I dag fylder bloggen 2 år. Der er sket SÅ meget siden jeg startede op en kold, søvnløs januarnat i 2009. Det at opfinde nye opskrifter, afprøve andres og smage en masse nye ting har været virkelig fedt. Når jeg nu ikke kunne få lov at blive i mit fag, så er madblogning blevet en ganske fin 'beskæftigelse'. Det er så fedt med feedback på det ting jeg laver – selv om jeg er en værre kost til at få skrevet tilbage. Men den største gevinst er alle de sociale relationer bloggen har ført med sig. Jeg har for første gang i mit liv fået et netværk. Jeg kan slet ikke beskrive hvor overvældende det er for mig at ha' mødt nogle mennesker som jeg er kommet til at holde så meget af – og som jeg kan mærke holder af mig. Selv om der er ubehageligt fnidder i bloglands afkroge, er der heldigvis mest bloglove. Jeg har fået nogle veninder som er deres vægt værd i guld (og kage). Kagedåserne er den mest fantastiske flok med plads til ALLE de særheder vi hver især har.
Jeg havde planlagt en give-away med nogle af mine favoritter fra bloggen i det sidste år – men der mangler kræfter og ord til at skrive indlægget. I det hele taget er det svært at skrive noget, for jeg ved slet ikke hvor jeg skal begynde og hvor jeg skal ende. Men jeg kan mærke at jeg skal skrive noget nu – ellers visner bloggen mellem fingren på mig og jeg kommer ikke i gang igen
Jeg har før skrevet både personligt og privat – balancen er hårfin. Når livet tager nogle uventede drejninger er det svært at skrive om, for selv om det her er en madblog, deler jeg jo også andre detaljer om mit liv.
Det har ikke været nogen hemmelighed at der er foregået en masse dårligt bag facaden længe. Det sidste stykke tid er det gået voldsomt ned af bakke herhjemme. Jeg hverken kan eller vil fortsætte mit samliv med Max, vi skal derfor separeres og han skal nu finde noget andet at bo i. Jeg ved ikke hvad der skal ske på længere sigt, men det er sådan det bliver nødt til at være lige nu. Jeg ønsker på ingen måde at hænge Max ud og mener at årsagerne til vores brud er alt for private til at skrive om her. Men nu er der er forklaring på hvorfor bloggen ændre sig fremover. Nu skal jeg jo til kun at lave mad til mig selv og skrive om det. Jeg forestiller mig meget kreativ jonglering med rester.
Men hvor har det været en hård beslutning. For hvad skal jeg så stille op med mig selv nu? Jeg har jo en del fysiske begrænsninger og økonomien bliver pludselig meget stram. Heldigvis kan jeg få boligsikring, dog ikke ret meget. Lejligheden er nemlig for stor til en person, så det trækker ned. Men jeg tænker at jeg hellere vil bo lidt dyrt og så spare på andre ting – når det betyder at jeg kan blive i mine trygge omgivelser samme med kattene. Separationen er hård nok i sig selv, en flytning oveni ville få mig til at klappe helt sammen.
Men der er mange praktiske ting jeg nu skal finde en løsning på, for de fysiske begrænsninger råber på kreative løsninger. Heldigvis står mit fantastiske netværk klar med både hjælp og idéer.
Puha, det hjalp af få lidt luft - det letter allerede.
Og så kan jeg måske fokusere lidt på hvad bloggen skal bruges til i det næste stykke tid:
Sif og jeg havde en fuldstændig skønherlig tur til Tallinn. Jeg har en masse lækre billeder og en masse spændende mad jeg gerne vil vise frem når jeg får mobiliseret nogle kræfter. Og så er det i morgen at Olivado langt om længe skyder deres konkurrence i gang. Jeg har både opskrifter og billeder klar, så muligheden for at jeg kan deltage er der da. Og så har jeg også lidt laber restemad i ærmet.
Tak for alle de søde kommentarer og mails jeg allerede har fået. Det er uvurderligt med alt den varme og støtte I giver. Det skal nok gå alt sammen!
Glæder mig til at se dig skabe mesterværker af resterne.
SvarSletGod vind og varme tanker!
Et brud er aldrig let........ !
SvarSletHåber du kommer godt ud på den anden side, når du har fundet DIG !
Mange tanker
Marianne
De bedste tanker her fra. Jeg har aldrig mødt dig, men nyder dine blogindlæg, og sender dig en kærlig tanke hver gang jeg har den sushi-bog fremme som jeg var så heldig at få i en give-away.
SvarSletDe bedste hilsener og ønsker om at du kommer hel ud i lyset, sendes her fra Nørrebro.
Varme tanker og god karma herfra. Jeg er ked af at høre, at det har været og er en svær tid. Jeg håber og tror, at du kommer styrket ud på den anden side, selvom vejen måske bliver svær at gå.
SvarSletFor pokker Malou, hvor jeg føler med dig. Det er en tung beslutning at træffe, for et brud er et brud - uanset hvem der forlader eller bliver forladt.
SvarSletHold fast i, at det er det rigtige for dig, så finder du også løsningerne på de mere praktiske udfordringer, du nu står overfor.
