Farvel til Tine Bryld...

I dag lader jeg ramsløgene hvile - opskrifterne må vente. Det bliver meget personligt her i dag og har du kun lyst til at læse om madrelaterede ting - så kom tilbage i morgen. I dag vil jeg sige farvel til en vigtig person i mit liv.

Jeg vågnede op for 1 time siden til nyheden om at Tine Bryld er død i nat. Det kom lidt bag på mig hvor kraftigt jeg reagerede på det og at jeg ligefrem begyndte at græde. Og dog - for i 1992 gav Tine Bryld mig 3 timer af sit liv - 3 timer som senere viste sig at være dem der reddede mit. Uden pis og patos - den samtale fik mig på benene igen efter nogle rigtig slemme år. Men det var samtidig den hårdeste telefonsamtale jeg har haft i mit liv.

I årene der er gået siden vores telefonsamtale har mine følelser svinget frem og tilbage. Jeg har skiftevis elsket og hadet Tine Bryld. Hun sagde nemlig nogle ting til mig som jeg dengang ikke kunne forholde mig til - og som hun derfor kom til at personificere. Det er først efter jeg begyndte at arbejde målrettet med fortiden, at det faldt på plads - og min følelser skiftede til taknemmelighed. Hun anklagede mig nemlig for at lyve dengang. Jeg græd og fortalte hende om mig og min mor - og nogle af de ting min mor havde sagt i effekt og som rungede som malmklokker i mit hoved. Tine Bryld sagde at sådan var der INGEN mor der ville tale til sit barn - og hun ville ikke tale med mig hvis jeg løj. Resten af samtalen var dog fuldstændig fantastisk og det endte med at jeg fik en kontakt til en psykolog til videre behandling.

I mange år løb det mig dog koldt ned at ryggen når nogen nævnte Tine Bryld. Jeg formede den mening at hun var farlig og løb med en halv vind. At det var uforsvarligt at rådgive folk over telefonen som man ikke kendte bedre. Men fakta var at jeg følte mig afvist. Der var nemlig gået en grusom sandhed op for mig: hvis ikke engang Tine Bryld troede på mig - så var der ingen der nogensinde ville. Heldigvis tog jeg fejl.

Det handlede jo i virkeligheden om forholdet mellem min mor og jeg. De ting min mor sagde til mig vil jeg ALDRIG glemme. Selv om de blev sagt i vrede og affekt ved jeg at hun mente dem. De var med i den store 'må bryde med fortiden for at komme videre' pulje - men de var ikke tungen på vægtskålen. Det er nu 3½ år siden jeg brød med min mor. Jeg havde frygtet at jeg af og til ville fortryde bare lidt og være i tvivl - men den frihed og ro det har givet er ubetalelig.

Jeg har tit tænkt på Tine Bryld og overvejet at sende hende et brev. En up-date på det hele. Men blokerede, for mon ikke hun fik tusindvis af den slags breve? Sidste år fik hun en hjerneblødning og det fik mig til helt at droppe planerne. Nu er det sidste chance, så her kommer de ord jeg gerne ville ha' skrevet:

Kære Tine Bryld

19 år er gået siden vores samtale på Tværs. Jeg har tit tænkt på dig - både godt og dårligt. Jeg blev forfærdelig ulykkelig da du anklagede mig for at lyve - noget der fik mig til at hade dig i en årrække. Det had smeltede dog væk jo mere indsigt jeg fik i mig selv og den menneskelige psyke. Du åbnede jo bare mine øjne for HVOR galt det stod til med min mor og jeg - noget jeg ikke var i stand til at forholde mig til i 1992 hvor jeg trods alt kun var 19 år og 'ubagt'.

Du gav mig en masse redskaber og håb for fremtiden. Det tog jeg til mig og opsøgte den hjælp der skulle til. Selv om mit liv langt fra er den dans på roser er det alligevel lykkedes mig at få det bedste ud af det. Jeg har valgt min mor fra - ikke for at hævne mig, men for at kunne tage ansvar for min del af det der skete og for at komme videre. Du fortalte mig dengang at man ikke skulle holde fast i mennesker der ikke var gode for en - hellere ikke familie. Det tog mig mange år at omsætte til noget brugbart - men det lykkedes til sidst.

Du berørte en masse menneskers liv og har hjulpet mange af Danmarks forpinte sjæle. Tak fordi du gjorde en forskel for mig - det vil jeg aldrig glemme!

Farvel og tak for alt.