SMØRstegte rødspætter med persilleSOVS!...

Overvejede i et kort øjeblik om indlægget skulle hedde "Ka' det paneres?" - men måtte simpelthen benytte muligheden for at skrive både SMØR og SOVS med store bogstaver. Det er efterhånden sjældent at jeg går helt i fedt-hegnet og laver så gennemført mormormad, men nogen gange er det altså bare lige det der skal til. De sidste 2 uger har jeg valgt 'Vegetarkassen' som er en måltidskasse med både grønt og tilbehør (har opskrifter i ærmet på både gnocchi og bønne/rødbedesuppe med rygeostecreme). Jeg vil nemlig gerne til at spise flere vegetariske måltider og så kun få godt kød og fisk et par gange om ugen. Selv om jeg skal til at være alene NÆGTER jeg at skulle spise mishandlet supermarkedskød. Ja, det er billigt (for os som forbrugere) - men det er slagtedyrene og miljøet der betaler den dyre pris. Hov, jeg ville slet ikke ud af den tangent lige nu - læs selv mere i Mogens Bisgaards fremragende indlæg: Danser med kød III: Anus tauri. (advarsel: det er barsk læsning)


Tilbage til de sprøde spætter. Selv om jeg ikke er alt for god til fisk med ben er en helstegt rødspætte undtagelsen. Det at skrabe det bløde saftige fiskekød direkte af benene er meget bedre end en stegt filet - efter min mening.

Ugens 'Blå fiskekasse' (165 kr) indeholdt 5 flåede rødspætter. 3 store og 2 mindre. Jeg havde planer om at bage dem i ovnen med en lækker sprød top af urterasp og med lynstegte grøntsager til. Men så for der en djævel i mig - det skulle altså være 'de gode gamle' som jeg ikke har lavet i flere år.

Så fik jeg også en undskyldning for at lave sauce - undskyld, SOVS. Og den foretrækker jeg så grøn som muligt. Derfor hakkede jeg en hel potte kruspersille.

En anden ting jeg ikke kan undvære til, er revet gulerod. Det har man i min familie altid serveret til stegt fisk, fiskefrikadeller og andet 'blød mad'. Det er så dejligt med lidt sprødt knas.

Og så måtte jeg jo også hellere overgive mig og servere en kogt kartoffel til. Det er SÅ sjældent efterhånden at jeg serverer en kogt hvid kartoffel - det er nemlig det tilbehør der siger mig absolut mindst. Men jeg indrømmer skam gerne at de her skønne økologiske danske fra Billeslund, kogt i ret saltet vand, var særdeles lækre.

Spætterne blev først duppet tørre i lidt køkkenrulle og krydret med salt og peber.

De blev derefter vendt i lidt speltmel inden de kom i et bad af æg pisket med lidt olivenolie.

En sidste forlystelsestur i spelt-rasp og så var de klar til panden.

Og her glemte jeg så lige hvad jeg havde lært om fiske stegning - "Præsentationssiden først!". Jeg løftede den over i det brunede smør sådan her - den skulle ha' været vendt om. Men pyt, den blev god alligevel.

En rødspætte bliver nu bedst stegt i RIGELIGT SMØR. Så varm panden godt op og kom en generøs mængde på. Når det er lysebrunt lægges fisken på og der skrues med for blusset. Steg fisken i 5-7 minutter inden den vendes og får samme tid på den anden side. Bekæmp fristelsen for at vende den flere gange - paneringen holder meget bedre hvis den kun bliver vendt den ene gang.

PersilleSOVSEN blev lavet af 20 g SMØR, 2 spsk mel, 5 dl letmælk og 1 dl fløde. Jeg måtte ha' Max til at piske opbagningen - for der stod min arm helt af. Den færdige SOVS blev smagt til med salt, peber og lidt citronsaft inden den fik et stort skud persille. Lidt broccoli blev dampet til og det blev også lige til en lille citronbåd til spætten. Hold da nu helt op hvor vi åd - jeg havde helt glemt hvor godt den slags smagte. I dag spiser vi så resterne på rugbrød med hjemmelavet remoulade til. Og nej, jeg koger ikke en fond på benene *fnis*

Tusind tak for alle de søde kommentarer, mails og opbakning generelt. Jeg har fået nogle kommentarer som har sendt mig helt til tælling - fordi jeg blev SÅ rørt. Det at få feedback på de ting jeg laver og at de giver inspiration har gjort mig SÅ glad. Jeg sætter også meget pris på alle de konstruktive forslag, tips og idéer der er kommet til mit indlæg om økologiens trange kår (hvor jeg lige var faldet i selvmedlidenhedsfælden). Jeg har taget det hele til efterretning og er fortrøstningsfuld igen. Det skal nok gå alt sammen. Det handler om planlægning, tilbudsjagt, fravalg og prioriteringer. Går også med planer om at lave en madklub. Hvis vi kan gå sammen 4-6 personer og spise sammen hver eller hver anden uge - vil jeg gerne lægge både køkken og spisebord til! Mere om det senere...

Den sidste uge har været svær at komme igennem og jeg er derfor klappet helt sammen nu - kroppen siger virkelig fra. Alt går i sneglefart, men det er ok. I morgen går jeg i gang med at besvare mails og kommentarer fra sofaen. Jeg er SÅ meget bagefter. Og jeg håber virkelig også at der bliver kræfter til at besøge blogland - jeg savner så meget at se hvad I har lavet og kokkereret i den sidste tid.

*pssst* jeg vil bliver meget glad hvis du vil hjælpe mig med at stemme på min mayonnaiseopskrift her i Olivadokonkurrencen. Du kan vinde en middag for familie og venner på 10.000 kr ved at hjælpe.