fredag den 1. april 2011

TLT med avocado...

I den sidste uge er det mest blevet til kold mad her. Der har simpelthen ikke været kræfter til andet. Sidste fredag fik jeg en pose med ikke mindre end 12 avocadoer leveret fra Aarstiderne og dem har jeg fråset løs af. Ud over at være gode til røget stenbiderrogn, har jeg brugt mange i sandwiches. Her kommer en frokost klassiker: TLT - tuna, lettuce, tomato (ikke at forveksle med den klassiske BLT som består af bacon, lettuce, tomatoes).

Oh yes, det skal helst være en trippeldækker. Der er så til gengæld frokost nok til 2 i en sandwich. Start med at riste 3 store skiver grovtoast på begge sider.

Tunen drænes og rører op med hvad man har lyst til. Her er det en lidt god mayonnaise, 1 spsk cremefraiche, salt, peber og en håndfuld hakket dild.

Sådan opbygges sandwichen: ristet grovtoast - salat - tunsalat, ½ avocado, tomatskiver - agurkeskiver. Gentag og slut af med den sidste skive toast.

Det er jo et tårn af en sandwich - og tydeligvis ikke sådan til lige at bide af. Det kan der heldigvis gøres noget ved.

Sæt 2 grillspyd af træ igennem hele sandwichen og tryk den samtidig lidt sammen. Skær derefter sandwichen over med et diagonalt snit.

Server sandwichen med spyddet siddende i. Det hjælper med til at holde lidt sammen på det hele.

Det har været nødvendigt at holde en lille sygeoverlov her fra bloggen. Det er på 4. uge ikke lykkedes mig at ryste en vedholdende influenza af. Og jeg ved godt hvorfor. Den konkurrence har tæret rigtig meget på kræfterne.

Olivado skal ha' stor ros for at ha' truffet en modig beslutning: alle de 9 deltagende bloggere kommer til at dele præmien. Det er jeg glad for, for det er at tilgodese det arbejde alle har haft med at udvikle opskrifterne med avocadoolien.

Både Birthe Newyorkerbyheart og jeg har fået kritik for at 'tage vores læsere som gidsler' og tvunget dem til at tage stilling i mudderkastningen. Og det er jo også det der er sket. Det der skulle ha' handlet om opskrifter kom pludselig til at handle om to tidligere veninder der bekrigede hinanden. Det er jo efterhånden ikke nogen hemmelighed at Birthe har valgt mig fra og at det efterfølgende har udviklet sig til en grim 'konflikt'.

Det viste sig desværre at vores private 'konflikt' hurtigt blev hevet ud til et større publikum. Birthe valgte ugen efter konkurrencens start at poste en meget privat og fortrolig mail fra mig (på trods af at jeg i mailen anmoder om at den må forblive privat) på hendes lukkede blog - og lod hendes læsere kommentere på den. Jeg overvejede at trække mig fra konkurrencen, indså allerede der at det ville ende grimt - men valgte i stedet at skrive endnu en mail til Birthe hvor jeg opfordrede hende til at vi sluttede fred så blogland blev til at være i for alle. Jeg fik aldrig noget svar.

Så ja, Olivado har helt sikkert truffet den rigtige beslutning. Jeg er dog meget i tvivl om det er den rigtige beslutning jeg tager ved at skrive om det her. Men siden 'konflikten' nu er offentligt kendt og folk har taget part i den på begge sider - har jeg behov for at skrive lidt om min oplevelse af forløbet. Ikke for at komme nyt brænde på bålet, men for at forklare hvordan tingene eskalerede mellem os. Jeg påråber mig langt fra uskyld i mudderkastningen - men det var svært at blive ved med at vende den anden kind til. Jeg kan kun gisne om hvordan det var gået hvis vores læsere og sympatisører ikke havde taget del i 'konflikten'. Det blev en værre 'bitch-fight', og den fortryder jeg nu at jeg overhovedet tog del i. Det har stødt læsere bort og givet både mig og bloggen et hak i integriteten. Nu vil jeg forsøge, som Olivado, at dreje fokus tilbage til det både konkurrencen og den her blog handler om: kærligheden til god mad og opskrifter.

