tirsdag den 24. maj 2011

Frederikshøj - snacks...

184 billeder knipsede jeg på Frederikshøj i går. De er af meget svingende kvalitet, men jeg var der jo rent faktisk for at spise - ikke for at fotografere. Jeg har udvalgt nogle af de bedste og laver 3-4 indlæg (selv om jeg er så begejstret at jeg har lyst til at lave et indlæg om hver ret).

Hvor var det bare en fuldkommen fantastisk og helstøbt restaurantoplevelse. Det er længe siden jeg er blevet SÅ imponeret over noget.


Aftenens menu. Jeg var nysgerrig og spændt på det hele - og fik mine forventninger indfriet til fulde. Vel ankommet til kroen fik jeg et glas champagne i hånden og vi blev vist hen til vores bord.

Hvorfra der var kik til både skov og hav. Og så rullede den velsmurte maskine som Frederikshøj virkelig er. Et dynamisk team af kompetente tjenere med hver deres funktion og ekspertise opførte nærmest en ballet mellem bordene. Det har taget mig mange år at vænne mig til at blive opvartet på det plan - for det kan være ret så grænseoverskridende. En tjener med hvide handsker trak stolen ud, fjernede servietringen af sølv og placerede servietten i skødet - game on! Og så kom der snacks på bordet:

Først sprøde løgtærter med karse, ikke større end tokroner.

Resten af happerne var anrettet på hylderne i en specialdesignet 'snack-reol'. På den ene side 3 sprøde ting: løgringe, puffede risflager med blæksprutteblæk og rustikke kartoffelchips. På den øverste hylde lå der en sourcream/onion creme til at dyppe i.

På reolens anden side var der en hylde med sprøde friterede brisler og kalvetatar i 'vaffel'.

En pivfræk og superlækker snack.

Og så kom der tjenere rundt med brød. En lækker trækasse med 3 forskellige slags.

Min hullede hjerne har desværre glemt hvad det var. Men der var nogle små italienske-ish, grove muffins og små 'franskbrød' med sødlig løgsmagende krumme. De sidstnævnte var vi helt pjattede med og til vores store glæde blev brødkassen fyldt op da vi havde spist de 3.

Til brødet var der smør med havsalt og friskost med urter.

Der kom Krug Grande Cuvée i glasset - og så ventede vi spændt på den første ret.

7 kommentarer:

  1. Argh, cliffhanger!

    På den anden side er det jo rart at have noget at glæde sig til ;-)

    Og hvor ser det lækkert ud.

    SvarSlet
  2. De der risflager er dem, der kiksede totalt for mig til nytår - var de mon gode???
    Det er bare for længe siden jeg har været ude og spise rigtig godt, håber godt nok at det snart bliver igen.
    Møs

    SvarSlet
  3. ....kom nu med resten. Næsten som at være der selv - bare billigere :-)

    Godt du gider tage billeder når du er alle de steder jeg gerne vil.....:-)

    /Erland

    SvarSlet
  4. MEREEEEEEEEE!!!!!!!! Må. Læse. Mere. NU!!!

    SvarSlet
  5. Uhm num num!!!! Det siger man i den nørdede gamerverden, hvor jeg kommer fra :P

    Kanonlækkert. Fik engang nogle bittesmå olivenmuffins på Søllerød Kro, ikke større end en tokrone - der lidt minder om det I har fået. Og så havde de også en hel masse andet petit-værk, som jeg ikke kan huske. Det jeg dog husker bedst var deres toiletter - man kunne spise af den håndvask, siger jeg bare!

    SvarSlet
  6. Det lyder allerede meget lovende - glæder mig til at se mere :-)

    SvarSlet
  7. Nøøøøøøøøj hvor ser det bare alt for godt ud alt sammen - sidder bare og venter på, at du poster næste kapitel om eventyret på Frederikshøj:-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...