Ratatouille i Römertopf...

I går bestemte indholdet af grøntsagsskuffen hvad vi skulle ha' til middag. Jeg tænkte ikke over det da jeg pakkede kassen ud i fredags, men den indeholdt faktisk alle ingredienserne til en klassisk 'ratatouille niçoise'. Det fik vi vildt meget da jeg var barn, både her og i Frankrig, men jeg har ikke lavet det i mange år. Ærgerligt for det er både nemt og lækkert. For at gøre det endnu nemmere for mig selv besluttede jeg mig for at bage det i ovnen - så soen røg straks i blød.

Hovedrollen i ratatouille spilles af tomat (eller en rotte ved navn Remy). Birollerne spilles af squash, aubergine, løg og peberfrugt samt hvidløg og krydderurter.

Rosmarin og timian havde jeg i fryseren. 5 fed hvidløg og 2 friske laurbærblade blev det også til.

Man kan også vælge af krydre retten med herbes de Provence, som alt efter hvem man spørger, indeholder fennikel. Det fik mig til at komme 1 tsk fennikelfrø i.

Der er flere forskellige måder at lave ratatouille på. Nogle foretrækker at skære squash og aubergine i skiver, stege dem separat, taglægges dem i et fad eller gryde og overhælde dem med en sauce lavet på resten. Man kan også som her snitte det hele i mundrette bidder og lave det på en gang. Jeg valgte at komme to gulerødder i også, de blev dog snittet i mirepoix, så de kunne nå at blive møre også. Hårde grøntsager og andre kulhydratholdige ting kan være meget svære at få møre i en tomatbaseret sauce (pH-værdien 'tillader' f.eks ikke at cellevæggene i kulhydrater nedbrydes - et længere foredrag om det gemmer jeg lige til en anden gang).

Rødløget blev også hakket groft og hvidløget skåret i tynde skiver. Jeg ville lige give dem begge en tur på panden inden de kom i Römertopfen.

Jeg foretrækker flåede tomater til den her slags retter. Sådan et stykke sammenrullet tomatskind kan være ret træls at tygge i. Tomaterne (4 stk) fik derfor snittet et kryds i toppen, kom i en skål og blev overhældt med kogende vand.

Efter ca 30 sekunder var skindet lige til at pille af med en urtekniv. Tomaterne blev derefter skåret i grove stykker.

4 tomater var slet ikke nok til den mængde grøntsager jeg havde - så jeg hentede forstærkning i køkkenskabet: en flaske mosede tomater med basilikum og havsalt.

De to slags løg og gulerødderne fik først en tur på panden i en pæn mængde olivenolie. Det skulle ikke tage farve, bare blive 'klart' og lokke lidt sødme frem i løgene.

Alle grøntsagerne blev vendt sammen i den fugtmættede Römertopf. Der kom lidt olivenolie, de hakkede krydderurter, salt og peber ved. Hele flasken med tomat blev hældt over og hele herligheden fik låg på. Soen røg i en kold ovn som blev skruet op på 200°C.

Efter 1 time kiggede jeg til sagerne. Duften var fuldstændig forrygende og sendte mig straks på minderejse til barndommens somre i Provence. Det er utroligt som duft kan udløse minder. Nå, men jeg var ikke tilfreds med konsistensen af grøntsagerne - så soen røg i ovnen i endnu 1 time.

Oh la la.....så var den i skabet. Lidt salt, et par dråber balsamico og ditto agavesirup justerede balancen helt perfekt.

Det var godt nok som et møde med en gammel glemt ven. Smagen af sol og sommer var helt perfekt på en lidt halvgrå dag. Ratatouille kan sagtens spises som en selvstændig ret f.eks med godt brød til. Det er også fremragende tilbehør til kødretter og fisk. Åh, et stykke skindstegt multe og lidt oliven til - så er lykken gjort.

Jeg valgte at lave halvdelen om til en pastaret med resten af min osso buco. En fransk-italiensk hybrid af bedste skuffe. Jeg havde jo lavet saucen fra bucoen om til en suppe, så ratatouillen kunne fint lege med som sauce her. I stedet for pasta lavet på hvedemel, kogte jeg en portion af den her økologiske variant lavet på majs og ris.

Ratatouille blev vendt med kødet og kom i ovnen i 30 minutter så smagene kunne nå at smelte godt sammen. Inden servering vendte jeg retten med en god håndfuld hakket persille.

Lidt revet parmesan og ekstra persille pyntede gevaldigt. Uhm, love on a plate. Jeg regnede sammen at den ret i alt havde fået 5½ time i ovnen. Det er godt nok slow food så det basker. Jeg frøs resten af 'pastasaucen' ned - den vil jeg lave en lasagne af en anden dag. I morgen skal jeg nemlig ikke lave mad, men til mit 2. besøg i madklubben Ad Hoc.

Det har været nogle ret trælse fibro-dage med mange smerter og meget lidt søvn. De få kræfter der har været er blevet brugt på at lave aftensmad og pakke kuffert til Tallinn. Vi fik godt nok take-out en aften, men det bekom mig altså ikke halvt så godt som en hjemmelavet portion mad. Det var ellers en rigtig fin burger som jeg pimpede med avocado, tomatskiver og karse. Jeg tror fremover at det eneste take-out vi kommer til at bestille bliver sushi. Nu hvor jeg har fået min drøm om en røremaskine opfyldt håber jeg at tingene bliver anderledes.

Til mit store held havde Imerco i sidste uge en Kenwood KMC650 med kødhakker på tilbud til 2499 kr (før 3999 kr). Før jul vandt jeg et gavekort på 1000 kr i en forbrugerundersøgelse, så det var 'kun' 1500 kr der skulle på bordet. Dem fik jeg allernådigst lov til at låne fra husholdningskontoen og så betale af i rater. Gavekortet havde jeg egenligt øremærket til en pålægsmaskine de havde på tilbud også. Det er nemlig næsten umuligt for mig at skære brød og pålæg med en kniv. Max kunne dog godt se det fornuftige i at jeg valgte røremaskinen - og det fornuftige valg belønnede han så ved at købe pålægsmaskinen til mig. Wow!

Nu er der blevet ryddet op i køkkenet og det hele rokeret rundt. Maskinparken står fremme og er klar til brug. Det er vigtigt for mig at jeg ikke skal hive dem frem og tilbage fra et eller andet skab, for så kommer de aldrig i brug. En verden af muligheder åbner sig nu: der skal bages, piskes, hakkes og skæres - når jeg altså får nogle kræfter på kontoen.

Og nu tror jeg at jeg vil gå ud og lave en hurtig kop kage og en kop varm te inden jeg skal forsøge at få noget søvn. Jeg krydser fingre for at den her nat byder på mere søvn end de sidste 3.