onsdag den 20. april 2011

Ramsløg fra Risskov...

I går eftermiddag var jeg ude og tømme Risskov for ramsløg sammen med kagedåsen Tine. Hun havde hørt mit desperate nødråb på Facebook, hvor jeg eftersøgte en chauffør der kunne køre mig på plyndringstogt.

Efter vejledning fra Lars Grydeske, kørte vi ned og parkerede ved Sjette Frederiks Kro. Man kan lige skimte vandet nede ved Den Permanente i baggrunden. Og se lige: der var endda ramsløg på parkeringspladsen.

Et kik op mod skoven fra parkeringspladsen. Ramsløg galore!

Planche: Carl Axel Magnus Lindman (1856 - 1928) fra Bilder ur Nordens Flora.

Og hvad er så ramsløg? Det latinske navn er Allium Ursinum som betyder bjørneløg. Ramsløg kan findes i løvskove tæt på kysten hvor den leger bunddække fra sidst i februar. Ramsløg er en glimrende kilde til C-vitamin - og indeholder desuden stoffer som styrker immunforsvaret. Hvis du er nysgerrig på hvad ramsløg kan bruges til i køkkenet, så tast ramsløg i mit søgefelt i den øverste bjælke.

Vi spottede et sted at slå lejr og høste. Det smukke væltede træ tiltrak sig vores opmærksomhed. Det er nemlig en god ide at gå lidt væk fra stierne, da der bliver luftet en del hunde i skoven. Nuff said.

Der var nok at tage af, så det var bare med at gå i gang fra en ende af.

Jeg havde sammensat et 'ramsløgs-kit' hjemmefra: kurv, poser, saks og handsker.

Da vi havde høstet den mængde vi havde brug for gik vi tilbage til basecamp.

Jeg fyldte selv kurven med blade og Tine plukkede alle knopperne til mig. Ved vejning senere kunne jeg konstatere at jeg havde 810 g ramsløg med hjem. Ikke en spor dårligt høst.

Øh, ja....jeg var vist ved at tage et billede af rovet til at uploade til Twitter da Tine fangede mig i denne lidet flatterende stilling.

Vi pakkede vores høst i bilen og gik ned igennem skoven til Den Permanente. Vi gik højre om og spiste vores medbragte mad med kik ind mod Århus. Der var liv og glade dage. Folk grillede, spillede bold og spiste. Vi spottede både chips, sushi, røde bøffer og rullekebab - så der var lidt for enhver smag.

En laksesandwich fra Anettes smagte ekstra skønt udendørs og med friskplukkede ramsløg.

Men jeg bliver nødt til at komme med en dybfølt undskyldning her til sidst. Jeg har endda vedlagt et billede af min udåd. Til alle jer der nu kører forgæves efter ramsløg - UNDSKYLD, det var ikke min mening at rydde skoven helt.

Men se lige hvad jeg allerede har lavet af dem: ramsløgsolie, ramsløgspesto, ramsløgssalt og ramsløgspuré.

Og for at det ikke skal være løgn: 'ramsløgskapers'. Jeg så Claus Meyers version og har lavet min egen med 2 slags sennepsfrø og muscavadosukker. Der går dog lige 7 dage før jeg ved om de er spiselige.

Skal du i skoven efter ramsløg?

20 kommentarer:

  1. Kære Malou
    Åhhh, hvor ville jeg gerne!
    Men der er lidt langt at køre. Tror desværre ikke, at de vokser her i Midtjylland. Jeg har i hvert fald spejdet forgæves indtil nu. Og vil tydeligvis også spejde forgæves i Risskov efter dit besøg ;D
    Skønne billeder:)
    Rigtig god påske til dig.
    Knus Hanne

    SvarSlet
  2. Hvor er du flittig! Mine ligger stadig i køleskabet...

    Jeg elsker det billede jeg tog af dig - det er dit inderste væsen, jeg fangede der: damen som fotograferer alt hvad hun har tænkt sig at komme i munden. sms.

    Tak for sandvits, laksetyv og hyggelig skovtur!

    SvarSlet
  3. Katrine Steinicke20. april 2011 kl. 13.44

    dejligt!

