Restaurant Frederikshøj...

Winemakers Dinner Numanthia d. 23/5 2011.

Efter præsentationen af snacks, kommer hele den labre menu fra mandagens arrangement på Frederikshøj. Vinen får et indlæg for sig - for det fortjener den. Jeg må indrømme at jeg allerede har glemt mange af detaljerne - så det bliver mere en fremvisning end en egentlig anmeldelse af retterne. Jeg har tit overvejet at tage en lille notesbog med med når jeg er ude at spise - men er kommet til den konklusion at jeg ikke er madanmelder og gerne vil være tilstede i måltidet og nyde maden sammen med dem jeg er sammen med. Pyt med at jeg så ikke får alle detaljerne dokumenteret. Men billeder, det fik jeg da taget.

Er I klar? For så kommer der en lind strøm af lækkerier.....

Stenbiderrogn - Agurk - Rygeost

Alle retterne blev serveret på det lækreste kongelige porcelæn. Først en anretning med fnuglet rygeostecreme, saltet agurk, stenbiderrogn og sne (muligvis på ramsløgsolie?).

Smukt og enkelt - bestemt en lovende start.

Østers - Blomkål - Sørejer

Ved første øjekast en lille og ret simpel ret med blomkålspuré i bunden, en østers og 3 rejer. Men jeg skal love for at der var en overraskelse gemt lige under overfladen.

Ved servering blev anretningen dryppet med en urtesauce. Og så kom det spændende.

Ved at pille retten lidt fra hinanden kom denne smukke sorte halvkugle til syne. Det var en gelé lavet på en rejesky farvet med blæksprutteblæk. Og den havde en overraskelse i midten.

En rå 'tatar' af østers.

Hummer - Radiser - Dild

En delikat lille anretning, helt dækket af papirtynde skiver af radise.

Der blev dryppet en lækker cremet hummersauce over.

Under radiserne lå der saftige hummerbidder, sprøde croutons, og 3 emulsioner: hvid, grøn og sort. Fibrohjernen har desværre afstødt hvad det var. Men godt - det var det!

Pata Negra - Jomfruhummer - Gulerod

Så fulgte en braiseret kæbe af spansk sortfods-svin på et leje af gulerodspuré og en saftig jomfruhummer. Surf'n'turf i verdensklasse.

En reduceret sauce blev sat til. På toppen lå der de små poppede hvide flæskesvær, som jeg også havde smagt hos Quooker.

Foie Gras - Grønne Asparges - Sprød Kartoffel

Nu er vi jo begge ret vilde med foie gras - og specielt som terrine. Denne anretning med panderistet foie fik os dog helt op og ringe - Palle Enevoldsen signaturret holdt hele vejen . Hold nu op hvor var det en laber ret. Smooth kartoffelpuré, nye Samsø kartofler, perfekt stegt foie, grønne asparges og friske ærter. Retten var garneret med ærteskud, sprød friteret kartoffel og høvlet trøffel.

En rasende velsmagende trøffelreduktion blev hældt over. Den er nu udråbt som den bedste foie gras vi har fået! Palle Enevoldsen og Wassim Hallal er er fantastisk team - det er mig en gåde hvorfor Guide Michelin ikke tager turen forbi Frederikshøj.

US Kobe - Morkler - Nye Løg

Den sidste ret fra det salte køkken var fuldkommen sublim. Det møreste kød i verden med knasende hvide spæde løg, lækre puréer og morkler. Hele herligheden garneret med 'aske' og ramsløgsblomster.

En intens morkelsauce gav lige det sidste umphf til retten. Det var dælme en god BØF - omend en lille en af slagsen. Det gode ved Kobe er heldigvis at 'less is more'. Og hånden på hjertet: der ville ikke ha' været plads til mere i maven. Well, ud over desserten naturligvis.

Rabarber - Kærnemælk - Vanilje

Desserten var en meget interessant anretning med mange forskellige elementer. Der var friske sødmefyldte jordbær, rabarbersorbet (serveret i pustet sukkerkugle), en hvid chokoladekugle med en lille karameloverraskelse i, dehydreret kage, sprøde flager, sirup, silket vaniljecreme og en kærnemælks granité som blev drysset over i sidste sekund.

Den blæste sukkerkugle er en af Wassim Hallals signaturting. Den er et element i mange af hams desserter, med meget varieret fyld. Her en intens coulis og en tæt sorbet med en utrolig cremet mundfylde.

Bagefter blev vi budt på the og kaffe. Jeg valgte en kop grøn the - og fik den bedste kop ever. Der var lidt sødt med: mini-madelaines, 'Rice Krispies Treats', kokosmakrontoppe og nougatstykker med nødder.

Det var en virkelig stor gastronomisk oplevelse. En sand tour de force i velsmag. Jeg fik både mine smagsløg og alle andre sanser fuldkommen tilfredsstillet. Vinene fra Krug og Numanthia var sat perfekt til de forskellige retter (mere om det i et andet indlæg) - og jeg er ked at at sige det: men Boxer er ikke længere min yndlingsvin. Den blev lige overhalet indenom af 2008 Termes. Det var lidt som at komme hjem, for før jeg forelskede mig i australsk Shiraz foretrak jeg faktisk spansk Tempranillo. Max drikker ikke vin mere og fik i stedet en perlerække af Antons forskellige økologiske saft og most til maden. Arrangementet var betalt ved tilmelding, så vi kunne tage hjem ude at tage dankortet op af lommen. Og prisen? Sølle 995 kr pr person. Det var et KUP for de penge. Og kommer der et lignende arrangement igen slår vi da også til med det samme - for Frederikshøj har bestemt ikke set det sidste til os. Wow!