Hvor er det mærkeligt at holde pause fra blogland når man ellers plejer at kigge forbi næsten hver dag. Jeg føler mig helt hægtet af. Har dog lige tid til at smække nogle billeder ind.
Jeg har desværre ikke fået den nyudviklede opskrift med på kirsebærcheesecake med herover, så den kommer først på i weekenden. Men jeg skal hilse fra kageguruen Anarkisten og sige at den blev godkendt. Vi fik spist godt af den i fredags inden turen gik til til Sjælland.
Sent fredag aften ankom vi så til Frederiksværk. Sif skulle holde kursus i Lambeth-teknik for 10 personer hos Kageprinsessen lørdag og vi var inviterede til at overnatte. Uh, og jeg fik lov til at være med til kursus igen.
Det var SÅ fedt at få opfrisket teknikkerne igen. Jeg er faktisk blevet ret så sej til det. (hvis man må tillade sig at være lidt selvfed).
Selv om det var vildt hårdt for hånden, fik jeg lavet et ret regelmæssigt gitter ovenpå 'kagen'.
Efter kurset sagde vi pænt farvel og tog toget til København, hvor vi skulle bo på Hotel Sct. Thomas til søndag. Opholdet var købt på en Sweetdeal, så vi fik overnatning, lækkerier, Wi-Fi og morgenmad for 320 kr pr person. Men da der ikke var restaurant på hotellet, måtte vi jo ud i byen og finde noget selv. Og hvad fandt vi så? (Det er megasvært at gætte ikke?)
Sushi selvfølgelig! Vi bestilte på nettet fra hotellet og hentede så maden hos Sachi Sushi på Vesterbrogade. Jeg forelskede mig i en børnemenu bestående af spyd med laks og kyllingekødboller, 2 forårsruller, grøntsager. kimchi, en skål ris, 2 slags dip (sød/stærk og miso) og 8 stk hosomaki med laks. Vi delte også et par toppede ruller og en gang edamamebønner.
Og et par kolde håndbajere blev det også til. Da der ikke var minibar, måtte vi afkøle dem på gesimsen.
Søndag stod vi tidligt op (morgenmaden på hotellet var desværre ikke noget at skrive hverken hjem eller her om), for dagens program startede allerede kl 10 med Chokoladefestival. Min Søster hentede os ved hotellet og kørte os til Carlsberg, hvor vi mødtes med Kagekonen. Og så var det bare at gå til makronerne.
Ok, så gik vi til dem. Jeg vekslede alle mine smagspoletter til små macaroons hos Nikolaos Strangas.
Jeg var også ret vild med hans små kager, men maven sagde stop. De billeder jeg har taget på festivallen blev desværre ikke ret gode, men kik her hos Piskeriset og her hos Kim - de har begge fanget festivallen lige på kornet. Vi blev der dog ikke så længe, for der var allerede grotesk mange mennesker. Men jeg fik da købt en del chokolade med hjem.
Kagekonen inviterede på frokost hos Burger & Bun i Istedgade bagefter. Det er folkene bag fra michelinrestauranten Kiin Kiin der disker op med deres bud på gourmetburgere.
Wow, det var virkelig en god burger. Både Sif og jeg valgte 'Americana'. God saftig perfekt stegt bøf, hjemmesyltede agurker og hjemmelavet ketchup, cheddar og appelsmoked bacon. Selv bollen var værd at spise. Vi fik nogle virkelig gode grove fritter med mayo til.
Kagekonen forsøgte sig med 'Italian' som var med friske krydderurter, blå ost, rucola og semi-soltørrede tomater. Bestemt ikke mit sidste besøg hos Burger & Bun.
Efter frokost skiltes vores veje. Sif tog hjem til Jylland (for at lave den her fantastiske kage) og Kagekonen gav mig et lift her til Herlev og den ventende Søsterboble.
Her i Herlev har den stået på fuldfed afslapning. Søs og jeg har være på strøgtur og hygget igennem. Mandag aften var vi en tur på YaYa Sushi som vi plejer hver gang vi ses.
Åh, det er altså virkelig godt running sushi. Vi fik da også sat en del til livs.
Men vi lever altså ikke kun af søde sager og rå fisk - der bliver nemlig spist frugt i lange baner her. Min søster spiser SÅ mange appelsiner at det næsten er uhyggeligt. Men hun er undskyldt - hun venter sig nemlig. Jep, jeg skal være moster igen til Oktober.
Nu har vi en enkelt aften tilbage til i Søsterboblen, så går turen atter mod Århus. Jeg er også ved at være mør og klar til at holde ferie ovenpå den her ferie. Glæder mig til at komme hjem og lege med det kilo stenbiderrogn som Aarstiderne stiller på mit dørtrin fredag morgen.
Men nu: dukkebryllup og tegnefilm med mit dejlige lille kræ aka niecen på 4 år.
Årh, burgere. Og chokolade. Årh. Skønt indlæg, og god tur hjem til Århus igen. :-)
SvarSletSikke en skøn weekend :-) Jeg har jo også været på kursus hos Sif og ja, du er sgu da blevet ret sej til det der! Flot. Jeg synes ret godt om, at hun har tilføjet de tre prikker på designet. Det ser faktisk sødt ud.
SvarSletHej Malou :)
SvarSletHvor er det nogle skønne billeder :)
Det ser jo ud til, at du har haft en hel fantastisk weekend fuld af dejlige mennesker og madoplevelser.
De bedste hilsner fra
Anita
Liv og Mad
Cheesecake med kirsebær, vildt god ide. Den burger der ser rimelig vild ud, hvor i istedgade lå den? Jeg er i københavn en del for tiden og skal der så meget derind!
SvarSletHej Anne
SvarSletJaaaa, du kan tro der er blevet smovset herovre :-)
Tak, jeg sidder i et lyntog på vej hjem lige nu. Hjem til kattene og egen seng. Uh, det skal blive godt.
Glad hilsen
Malou
Hej Camilla
SvarSletÅh ja, sådan en dejlig weekend (og uge) på Sjælland. Det har været dejligt at komme lidt væk.
Tak, jeg er SÅ glad for de teknikker som Sif har lært mig. De små prikker ligner den yndigste blonde på afstand. Hun er for sej altså :-)
Glad hilsen
Malou
Hej Anita
SvarSletTusind tak skal du ha' :-)
Det har været en rigtig dejlig mini-ferie herovre. Nu glæder jeg mig dog til at komme hjem til mig eget køkken og lave mad igen.
Glad hilsen
Malou
Hej Nicolai
SvarSletTak, det var virkelig en god kombination. Glæder mig til at blogge opskriften :-)
Burger & Bun er bestemt et besøg værd. Den ligger i nr 60, ca 100 meter fra hovedbanen - på højre side. Er spændt på at høre om du bliver lige så begejstret som mig ;-)
Glad hilsen
Malou
Det der cheesecake-billede var tarveligt - så er det sagt! :-O
SvarSlet*forsøger at styre sit mundvand*
Totally nice snørklerier du har lavet - pretty pretty :-)
Og dejligt at nå at hilse på dig til chokovalen - håber I fik nogle gode sager med hjem! Tror jeg vil ofre lidt af vores på nogle yndlingsgæster på søndag ;-)
WOW - naar man laver saa flotte kager, saa maa man vaere saa selvfed som det overhovedet er muligt! :)
SvarSlet