Hvis du stadig ikke kender til 'Stop spild af mad' så er her en oplagt mulighed. Det er ganske gratis at blive medlem - og det viser at du har hjertet (og maven) på rette sted. Bliv medlem her.
Her er en restefrokost fra sidste uge. Jeg stak hovedet ind i køleskabet for at se om det var noget grønt jeg kunne lave en salat af, men spottede et glas med 2 marinerede sild fra mellem jul og nytår. Dem måtte jeg jo hellere få spist hvis der skal være handling bag mine gode intentioner og ord. Så det blev til 4 flade med sild. Ja, gu er det mayonnaise der ligger der under løg og kapers - det smager herregodt til.Jeg elsker at lave noget brugbart ud af mine rester. Er der ikke nok til 2 portioner, så fryser jeg det til en dag hvor en af os er alene hjemme - så er der nem og hurtig aftensmad. Er der nok til to - så er det bare med at lave et eller andet spiseligt ud af det.
Resterne af mit 'pulled beef' og de grøntsager der havde været med i Römertopfen brugte jeg til en gryderet. Jeg pillede laurbærbladene og ingefæren op og varmede grøntsagerne i 3 dl af den hjemmekogte oksefond.
Kødet blev skåret i små mundrette tern. De kom i gryden og jeg tilsatte 1 dl fløde.
Gryderetten blev smagt til med chokoladebalsamico, salt og friskkværnet sort peber. Det var en rigtig lækkerbisken serveret til en luftig kartoffelmos.I søndags stod jeg så med rester fra min ananaskylling. Jeg hev alle bøtterne ud af køleskabet og bestemte mig ret hurtigt for at lave kylling i karry.
I en helsekostforretning havde jeg fundet en æske med 4 x 50 g fast kokoscreme i poser - sådan en pose fandt jeg frem og lagde i varmt vand.
Resten af den jævnede sky, grøntsagerne fra Römertopfen og den nu flydende kokoscreme kom i en gryde. Hey, det er forresten en funklende ny rød Le Creuset som jeg scorede på QXL til halv pris her lige efter jul.
Jeg lod blandingen koge lidt og stak så *wroom wroom* stavblenderen i den. Saucen blev tyk, cremet og lækker af den behandling. Den blev smagt til med en god mængde karry, som lige havde fået et spark på en varm pande først for at frigive aromastofferne.
Jeg havde 1½ kyllingebryst at gøre godt med - det skar jeg i strimler. I bunden af grøntsagsskuffen fandt jeg lidt rester og snittede: 1 stængel bladselleri, 7 rosenkål og en stor gulerod. Der var også lidt træt ingefær som jeg hakkede fint sammen med 4 fed hvidløg. Der var også lidt ristet kokosmel tilbage som ville passe godt til.
Kødet kom i saucen og trak smag ved lav varme mens jeg sauterede grøntsagerne i lidt olie.
Det er efterhånden sjældent at vi får hvide ris - men nu skulle det være. Disse basmatiris er aromatiske og meget lækre til kylling og kokos.
Risen blev presset sammen i en tekop, vendt ud og drysset med ristet kokos. Grøntsagerne blev vendt sammen med sauce og kylling. Vi fik en god portion hver, sammen med lidt af den aromatiske indiske ferskenchutney. Hvad jeg skal lave af den sidste vinge og de 2 overlår der ligger i fryseren er endnu uvist.Men jeg ved hvad jeg skal lave til aften i dag - der er nemlig en rest stifado fra fryseren der skal under kærlig behandling. Jeg vil forsøge at ændre dens nationalitet fra græsk til spansk/mexikansk med chorizo, chili, chokolade og røde bønner. Mon ikke nok det skal blive spiseligt?
I dag er en stor dag for mig. Min bortadopterede søn fylder 21 år. Måske bliver det her året hvor jeg forsøger at tage kontakt til hans adoptivforældre. Det har jeg jo godt nok også troet de sidste par år - og har alligevel mistet modet. Den rare dame hos familiestyrelsen, som jeg har talt med flere gange, råder mig til ikke at sende noget brev af sted før jeg er klar til at håndtere at: a) der aldrig kommer noget svar. b) der kommer et negativt svar. c) de og/eller han vil møde mig. Fakta er at for 21 år siden blev mit barn taget fra mig mod min vilje og det har jeg lidt under lige siden. Jeg brød det ultimative tabu sidste år da jeg skrev her om hans eksistens for første gang. Hvad dagen kommer til at bringe ved jeg ikke. Jeg er sgu lidt bange for at mærke efter hvordan det føles indeni. That which does not kill us makes us stronger, right?
