søndag den 14. november 2010

Vinderne er fundet - af et Piskeris på eventyr i Århus...

Piskeriset har været 'lykkens gudinde' og udtrukket 2 vindere af min give-away. Ja, TO vindere - følte pludselig for at smide en ekstra dims i puljen. Så tillykke til: Helle K (spicy) og Ea Ejersbo (rødkål) - send mig jeres adresser, så er der dimser med labert fyld på vej til jer!

Det har været en rigtig laber weekend ('laber' er mit nye in-ord -tak Signe - men jeg tror det hurtigt brænder ud) fyldt med dejlige mennesker og spiseoplevelser. Jeg havde brugt hele ugen på at samle kræfter til det, så det er derfor der har været stille her på bloggen. I dag har Sif haft premiere på et nyt kursus og i den forbindelse lokket det kagegale Piskeris (aka Piskehapsen) til byen. Jeg 'deltog' selv i kurset ved at snorke på sofaen.

Piskehapsen havde flere gange udtrykt ønske om at se Bazar Vest, så hendes visit blev planlagt sådan at det kunne klemmes ind. Se hendes eget indlæg om besøget i bazaren her.

Vi fik en super enkel og lækker frokost derude. Hummus i vilde mængder med fladbrød og syltede sager samt en skøn krydret samosa med kartofler, oksekød og ærter. Vi måtte dog huske hinanden på ikke at spise for meget, for aftenens middag skulle indtages på byens bedste bistro, Klassisk 65 (mere om det senere, og glæd dig - det var simpelthen i verdensklasse).

Og jeg fik lækre gaver fra det eksotiske Sjælland. Da Hanne K og jeg besøgte Piskehapsen i sommers hev hun os med i Bjergtrolden og viste os de labreste bajere. Og da hun nu ved at jeg ikke kan få min øl ond og mørk nok, havde hun et par virkelig lækre bulderbasser med. Og så fik jeg en plade af noget totalt labert chokolade. Men det allerbedste var nu den flaske 'liquide love' hun havde med fra fryseren - hjemmelavet hyldeblomstsaft. Oh la la.....

Jeg halser bagefter bloggeriet og indlæggene hober sig op. Jeg har et par nye jern i ilden som også tager tid og kræfter, men som er båret af interesse og ønsket om udfordring - så jeg klager bestemt ikke. Ugen der kommer byder på et par rigtig spændende arrangementer bla stiftende generalforsamling i Slowfood Århus og et besøg af Den Økologisk Madkaravane hos Svineriet.

Men først skal jeg bare ligge på sofaen i et døgn og lade op. Den labre weekend har haft sine omkostninger. Tjaw!

12 kommentarer:

  1. Åh din labre kvinde - var lige ved at blive bekymret, men så poppede et indlæg op.
    Skønt at se og høre, at du har haft (endnu) en forrygende/laber weekend. Håber vi snart snaks ;)

    MØS

    P.S. Vi får da noget fra 65, ikke?

    SvarSlet
  2. Muærhæhæh - øj, det var en god weekend :-)

    Super program, der var skruet sammen, og fremragende selskab!

    Glæder mig til at vi ses igen på et andet tidspunkt :-)

    SvarSlet
  3. Jeg besøgte også Bazar Vest for nylig - det var min første gang og bestemt ikke min sidste!Især frugt-og grøntafdelingen var guf for sådan en som mig. Og alle de andre spændende (mad-)ting, man kunne købe, uha det løber op, når man kommer derud.

    SvarSlet
  4. Dejligt at weekenden blev så god - du har nu også smittet mig med adskillige skøre udtryk :-)
    Det er altid fedt at have mennesker med i Bazaren for første gang - det er lidt ligesom at komme til en ny verden!
    Møs

    SvarSlet
  5. Svedig weekend! (som de unge siger på Nørrebro, hvis den da ikke lige er 'kølig', for det er den nemlig også nogle gange - og det er åbenbart lige så positivt ;-))
    Som allerede bemærket til Frau Piskereis: Glæder mig max til at høre om Klassisk 65. Hvis det er så godt, som det lyder til, bliver jeg jo nødt til at få bestilt bord til næste gang jeg er hjemme i Smilets by :-)
    Mange solskinshilsner
    /Eva

    SvarSlet
  6. Hejsa! Tak for din søde hilsen♥ Ej hvor hyggeligt at I sådan kan mødes - er meget misundelig ;-) Lyder som en super hyggelig weekend. Og snart madblogger træf i heldige kvinder. Ha en dejlig uge!

    SvarSlet
  7. TAK - jeg sender dig straks min adresse :) Jeg glæder mig SÅ meget til at prøve den.

    SvarSlet
  8. øh jeg kan ikke lige finde din adresse... måske er jeg bare blind ;)

    SvarSlet
  9. Lyder som en fantastisk weekend - kommer lige fra Anarkistens reportage fra 65 :)
    Og jeg kan se at jeg er en vinder - hurra! Email er straks på vej.

    P.S. til Helle K - kig inde under profilen i højre side, der finder du et mail link.

    SvarSlet
  10. Uhmmm - olieglinsende hummus - må snart på bazar igen ;-)
    Kom lige til at tænke på dig og din blog, da jeg var inde omkring nystartede theilsilondon.blogspot.com ....den skulle du altså prøve at kigge på - ;-)

    SvarSlet
  11. @Lisa - Åh, hvor dejligt. Jeg har også været mere død end levende. Trænger vist til ferie :-) Det har virkelig været nogle vilde weekender og der venter endnu en i morgen. Uh, jeg har så meget at fortælle. Måske kan vi snakkes sammen i aften? Møs (joho, der er allerede postet noget om 65)

    @Piskehaps - Ja, tak for en fuldkommen laber weekend. Vi ses lige pludselig til mere mad og hygge :-D

    @Anne - Ja, første gang man kommer derud bliver man blæst helt væk. Jeg tager gerne bussen derud bare for at gå rundt og kigge :-)

    @Signe - Åh, det var sådan en laber weekend. Du må med næste gang :-) Glæder mig til at fejre dig i morgen! Møs

    @Eva - Totalt svedig weekend der :-) Åh, du kan roligt bestille bord på 65 når du kommer til byen - det er spitzenklasse! Uh, solskinshilsner - min favorit. Jeg kan bare kun desværre sende nogle overskyende tilbage ;-)

    SvarSlet
  12. @Tine - Velbekomme :-) Det er så dejligt at mødes med andre madbloggere og du kan tro vi havde en pragtfuld weekend. Det næste madbloggertræf skal jeg ikke deltage i - men jeg håber at vi snart kan få et op og stå her i Århus. Også god uge til dig :-)

    @Helle - Godt du fandt den :-) Jeg skal hente dimserne i dag og håber at få dem med posten inden mandag ;-)

    @Ea - Uh, du kan tro det var en laber weekend :-) Som jeg også skriver til Helle - så er der snart pakker klar til afsendelse ;-)

    @Christina - Uhm, det er sådan en laber humus. Tak for tippet, det er en spændende side Lone har :-)

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!