    De gror fint i min have! som ligger på grænsen mellem øst- og midtjylland. :D

    Vi fråder løs af det... i aften skal det i en dressing til kold kartoffelsalat, sammen med løvstikke og mynte som også pibler op af jorden nu... det er uhørt godt!

    SvarSlet
  4. Åh jeg drømmer om at komme i skoven og høste! Jeg har boet i Trøjborg hvor der duftede af ramsløg, men dengang var det endnu ikke gået op for mig hvilken guldgrube jeg havde lige uden for døren... Nu bor jeg i vestjylland og aner ikke hvor jeg skal lede. Men en sød århusianer har netop sendt mig en hjemmelavet pesto med ramsløg. MUMS

    SvarSlet
  5. Der er ingen ramsløg i nærheden af, hvor jeg bor, men lækkert og meget delikat ser det ud:-)

    SvarSlet
  6. Uuh I har duftet godt, da I koerte hjem igen ;O) Hernede i det sydlige Schweiz kan vi koebe ramsloeg i supermarkedet - jeg har aldrig turdet plukke dem selv for var bange for at forveklse med liljekonval som jo er giftig

    Lise
    www.detskalsmageafnoget.blogspot.com

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er ikke noget at tage fejl af. Hvis du gnider på et blad fra ramsløg, så dufter det af hvidløg.

      Slet
  7. Uhm! Er der nogen, der har nogle gode tips til fangssteder i det nordsjællandske?

    SvarSlet
  8. Uhm ramsløg! Minder mig om min folkeskoletid hvor vores naturentusiast af en matematiklærer tog os med ud for at "smage på skoven". Tror jeg også engang har tygget mig igennem Risskov skov :)

    Hej fra Jane

    SvarSlet
  9. Nu har jeg fantaseret om at komme forbi skoven og hapse ramsløg i de sidste to uger, og har jeg fået gjort noget ved det? Niksenbiksen! Jeg ved dog heller ikke, om det overhovedet kan opspores i den lokale skov, men der er jo kun én måde at finde ud af det på ;-)

    God påske - husk at smøre ramsløgspesto på påskeharen!

    SvarSlet
  10. Nu har jeg uden held ledt efter dem i 3 skove i Odsherred..og endte med at købe dem på tilbud i IRMA....Følger spændt med,,, :O) Stinne

    SvarSlet
  11. Jeg skal helt sikkert i Risskov i morgen.....

    Mvh
    Jesper Hansen

    SvarSlet
  12. Skønne skovbilleder! Jeg tror jeg vil ud og se om der stadig er et par ramsløg tilbage at plukke i Risskoven ;-) Ramløg har jeg indtil videre ikke fået forsøgt mig med, så jeg aner ikke hvordan de smager, men det skal da helt sikkert prøves snart.

    Rigtig god påske!

    Mvh Anna

    SvarSlet
  13. Hej Klidmoster/Malou.
    Jeg læser ofte din blog, og hold nu op! Den mad du laver er virkelig lækker! Og det er ikke kun maden, den måde du anretter det på er helt vildt flot!
    Jeg håber, at du fortsætter længe endnu!
    Mange hilsner - MissCrea.

    SvarSlet
  14. Tak. Good to know ;-)

    SvarSlet
  15. Der findes ramsløg ved Dragsholm slot

    SvarSlet
  16. Kære kikærtenappede Moster
    Grundet min meget begrænsede erfaring med ramsløg MÅ jeg bare spørge: er bladene ikke bedst når de er helt nye? Jeg har prøvet at klippe dem over en sildemad og syntes de var bitre (brugte dem i stedet for hvidløg i skiver som er tradition i min familie) og de var mørkegrønne. Jeg tænkte at jeg nok var for sent ude? Er det ikke de første skud som smager bedst?

    SvarSlet
    Svar
    1. Hov, sorry - din kommentar er smuttet mellem linjerne.

      Ja, der er de små unge skud der er bedst lige til det formål. Hvidløg på sildemadder? Så har jeg hørt det med, spændende :-)

      Slet
  17. Og Middelfarts dejlige skove dufter også ganske fantastisk af Ramsløg i denne tid – så er tippet givet videre :-)

    //Louise

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!