Til slut et TAK til alle der stemte på mine opskrifter og bakkede mig op i konkurrencen.

22 kommentarer:

  1. At poste private mails, semioffentligt, er under al kritik og vedkommende har forhåbentlig en meget grim smag i munden! Hvis hun da er bekendt med ordet "etik og moral".

    God bedring til dig.

    SvarSlet
  2. Olivado gjorde det helt rigtige!!!

    Og hvis du mangler nogen at dele din TLT med, stiller jeg gerne op ;o)

    SvarSlet
  3. Så nu fortsætter du krigen i stedet for at lade den ende med konkurrencen.. Lad det nu ligge og kom videre. Brug dog din energi på noget andet.
    -Lone

    SvarSlet
  4. Her kan man så se hvor meget jeg får med. Jeg lever åbenbart i et helt andet grevskab af blogland, end du gør, for jeg anede ikke at konkurrencen havde taget sådan om sig. :) Men jeg vil egentlig bare sige tillykke med den delte sejr, og god bedring. :)

    SvarSlet
  5. Forståeligt, at du som det mindste føler, at det er nødvendigt at omtale striden og mudderkastningen. Ros for at du gør det så værdigt, selvom du efter min mening tager langt mere ansvar end hvad der er dit!

    SvarSlet
  6. som Århusianer..og fibro patient , nedisineret=(no alkohol).uden en Max med en stor tegnebog. by ture og take away,mad..(öh var han ikke smidt ud enligt bloggen)(nogen kunne leve for 15.ooo på et år)med de vaner, never,kan jeg bare holde med Lone, etik oh moral findes der ikke meget af og den der har den grimmeste smag i munden ang.det,er den der der ikke melder rakt ud..etik og moral kan man side stille med sandhed og den har en del let at overse,for egne behov

    SvarSlet
  7. Laber sandwich.
    Jeg håber at du snart kommer ovenpå fysisk, nu den konkurrence endelig er slut.
    Du ved hvad jeg mener om eskaleringen af bitcheri, så det vil jeg undlade at kommentere på her - vi ses mandag.
    møs

    SvarSlet
  8. Jeg har ikke nogen holdning til, hvem der har ret og uret, og har ikke valgt side, men nyder at følge med i begge, skønne blogge. Olivados løsning var den helt rigtige efter min mening, og jeg håber, at freden i blogland varer ved.

    God bedring med influenzaen!

    :) C.

    SvarSlet
  9. Totalt lækker sandwich, MUMS!!!!

    Jeg har meldt mig helt ud af råberiet og gider heller ikke råbe med her. Har aldrig taget parti og kunne aldrig finde på det. Vil kun sige (som det eneste jeg nogensinde har sagt i denne 'debat'), at jeg holder rigtigt meget af at følge jer begge to og synes det er helt ekstremt trist at DKs vel to største madbloggere skal ligge i åben krig med hinanden..... Det er unødvendigt og spreder en EKSTREMT dårlig karma og jeg synes ikke, det er fedt. så er det sagt.

    Glæder mig fortsat til at følge jer BEGGE TO - læse om jeres tanker og følelser - men vigtigst af alt: Se og læse om jeres skønne mad :-)

    KH. Eva

    SvarSlet
  10. Det ser skisme lækkert ud. Min store dreng har lige fortalt mig at han kan lide tun. Så nu er vi da to herhjemme der kan lide det. Tror der skal laves TLT en af de nærmeste dage. Så kan de andre 3 æde tørt knækbrød :-P. Rigtig god bedring. Håber at foråret kan hjælpe lidt til. Knus

    SvarSlet
  11. Hej Malou :)

    Sikke en frækkert af en sandwich - hold da op. Nam nam!

    De bedste hilsner fra
    Anita
    Liv og Mad

    SvarSlet
  12. Det ser rigtig lækkert ud ;) Det tror jeg vi skal prøve en dag. Ha en god weekend.