Nøjjj det ser jo superlækkert ud! Hvor er du bare god!
SvarSletJeg har straks delt linket fra din blog på vores Facebook gruppe, så andre også kan blive inspireret af dine gode reste-opskrifter.
Og tusinde tak for en pæn omtale! Det er godt for sagen - ja, madspild skal stoppes. Vi udkommer snart med en reste-kogebog, som kommer ud i marts (bl.a. med Camilla Plum, mm). Vi vil gerne lære folk at det er helt okay at spise rester.
Kærlig hilsen,
Selina
Stop Spild Af Mad
Lige pludselig blev madresterne meget små, da du nævnte dit barn....
SvarSletDet er et meget svært valg, men før eller siden må du, på et eller andet plan, vel "slutte fred" med dig selv/fortiden - men (puha)uanset udfaldet, vil der være stor smerte! Som mor kan jeg slet ikke begribe dine sår, men jeg er glad for at du har gode mennesker omkring dig.
ALT godt, fra det dybeste sted -
Rikke.
Jeg har tit tænkt på dig og din bortadopterede søn..
SvarSletJeg håber, at du for roen i dig selv til at tage kontakt til hans adoptivfamilie i det nye år:)
Det er ikke sikkert, at du får noget svar, men så har du hvertfald gjort et forsøg.
Jeg tror på, at alle børn har brug for at vide hvor de kommer fra, uanset om de har haft en god opvækst hele deres liv. Der må altid mangle en brik.
Held og lykke med det!
Kære Malou..
SvarSletJeg læste dit indlæg om "restemad", og det ser jo rigtig lækkert ud...
MEN da jeg nåede til dit indlæg om din søn, og måtte klikke mig tilbage til dit tidligere indlæg, blev jeg så rørt af at læse om dig, din situation og ham..
Og ikke kun det, men også din tragiske afsked med din far..
Jeg ved hvordan du har det, ikke at nå at tage rigtig afsked med en man elsker, sidder så dybt i en, og selvom der går mange år, vil tanken og sorgen ikke forsvinde, bare man dog havde nået at få sagt ordentlig farvel,ikk..
Du rørte mig dybt med din historie, kære Malou..
Knus Irene
Rester er nemlig undervurderede! Lækre ting du fik fremtryllet :-)
SvarSletJeg håber, du har modet til at gøre det, nu du har tænkt på det i flere år. *krydser fingre*
Åh ja, pludselig blev madspild så småt..
SvarSletJeg har ikke særligt meget klogt at byde ind med, bare en fornemmelse i maven af at jeg sådan håber du gør det. For måske går han rundt og mangler dig og dine ord inderligt.
Under alle omstændigheder har du ramt mit hjerte,og jeg ønsker dig alt det bedste.
Madspild og kærlighed. Kærlighed til vores omverden og kærlighed til vores nære. Det første er nemt for der er følelserne ikke udenpå tøjet, men rationelle.
SvarSletJeg ønsker dig indre ro og mod til at vælge hvad der er rigtigt for dig. Og mit hjerte er stadig ved at bristes over din historie.
Kæmpeknus fra mig og jeg sender lidt solskin til klare gode tanker
Godt gået, Malou. Lavede tilfældigvis også en gryderet i går af rester af en steg vi fik i weekenden - det smager endnu bedre anden gang :)
SvarSletMht til spild af mad, herhjemme har vi fundet ud af at hvis vi planlægger og køber ind til ugens måltider i weekenden, er der stort set alrdig noget spild. Ja, det kan godt være belastende nogle gange at tænke forud på den måde, men det virker og giver en mindre stresset hverdag.
Jeg synes det er fedt at du tage sådan nogle emner op på bloggen :)
Kerry
*knus*
SvarSletHerhjemme er den HELT sikre restemad altid pita eller pizza. Alle smårester fryses ned og tages så op, når der er nok - enten til at putte på en pizza eller i pitabrød. Desuden plejer jeg nu også at lave mad til 2 dage - det er nemmere, sådan som vores hverdag ser ud :-)
SvarSletEr i øvrigt meget begejstret for din blog og læser den trofast!
