Jeg meldte mig til, skrev min 'salgstale' og udvalgte 5 af mine bedste kreationer til bedømmelse. Men da jeg så skulle til at blogge om konkurrencen og bede min læsere om at stemme på mig fik jeg det virkelig dårligt. Den sidste opslidende konkurrence der løb af sporet sidder stadig i kroppen og jeg vil simpelthen ikke byde mig selv endnu en omgang.
Den sidste konkurrence bød på injurier, bagvaskelse, ærekrænkelse, overtrædelse af persondataloven og ophavsretten, samt en masse hademails og fjendske kommentarer. Jeg har skrevet om hvad der blandt andet gik mellem Birthe Newyorkerbyheart og jeg i det her indlæg - den sidste kommentar har jeg stadig ikke fået nogen som helts respons på. Eller er det mon den respons der så kommer nu?
For fandme om det ikke allerede er startet igen!
Nu sidder jeg igen her med følelsen af at jeg skal låse min Twitterkonto - men jeg har altså ikke noget at skjule og skriver kun ting der kan tåle at se dagens lys. Desværre er det sådan med Twitter at det kan være svært af følge med i en tråd eller samtale hvis man kun vælger at følge med i hvad en person skriver. Det er sket før at ting jeg har skrevet et blevet snuppet ud af kontekst, fejlfortolket og brugt til at starte en debat med. Og det er nu sket igen. Det er sådan at man kan blokere folk fra at læse ens Twitterfeed, men hvis de googler ens Twitternavn kan de læse med alligevel. Jeg har været nødt til at blokere Birthe fordi hun før har opsnappet ting og brugt dem til at lave ravage med - men det får hende alligevel til igen og igen at opsøge mig for at følge med i hvad jeg skriver på Twitter.
I tirsdag stillede jeg det spørgsmål på Twitter om det er ok at gengive andres opskrift med ens nøje udvalgte mængder, tilberedningsmetode- og tid - uden at linke. Men mine 140 tegn til rådighed skrev jeg ordret: "Påstår ikke at jeg har opfundet den dybe tallerken med mit ramsløgssalt - men ser det med næsten mine ord og mine mængder overalt. Ok?". Der var bred enighed om at 'link-love' er vejen frem. Jeg besluttede mig derefter at forholde mig lidt humoristisk til det der hvor jeg netop havde set 'mit' salt fremvist - og skrev på den pågældende blog "Dejligt at se at min opskrift er faldet i god jord" og så selvfølgelig en smiley - hvilket gav positiv respons. For der var skam ikke mere i det.
Kort tid efter fik jeg så en mail hvor jeg blev oplyst om at Birthe havde hængt mig ud på Facebook med navns nævnelse, link og provokerende havde kaldt mit tweet en 'svada'. Jeg gik selv ind og kiggede - og her var hvad jeg fandt.
Først blev jeg meget ked af det - og så blev jeg vred. Men da det var lige før konkurrencen startede besluttede jeg mig for at ignorere det - det var jo tydeligvis et forsøg på at yppe kiv igen.
Desværre fortsatte hun på sin egen blog (lige her) dagen efter og brugte mit fordrejede tweet til at starte en debat: "I går så jeg en anden være fornærmet over at andre havde "stjålet" hendes opskrift, at andre havde lavet noget med - næsten - hendes angivelser af mål. Kom dog ned fra den høje hest!!". Tak for kaffe, så var jeg altså ikke alene 'fornærmet', men havde også anklaget nogen for at stjæle.
Det kunne jeg altså slet ikke forlige mig med - så jeg valgte at lægge en kommentar. Jeg følte at jeg blev nødt til at forsvare mig selv overfor Birthe og hendes læsere - for kommentarfeltet viste jo med alt tydelighed at at det straks udløste nogle markante meninger - på et forkert grundlag.
Birthe valgte ikke at forholde sig til problemstillingen om opskrifter og links overhovedet men valgte i stedet den her vinkel i kommentarfeltet: "Nu har jeg jo ikke skrevet herinde at det var dig, men det er da dejligt at du selv gør det! Ang. konkurrencen, så er det jo ikke mig der timer dine twitterindlæg, så det kan jeg vel næppe klandres for - og jeg tror næppe det kan kaldes overvågning når du har en åben profil - vi lever vist stadig i et frit land.... Ang. hvem der overvåger hvem, så har du jo også læst hvad jeg har skrevet så deeeeeet......."
Og så er det jeg nu spørger: hvad pokker skal jeg stille op? Allerede i februar kontaktede jeg Birthe og foreslog at vi skulle slutte fred så blogland blev til at være i. Jeg foreslog det samme i den sidste kommentar her. Hvad der er gået galt mellem Birthe og jeg ved kun hun. Der går nogle skøre rygter om at det var min rengøringsstandart der fik hende til at trække sig og andre at det var misundelse over at jeg pludselig fik så stor succes i blogland. Men jeg blev valgt fra - og er blevet bekriget lige siden. Andre medløbere har valgt at tage lystig del i 'konflikten' - for som en anden blogger formulerede der: det er godt sladder og en 'live soap opera' de selv kan deltage i.
Derfor vælger jeg allerede nu at trække mig fra konkurrencen. Jeg ønsker ikke mere negativ omtale og flere injurier. Det har jeg simpelthen ikke psyke og kræfter til. Jeg ved det vil blive opfattet meget provokerende af nogen - men det er på tide at det her kommer ud i det åbne. Og jeg vil meget gerne være med til at skabe en debat i blogland: hvordan undgår vi den slags mobning? Kan det være virkelig være rigtigt at en af landets mest populære madbloggere kan få spillerum til at opføre sig sådan?
Lige nu er blogland slet ikke et sted jeg har lyst til at være. Jeg vil gerne blogge om mad og dele min glæde over de ting jeg finder på herhjemme i mit køkken - men den glæde bliver kvalt af at bleve hængt sådan ud.
Det her indlæg er naturligvis kun min side og min opfattelse af tingene. Du er velkommen til at lægge en kommentar og give dit besyv med - men hold det i en ordentlig tone.
Note: (tilføjet 20.38)
Jeg har haft lidt tid til at reflektere over indlægget og taget mange af kommentarene til efterretning. Ja, det havde for det første været bedst at holde det privat mellem Birthe og jeg - men det er ikke længere muligt. Jeg har forsøgt at løse det privat via mail, men det lykkedes ikke og der er nu ingen kontakt. Birthe vælger at hive det ud i offentligheden ved at lægge en af mine meget private mails på nettet og lade andre kommentere på den + at hun nu hænger mig ud på Facebook med navn og håner mig på bloggen. Det kan ikke være rigtigt at folk kun skal tage stilling til hendes hadekampagne, men også hører min side af historien - jeg får hademails nok fra folk der sviner mig til for at være ond mod hende. Ja, det havde også været bedst bare at tie det ihjel - men jeg lod mig desværre provokerer (igen). Jeg troede faktisk at vi var færdige med det pjat - der havde jo været ro helt siden d. 1/5. Alle mine gode intentioner om at tage 'the high road' i forbindelse med den her nye konkurrence og ignorere hende og hendes angreb gik i vasken.
Nu står jeg tilbage og ved jeg støder læsere fra mig ved at skrive det her - og det er jeg meget ked af. Jeg føler bare at den eneste måde at mane alle rygterne i jorden på er at lægge alle kortene på bordet. Og ja, jeg kan godt se at det på mange måder er på børnehaveplan og at vi har brug for en 'voksen' til at mægle fred. Men hvad gør man når det er voksne der driller hinanden - hvem kalder man så på for at få hjælp til at løse konflikten?