsker din blog - og synes du er sindsygt dygtig og meget, meget inspirerende. Håber på nye indlæg om lækre retter hver eneste dag! Så skulle jeg nogensinde stemme i en sådan konkurrence, var min stemme som "Danmarks bedste madblogger" gået til dig, er jeg sikker på. Selvom der er virkelig mange interessante bud imellem - og jeg har opdaget en masse fantastiske madblogs, som jeg overhovedet ikke kendte...

    Håber du har det godt hjemme i Århus.

    Knus og hilsner fra Istanbul
    /Eva

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...