Mette
To så vigtige ting.. At passe på vores verden og os selv.
SvarSletPas på dig selv - men udfordrer dig også. Det er sådan vi, udvikler os.
Jeg ønsker for dig, at du udfordrer dig selv med en kærlig hånd i din. En til at være der og passe på dig imens.
Nej, det som ikke slår os ihjel gør os ikke altid stærkere. Nogen gange så ødelægger det os og giver os ar på sjæl og krop, som næsten ikke kan heles igen.
Kram og tanker - og tusind tak, fordi du vælger at dele af dig selv ♥
Kæreste Malou,
SvarSletdet lyder som om du har haft mange svære oplevelser i dit liv. Jeg synes det er flot og godt at høre, at du er i gang med at håndtere dem på en måde, som hjælper dig med at slutte fred og komme videre med dit liv. Du er for sej!
Og samtidig gider at dele ud af din viden og erfaring til os andre. Tak for det.
Tak for linket; har nu meldt mig ind.
SvarSletSender også en masse varme tanker til dig. Jeg er sikker på, at du nok skal blive klar/afklaret med den udvikling, du har gennemgået generelt.
Kære Malou,
SvarSletSom flere af de andre også bemærker, blev dit ellers fantastiske indlæg om madrester tilsidesat, da jeg nåede længere ned på siden... Det havde jeg slet ikke set komme. Jeg vidste godt, at du tumler med ting - og at det indimellem er virkelig svært - men jeg havde ingen idé om, at du havde måttet gennemgå nogle så svære ting. Jeg fik tårer i øjnene, da jeg læste dine ord; og sidder nu og forsøger at få hold på mine tanker. Men jeg føler behov for at skrive til dig, selvom jeg ikke helt ved hvad. Jeg føler behov for at sige, at jeg synes, du tackler dine problemer på en enestående og ganske eksemplarisk måde - og jeg håber af hele mit hjerte, at tiden og din positive energi kommer til at hele sårene endnu mere...
Mange kærlige hilsner - og tusind tak for din skønne, personlige, åbne og særdeles modige blog.
/Eva
Hej igen Malou,
SvarSletDet gik op for mig at der var noget jeg havde overset i dit indlæg da jeg læste Evas kommentarer. Nu har jeg læst det hele og er blevet helt rørt. Tak fordi du deler din historie med os andre - det synes jeg er ret modigt.
Knus
Kerry
Du er super sej <3
SvarSletResterne ser super lækre ud. Og respekt herfra for at du også fik udryddet julesilden ;-)
SvarSletJeg fik helt ondt i maven over at læse om din søn. Jeg er selv mor, så jeg kan på en eller anden måde sætte mig ind i hvor hårdt det må være, og så alligevel ikke helt, når jeg ikke selv har prøvet det. Som Signe skriver, jeg håber du vælger det, der er rigtigt for dig.
Mvh Anna
Du ved, jeg elsker dig og vil bakke dig op uanset hvad du vælger.
SvarSletTil alle jer, som ikke kender Malou in real: hun er sådan cirka (mindst) dobbelt så skøn og dejlig som I får en fornemmelse af her på bloggen.
Aj låfs ju, baby <3
Tak for skøn inspiration til måder at bruge rester på, Malou!
SvarSletOg så håber jeg inderligt, at du får kontakt til din søn! Det er dybt gribende at læse, hvad du fortæller! Jeg er en, der altid ser Sporløs, fordi jeg kan mærke, hvor vigtigt det er at have kontakt.
Varme klem til dig ...
Restemad i nye klæder holder max! Det ser dælme godt ud alt sammen.
SvarSletJeg læste også dit indlæg sidste år, og jeg håber sådan, at du vil få mod til at få vished. Omvendt, så kræver det jo nærmest lige så meget mod at lade være, så jeg kan sagtens forstå at det er en svær beslutning for dig. Tillykke med din søn, uanset. Mange tanker fra mig
SvarSlet@Selina - Tusind tak, jeg er meget glad for at du kan lide det :-) Du er simpelthen en vaskeægte heltinde! Det stykke arbejde du har gjort med at sætte fokus på madspild har jeg dyb respekt for. Glæder mig til at se kogebogen :-) Glad hilsen Malou
SvarSlet@Bibbi - Jeg prøver virkelig at give slip på alle følelserne fra fortiden og kun leve i nuet. Men for pokker hvor er det svært. Du kan tro jeg er taknemmelig for de mennesker der er der for mig nu. Kram
@MissMuffin - Tak skal du ha'. Jeg har besluttet mig for at vente endnu et år med at skrive brevet. Det foregår nok i mit liv lige nu. Ja, det syntes jeg også. Tusind tak.