    SvarSlet
  13. Åh jeg er helt lettet over, at der nu er en form for resultat! Og jeg synes også, at Olivado traf den rigtige beslutning.
    Jeg kan godt forstå, det har taget hårdt på dig med denne konkurrence - og jeg er helt lettet på dine vegne over at det er afgjort og slut prut.
    Men du er stadig MIN vinder - uanset. Håber, at du nu kan komme ordentligt på højkant og lave dig selv noget fantastisk mad igen :o)

    SvarSlet
  14. Malou, i mine øjne er du en stjerne. Vi kender overhovedet ikke hinanden, men jeg ELSKER at følge din blog.
    - måtte bare lige fortælle dig det :o)

    SvarSlet
  15. -> Anonym 2. apr. 2011 03.28


    Din kommentar giver ingen mening what so ever....

    -> Klidmoster. Keep up the good work :)

    SvarSlet
  16. Øjjjj nogle savle billeder du har lagt ind... Jeg skal vist se at komme igang med aftensmaden... hihihi Jeg er åbenbart sulten hihihi

    Hmmm ved ikke helt hvad jeg skal sige til den måde de har "løst" det hele på... Men.. Flot at I er nogen der gider at lave nye opskrifter til alle os andre !

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  17. 1. Jeg kan skrive hvad jeg vil på min lukkede blog, det tror jeg ikke helt er din plads at bestemme (selvom jeg godt er klar over at du gerne vil)

    2. Når du skriver at jeg IKKE svarede, så er det jo ikke rigtigt (hvad jeg kan bevise). Jeg skrev at jeg ville se beviser for de grove påstande du kom med - hvad jeg ALDRIG har fået! Jeg venter stadig......

    Men tak for al den trafik du generede!

    /den grumme og slemme Newyorkerbyheart

    PS: Du sletter jo nok kommentaren, men det er jo så dit valg.....

    SvarSlet
  18. Hej Birthe

    Hmm, så du vil altså ud i en offentlig konfrontation. Men ok, nu hvor du har blokeret for mig alle andre steder så må vi jo tage den her.

    Ja, DU må naturligvis skrive hvad der passer dig – men selv om det er en lukket blog er der stadig love og regler du skal overholdes. Ved at offentliggøre min mail overtræder du både loven om ophavsret og persondataloven. At jeg så syntes det er meget ubehageligt og usmageligt at en privat ting mellem dig og mig bliver delt med andre på den måde er så en helt anden sag.

    Jeg skriver ikke at du slet ikke svarede, men at du ikke svarede på den mail hvor jeg anmodede om at vi skulle slutte fred.

    For hvad er det for beviser du vil se? Du ved jo udmærket godt at nogle af dine læsere har sendt mig screenshots og mails af/med de ting du har skrevet om mig på den lukkede blog og til dem privat. Det var også sådan jeg fik at vide at du havde offentliggjort min mail og ladet dine læsere kommenterer på den. Så der var såmænd ikke nogen ”grove påstande” i mailen, kun spørgsmål om hvorfor det er nødvendigt at sprede de rygter om mig som jeg har set med egne øjne at du gør. Du skriver jo at jeg gør livet surt for dig, kører hetz mod dig og at mig og "mit slæng" er ude på at få dig til at lukke din blog. Det blev jeg altså nødt til at reagerer på - for det er ganske enkelt ikke rigtigt.

    Og nej, jeg sletter ikke din kommentar – jeg censurere ikke i mit kommentarfelt.

    Med venlig hilsen
    Malou

    SvarSlet
  19. Hej til alle jer andre.

    Tak, jeg er glad for at i kan lide min TLT - den var rigtig dejlig :-)

    Tak for støtten, jeg syntes bestemt også at Olivado traf den rigtige beslutning.

    Ja, der skal være plads til alle i blogland - men det kræver velvilje fra begge sider.

    Tusind tak for alle de søde ord og støttende kommentarer. De varmer :-)

    OG nu: mere mad!

    Glad hilsen
    Malou

    SvarSlet
  20. Jeg prøver en gang til:

    Jeg ved IKKE hvad det er for screenshots og mails du taler om...

