Bloggens 2 års fødselsdag og status...

I dag fylder bloggen 2 år. Der er sket SÅ meget siden jeg startede op en kold, søvnløs januarnat i 2009. Det at opfinde nye opskrifter, afprøve andres og smage en masse nye ting har været virkelig fedt. Når jeg nu ikke kunne få lov at blive i mit fag, så er madblogning blevet en ganske fin 'beskæftigelse'. Det er så fedt med feedback på det ting jeg laver – selv om jeg er en værre kost til at få skrevet tilbage. Men den største gevinst er alle de sociale relationer bloggen har ført med sig. Jeg har for første gang i mit liv fået et netværk. Jeg kan slet ikke beskrive hvor overvældende det er for mig at ha' mødt nogle mennesker som jeg er kommet til at holde så meget af – og som jeg kan mærke holder af mig. Selv om der er ubehageligt fnidder i bloglands afkroge, er der heldigvis mest bloglove. Jeg har fået nogle veninder som er deres vægt værd i guld (og kage). Kagedåserne er den mest fantastiske flok med plads til ALLE de særheder vi hver især har.

Jeg havde planlagt en give-away med nogle af mine favoritter fra bloggen i det sidste år – men der mangler kræfter og ord til at skrive indlægget. I det hele taget er det svært at skrive noget, for jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Men jeg kan mærke at jeg skal skrive noget nu – ellers visner bloggen mellem fingren på mig og jeg kommer ikke i gang igen

Jeg har før skrevet både personligt og privat – balancen er hårfin. Når livet tager nogle uventede drejninger er det svært at skrive om, for selv om det her er en madblog, deler jeg jo også andre detaljer om mit liv.

Det har ikke været nogen hemmelighed at der er foregået en masse dårligt bag facaden længe. Det sidste stykke tid er det gået voldsomt ned af bakke herhjemme. Jeg hverken kan eller vil fortsætte mit samliv med Max, vi skal derfor separeres og han skal nu finde noget andet at bo i. Jeg ved ikke hvad der skal ske på længere sigt, men det er sådan det bliver nødt til at være lige nu. Jeg ønsker på ingen måde at hænge Max ud og mener at årsagerne til vores brud er alt for private til at skrive om her. Men nu er der er forklaring på hvorfor bloggen ændre sig fremover. Nu skal jeg jo til kun at lave mad til mig selv og skrive om det. Jeg forestiller mig meget kreativ jonglering med rester.

Men hvor har det været en hård beslutning. For hvad skal jeg så stille op med mig selv nu? Jeg har jo en del fysiske begrænsninger og økonomien bliver pludselig meget stram. Heldigvis kan jeg få boligsikring, dog ikke ret meget. Lejligheden er nemlig for stor til en person, så det trækker ned. Men jeg tænker at jeg hellere vil bo lidt dyrt og så spare på andre ting – når det betyder at jeg kan blive i mine trygge omgivelser samme med kattene. Separationen er hård nok i sig selv, en flytning oveni ville få mig til at klappe helt sammen.

Men der er mange praktiske ting jeg nu skal finde en løsning på, for de fysiske begrænsninger råber på kreative løsninger. Heldigvis står mit fantastiske netværk klar med både hjælp og idéer.

Puha, det hjalp af få lidt luft - det letter allerede.

Og så kan jeg måske fokusere lidt på hvad bloggen skal bruges til i det næste stykke tid:

Sif og jeg havde en fuldstændig skønherlig tur til Tallinn. Jeg har en masse lækre billeder og en masse spændende mad jeg gerne vil vise frem når jeg får mobiliseret nogle kræfter. Og så er det i morgen at Olivado langt om længe skyder deres konkurrence i gang. Jeg har både opskrifter og billeder klar, så muligheden for at jeg kan deltage er der da. Og så har jeg også lidt laber restemad i ærmet.

Tak for alle de søde kommentarer og mails jeg allerede har fået. Det er uvurderligt med alt den varme og støtte I giver. Det skal nok gå alt sammen!