Et stort varmt kram og mange tanker herfra.
Lotte
Tillykke med blogfødselsdagen!
SvarSletJeg har kun mødt dig én gang, men det var festligt, og jeg sender dig nogle gode tanker! Tak, fordi du deler med os.
Kæmpe kæmpe kæmpe kram til dig!!!
SvarSletDet er en godt, at du vælger, at blive der hvor du og kattene, føler jer tilpas. Det var simpelhen et af de vigtigste punkter jeg hakkede af, dengang jeg stod i noget lignende.
SvarSletMan gør ting, når man kan, og du kan nu.
Mange tanker og stor knus herfra Bryggeboet.
Ja, og der skulle stå, at det er en god ting...osv. Sorry!
SvarSletTro på det - jeg gør!!! ;o)
SvarSletJeg er ny læser af din blog. Jeg har læst den fra ende til anden. Du skriver levende og inspirerende, og jeg glæder mig til at læse mere fra Eders hånd.
SvarSletTrist med dit brud, men når beslutningen er taget, så er det den rigtige beslutning. Cyber-knus herfra. Pas godt på dig selv. VH Pernille
Stort tillykke og tak fordi du er her. Det er altid dejlig at komme på besøg hos dig.
SvarSletSender dig en masse varme tanker. Godt at du har skabt et dejligt netværk - for det er dem, der skal hjælpe dig igennem de svære tider.
SvarSletDin blog er et fornøjeligt (og nyttigt) bekendtskab og jeg er helt sikker på at den også vil være det fremover. Jeg håber det bedste for jer begge i fremttiden. Selvom man ikke kan leve sammen, så er det frygteligt svært at skilles. Mange varme tanker til dig herfra :-)
SvarSletTillykke med blogfødselsdagen - jeg nyder at læse med og blive inspireret af alle dine gode påfund :-)
SvarSletOg de bedste tanker og håb om en god fremtid. Er ked af at høre om bruddet, men jeg er sikker på, at du nok skal komme igennem det.
2 år er sgu lang tid - tillykke med det!
SvarSletHeld og lykke med alting fremover, håber snart du får styr på det hele...
Kære Klidmoster, jeg har aldrig mødt dig. Alligevel føler jeg lidt, at jeg kender dig, for din blog er på min top tre over yndlings blogge, og jeg besøger "dig" dagligt. Det gør mig meget ondt at høre, at de dårlige ting, der er forgået bagved har været så alvorlige. Det må have været meget hårdt. Jeg ønsker dig alt det bedste i din nye og anderledes (og helt sikkert lysere) tilværelse.
SvarSletPas på dig selv!
Kærligst, en trofast læser
Kære Malou! Tænk, jeg synes, jeg har "kendt dig" meget mere end to år - til lykke med blogfødselsdagen.
SvarSletDin blog er inspirerende for køkkenamatører som mig - jeg sidder tit nærmest og savler over dine flotte anretninger - samtidig med, at jeg lærer noget. Og noget af det, jeg hele tiden allerbedst har kunnet lide ved din blog, er, at den ikke er et forlorent glansbillede af det perfekte liv. Vi ved jo alligevel allesammen, at det ikke rigtig findes.
Jeg ved ikke, om man kan sige "held og lykke med skilsmissen"... Jeg troede engang, det var lettere selv at gå end at blive gået fra. Jeg blev klogere. Og sommetider er det heldigvis rigtigt, at det, der ikke slår en ihjel, gør en stærkere. Jeg ønsker alt det bedste for dig.
Til lykke med blog-dagen - og alt det bedste fremover i dit nye liv. Håber du finder roen ved at være alene!
SvarSletMange varme tanker fra mig. Jeg håber du finder ro til at komme igennem dette. Knus fra Vibeke
SvarSletJeg har fulgt din blog i et stykke tid nu, og synes den er super inspirerende. Glæder mig til dine 'rester'.
SvarSletHåber du finder ro til at passe på dig, når de første dønninger efter bruddet lægger sig.
Kære Malou,
SvarSletJeg sender dig de varmeste, mest opbyggelige, glade, fyldt-med-god-karma og enegigivende tanker. Som de andre også kommenterer: Et brud er ALDRIG nemt. Uagtet hvordan og hvorledes.
Jeg kan godt lide at tænke på, at livet er én lang skolegang - hvor alle vore oplevelser og erfaringer kommer til os, for at vi skal lære noget af dem - og udvikle os.
Så et meget interessant program på nettet i går fra DR2 om sjæl og videnskab. Det handlede om smerter, også fysiske smerter - men det gik ud på, at mange mange smerter her i livet handler om, hvilke forventninger vi har til smerterne og hvordan vores tanker kan hjælpe med at hele os. Både fysisk og psykisk.
Det var tankevækkende.
Og som min kloge fru moder altid siger til mig, hvis det hele går i sort: "Hvis livet rækker dig en sur citron, så pres den, og lav en limonadebod". Synes faktisk du tackler din sygdom på præcist denne måde. Det er SÅ beundringsværdigt!