    /NYBH

    SvarSlet
  21. Hej igen Birthe

    Ok, nu har du jo valgt at vi skal tage den her offentligt – så jeg håber at vi kan få ryddet op i det her en gang for alle.

    Du kender ikke noget til til hverken mails eller screenshots? Du harcelerede jo ellers over det og skrev:

    ”En – eller flere – herinde, fortæller åbenbart videre hvad jeg skriver. Ikke at jeg skriver noget hemmeligt - for det gør jeg ikke, som alle andre steder står jeg ved hvad jeg skriver”.

    Du står måske kun ved de ting du ikke tror jeg kender til? Så må du jo stå ved at ha' skrevet det her:

    ”Det er ingen hemmelighed at Klidmoster er sur på mig og gør alt hvad der står i hendes magt for at få mig til at lukke min blog. Hele hendes ”slæng” som indeholder mange madbloggere og nogle af dem ret så magtfulde – gør i det hele taget alt hvad de kan for at gøre livet så surt for mig som muligt”.

    ”Ligegyldigt hvad de involverede siger, så er jeg sikker på at de var enige om hvem det skulle gå ud over. For at det kun er mig der bliver nævn er ret påfaldende, når Klidmosters blog har lagt sigt utrolig meget op af min stil (måske ikke madmæssig) men indholsmæssigt. Men fordi hun er uddannet cater – så er hun fredet – og måske også lidt fordi hun hører til en gruppe af mere indflydelsesrige og ”magtfulde” madbloggere”.

    Som du kan se kommer jeg ikke med nogen ”grove beskyldninger” hverken i min mail eller her på bloggen – jeg forholder mig kun til de ting DU selv har skrevet. (Jeg har screenshots af det jeg citerer her, sendt til mig af dine læsere. Jeg sender dem gerne til dig hvis du altså ikke har blokeret for min mailadresse).

    Jeg kan jo se at du bagtaler mig og tillægger mig og ”mit slæng” (hvem så end du mener det er) de værste motiver. De der projektioner er altså helt for din egen regning. Du vælger selv at lægge den hadefulde stemning for dagen og køre med en skjult dagsorden bag lukkede døre. ”Gør alt hvad der står i hendes magt for at få mig til at lukke min blog” - Nu må du simpelthen stoppe. Hvor i alverden får du det fra? Det er bagvaskelse og ærekrænkende. Som jeg også har skrevet før så sørgede jeg over at du valgte mig fra. Jeg har arbejdet konstruktivt med at bearbejde det tab og komme videre. Hvorfor skulle jeg være sur?

    Og med hensyn til madbloggerspecialet: enige om hvem det skulle gå ud over? Vi deltog ALLE anonymt og vidste ikke hvem hinanden var før du satte gang i hele balladen. Nu må du simpelthen droppe den der martyrrolle – der var ikke noget aftalt spil om at jorde dig. Jeg har stor forståelse for at du blev såret over de hårde ord der blev sagt om dig, men det giver dig ikke ret til at sprede den slags rygter.

    Jeg skrev til dig d. 22/2 og rakte en olivengren frem – efter at du havde offentliggjort min private mail:

    ”Er der ikke et eller andet vi kan gøre for at begrave stridsøksen og komme videre begge to? Jeg er altså virkelig ikke ude på noget som helst. Det er en SÅ ulykkelig situation for os begge - kan heller ikke forestille mig at du har det særlig godt med det. Der er kommet alt for mange mennesker i klemme pga af det her. Så lad os da for helvede slutte fred så blogland kan komme til at være i for os begge to. Hvad siger du til det? Vi skal jo begge være med på den”.

    Det svarede du ikke på og jeg skrev så det samme til dig via Facebook – det eneste der skete var at du blokerede helt for mig der. Det virker som om du er fast besluttet på at fortsætte den her 'fejde' som du påstår er mellem os.

    Og så står vi her. Hvad er der nu at stille op? Jeg er stadig villig til at vi skal tage en snak, eller hvad der nu skal til, for så få manet det her i jorden.

    Hvad siger du?

    Med venlig hilsen
    Malou

    SvarSlet
  22. Jeg behøver vist ikke se TV eller læse ugeblade mere ;)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!