@Irene - Tusind tak, jeg er meget glad for din søde kommentar. Ja, det er forfærdeligt ikke af få sagt farvel. Det har du prøver kan jeg forstå. Heldigvis har jeg en bid af ham i min elskede søster. Kram
@Piskehaps - Tak, det var bestemt ikke dårligt. Puha, jeg samler mod et år endnu - og så skal det være!
@Anonym - Tusind tak, jeg samler mod i endnu et år og så skriver jeg.
SvarSlet@Signe - Tusind tak skal du ha' , det var en rigtig varm og dejlig kommentar. Jeg giver dig et knus for den når vi ses, nu er der jo kun ca 14 dage til :-)
@Kerry - Tak, det er dejligt at høre at du også laver gryderetter af dine rester :-) Det lyder som en rigtig god måde at planlægge sig ud af spild på.
@Tine - *Møs*
@Mette - Super god ide at bruge resterne på den måde. Tusind tak, jeg er glad for at du kan lide min blog :-)
@Godte - Tusind tak for din meget dejlige kommentar, jeg blev helt rørt da jeg læste den. Ja, vi skal huske at passe på os selv. Kram
SvarSlet@Sushistegen - Tusind tak, jeg prøver virkelig at få det bedste ud af de rester jeg har (både af livet og maden). Awwww, tak :-)
@Mette - Super! Tusind tak, jeg prøver :-)
@Eva - Tusind tak for din skønne kommentar, den gjorde mig meget glad. Ja, det har været nogle tunge ting at bakse med og der er nogle ting der aldrig bliver ok igen. MEN jeg prøver at få det bedste ud af resten af livet, det dur ikke at hænge fast i en dårlig fortid. Det er skam mig der takker ;-)
@Kerry - Tusind tak, det er jeg glad for at du syntes. Kram
@Bibo - Tusind tak (og det er du også selv) :-D
SvarSlet@Anna - Hæ hæ, den stakkels sild skulle da ikke ligge der og lide :-) Tusind tak, jeg tror jeg er nået frem til den rigtige beslutning. Jeg venter et år og så skriver jeg.
@Lisa - Tak, du kan tro det er gengældt! Awwww, tusind tak. Jeg sætter en stor ære i at lade den ægte mig skinne igennem her på bloggen. Lovez you 2 <3
@Madame - Dejligt at du kan finde lidt inspiration til rester her :-) Tak, jeg håber også at jeg får kontakt. Jeg ser med vilje ikke Sporløs - det er ren følelsesporno for mig og jeg kan ikke lade være med at gå ind i andre mennesker følelser. Drømmer af og til at de banker på min dør med rullende kamera og spørger om jeg mangler en søn. Varme klem
@Louise - Tusind tak skal du ha' :-)
@Sus - Du har helt ret, begge ting kræver mod. Jeg MÅ ha' vished på et tidspunkt. Tusind tak.
Kære du.
SvarSletJeg har ikke kendt til din blog ret længe, men jeg har læst det med din søn og bliver lige nødt til at give dig min mening med på vejen :-)
Jeg er selv bortadopteret af danske forældre. Har haft det godt... Men det har da fyldt en del i tankerne, hvorfor det skete. Ikke bitterhed på nogen måde - bare behov for at vide hvorfor. Måske også kunne genkende nogle fælles fysiske træk eller evner?
Jeg er en pige og derfor desværre ikke dit barn:-) men jeg ville elske min biologiske mor for at turde tage kontakt til mig. Hvis vi intet har til fælles, kan vi i det mindste give hinanden et kram og gå videre i livet hver for sig...men lidt mere afklarede.
Du må ikke på nogen måde læse dette som et indlæg der dømmer dig! Det er udelukkende ment som et indlæg fra "den anden part" som jeg tænkte du kunne bruge, ligesom jeg bestemt også kunne lære noget af dit.
Jeg ønsker dig al mulig held og lykke og vil da lige sige, at jeg da ville blive glad, hvis min mor var en tro kopi af dig:-)
Knus