Dampede muslinger med nem aïoli...

I går havde jeg bestilt en kasse med 2 kg muslinger fra Aarstiderne. Det er 3. gang jeg bestiller dem og de har været meget forskellige hver gang. Denne gang var de vildt store.

De fik hevet 'skægget' af og fik en tur med en skuresvamp. De åbne fik et dask mod kanten af vasken - dem der ikke lukkede sig blev kasseret, sammen med dem der havde ødelagte skaller. (der var 17 stk der måtte ud).

Jeg ville gerne lave 'moules marinières' som her, men jeg havde et benspænd: der måtte ikke komme nogen former for alkohol i. Så hvidvin og Noilly Prat var out. Jeg brugte hvad jeg havde af grønt: ½ fennikel, 1 stor gulerod og 1 porre + 5 fed hvidløg og en lille potte persille. Har ikke kommet fløde i før, men efter at ha' fået det flere gange på Klassisk 65 er det nu ganske uundværligt.

Det lille glas indeholdt en safran-crem som jeg planlagde at smage til med hvidløg så det blev en slags safran-aïoli. Men den plan blev hurtigt forkastet. Den havde en kemisk og klam eftersmag af noget meget ækelt, som blev hængende i mundhulen længe efter. Den røg direkte i skraldespanden. Farvel!

I stedet hentede jeg hurtig hjælp her hos Signe. Hun havde en nem opskrift liggende som jeg lånte. Jeg lavede en lille smule om, så det er min version du får her:

2 pasteuriserede æggeblommer
1 tsk dijonsennep
½ tsk salt
3 fed presset hvidløg
2 dl rapsolie

Det hele kom i et højt glas og fik *wroom wroom* med stavblenderen til det var en blankt og lækkert. Aïolien blev derefter smagt til med saften fra ½ citron, lidt ekstra salt og en smule røget paprika.

Den røgede paprika giver en pikant smag og er, sammen med syren fra citronen, med til at bryde fedmen.

Og så var det blevet muslingernes tur. Alle urterne blev snittet fint og persillen hakket. Vinen blev erstattet med lidt hvidvinseddike og 2 dl god grøntsagsfond (Herbamare). Jeg besluttede mig for kun at tilsætte 1 del fløde, muslingernes fine smag kan nemt bliver overdøvet hvis der er for meget i.

Først blev urterne sauteret i lidt olivenolie sammen med 1 tsk timmian jeg hentede i fryseren. 1½ spsk hvidvinseddike kom på og kogte væk igen. Fond på og så helt op for blusset. Muslingerne blev hældt på og der blev rørt rundt et par gange. Låg på - og så var muslingerne færdige på 6 minutter. De blev taget op med en hulske og lagt i et stort fad. Suppen blev kogt kraftigt ind med fløden i et par minutter og tilsat halvdelen af persillen. Jeg kom 2 dl i hver tallerken, hældte det sidste over muslingerne og dryssede med resten af persillen.

Og så var det bare med at komme muslinger i sin suppe. Vi fik små stykker ristet brød med aïoli til og spiste til vi segnede.

Det var nogle meget kødfulde og saftige muslinger. Og de smagte nøjagtig som 'ægte' moules marinières - vinen manglede slet ikke. Bonus!

Vi kunne dog ikke spise dem alle, så jeg lavede et fad med resten - dem vil jeg så gratinere i aften som en lille forret.

Puha, det er nogle slemme dage. Fibromyalgien spænder i den grad ben for mine udfoldelser. Jeg har været hjemme hele ugen og forsøgt at hvile mig så meget som muligt. I går blev jeg dog lokket i biffen af en veninde og se Biutiful, som er denne måneds Politiken Plus film. Den var barsk, trøstesløs og grum - på ingen måde en feel-good film. Men den gjorde et stort indtryk på mig og satte godt nok mit lille liv i perspektiv. Vi så filmen i Metropol på Trøjborg hvor der ligger 2 rigtig gode butikker for mig: Jordens Frugter og en super god genbrug. Jeg fik fyldt op af det helsekost jeg manglede og fandt en lille rød taske til min mobiltelefon til 20 kr. Desværre bar jeg mine indkøb hjem i en pose og det kvæstede lige min højre arm igen. Så derfor fik vi faktisk først muslinger kl 22 i aftes fordi det tog mig en evighed at snitte urterne og vaske muslingerne.

I dag skal jeg bare slappe af og lave så lidt som muligt. Aftensmaden bliver nem (håber jeg), for jeg skal lave kylling i Römertopf for første gang.