Mange knus - og ja: Det hele skal nok gå!
/Din ven i Istanbul
Kære du, det gør mig ondt, at du skal igennem dette også. Men jeg er sikker på, du har et godt bagland af skønne venner, der står klar til at hjælpe dig.
SvarSletEt stort tillykke med de to års blogfødselsdag, klem!
Kære Malou,
SvarSletEn underlig skelsættende blogspot - et stort tillykke med dine 2 dejlige år på bloggen. Det har været helt fantastisk at følge, hvordan den og især du har udviklet dig... og den er og bliver til stor inspiration. Det er kreativ kogekunst, du udviser.
Bruddet er trist; meget trist på dine vegne - men hvis man er kommet til erkendelsen, at man ikke længere kan leve sammen, så er sorgarbejdet allerede i gang.
Jeg er sikker på, at du kommer stærk ud på den anden side - og det lyder som en klog beslutning at holde fast i din base.
Mange tanker
Nille
Hej Klidmoster.
SvarSletJeg ved du ikke vil have overskud til at svare personligt på alle de søde beskeder du har fået herinde - og forståeligt nok.
Jeg er endnu en af dem i rækken der kan sige at jeg kun kender dig via din blog, som jeg snublede over, da jeg på et tidligere tidspunkt snublede over Anarkas (Sifs) blog.
Og tak for det! At du på trods af sygdom (og nu også andet) gider dele ud af din madglæde!
Efter jeg selv er blevet alvorlig syg med Colitis, og nu er på diæt, så er det rart med blogs om rigtig god 'vi elsker mad' mad. Jeg finder rigtig meget inspiration hos dig, og laver dine opskrifter om til noget jeg kan (må) bruge.
Jeg har også selv fibromyalgi, så jeg kan uden at tage for store ord i munden, sige at jeg forstår dine 'døde dage'.
TAK fordi du blogger og tillykke med årsdagen. Bliv endelig ved!!
Mange varme hilsner fra Færøerne
Det kom godt nok som noget af en overraskelse. Jeg håber, at du må finde det du leder efter i dit nye liv, og glæder mig til fortsat at følge bloggen...
SvarSletKæreste Malou
SvarSletEt stort tillykke med blogfødselsdagen ..Vi er nok mange, der glæder os til du en dag får skrevet, blogget, og fotograferet så meget, at du udgiver en kogebog :)
Skæbnen er os ikke alle lige nådig.. kærlige venskaber er det, der bærer os igennem, når netop skæbnen skubber os i en retning, vi ikke havde regnet med, vi skulle...
Knus og mange tanker
Ann-Charlotte
Kære Skønne Klidmoster
SvarSletTakket være Stinne, som vi har tilfælles på facebook faldt jeg først over en af dine opskifter. I løbet af en uge havde jeg læst hele din blog. Så læste jeg Sifs. Nu er jeg forbi jer hver dag.
Jeg er selv lidt af et madøre, men fravalgte en mulig karriere i mad, for drømmen om jounalistik. Dengang mente jeg, at mad er kærlig, som jeg kun kunne give til dem jeg elsker.
Så blev jeg journalist og fik travlt med alt muligt og maden gik fra kærlighed til pligt. Altså indtil jeg stødte på dig.
Nu kommer der troligt kasser hver eneste uge, ofte er det hos dig jeg henter inspirationen til hvordan de ender deres dage. Kyllingerne i mit køkken koster 149 kr. stykket. Så jeg planlægger. Er en god husmor. Og de giver mad til mindst tre x to måltider.
At spise op er det nye sort. Du har givet mig respekten for råvarerne og økologien igen. På grund af dig spiser vi sundere, sjovere og bedre.
Så tak for alle ordene. Jeg bliver ved med at tjekke ind hver eneste dag. Og en af de kommende dage, måske om lang tid, men lige meget hvor sort et hul, du er i nu, så vil jeg kunne læse mellem linjerne, at du smiler igen. Og så vil jeg smile med dig.
Tak for mad.
Kathrine
Jeg hepper på dig og håber virkelig du fortsætter med at blogge, for jeg elsker at læse din :)
SvarSletOg så skal du vide, at det hele nok skal gå. For det gør det jo altid i sidste ende :)
Hilsen Louise
Kære Kirsten, Marianne, nonisotrop, ThinkingSpace, Lotte, Anne, K, Sifka, Bibbi, Pernille, Vibeke, Camilla, Ditte, Piskehaps, Leda, Laura, Frk. Møller, Heidi, Vibeke, Kirsten, Eva, Madame, Nille, Colitisramt, LaTascha, Madam Kjeldsen, Kathrine og Louise.
SvarSletPuha, jeg har lige siddet og læst alle kommentarerne igen. Jeg er MEGET rørt og glad over alle de dejlige ting I skriver. Det er bestemt ikke fordi jeg ikke har lyst til at svare jer alle hver i sær - jeg kan bare ikke tåle at gå ind i de førelser jeg beskriver i indlægget igen.
Men mange tusind tak for alt en støtte og opbakning. Det gør virkelig en forskel i mit liv.
Mange Kærlige hilsner
Malou