Lækker dag - ulækker frokost...

Tidlig tirsdag morgen havde jeg et møde med formanden for bestyrelsen i Slow Food Århus. Da jeg jo også er i bestyrelsen og tilmed webansvarlig var der lige nogle informationer og sådan der skulle udveksles. Og hvad er det der Slow Food så?, spørger du måske: "Slow Food er en international uafhængig non-profit interesseorganisation, som blev stiftet i 1989 i Italien, som en modreaktion på fast food kædernes udbredelse og stigende dominans på fødevaremarkedet. Slow Food Danmark arbejder for at fremme udviklingen af kvalitet i fødevareproduktionen. Vi forholder os til mad, traditioner og nydelse af gode danske råvarer produceret med respekt for naturen og omtanke for kommende generationer. Vi vil øge danskernes bevidsthed om deres fødevarevalg". Wuhu, jeg føler virkelig at jeg er kommet på rette hylde der. Nu skal jeg 'bare' i gang med at kigge på hjemmesiden som indtil videre er lidt tom.

Efter mødet mødtes jeg med Sif og vi havde store planer. Vi ville rundt i vores favoritbutikker og shoppe. To tøser på shoppetur, de skal sikkert kigge på tøj og sko? Nope, ikke de her tøser - vi skulle kigge på labre madvarer. Ren kost, Ganefryd, Helsekosten, Salling Super, Far East Trading, Kong Gulerod og guderne må vide hvor vi ellers var forbi. Sif tvang mig til at dufte til oste - onde oste!

Hos Kong Gulerod fandt jeg et kæmpe fransk hvidløg og kardemommekapsler. Salling bød på saftige granatæbler, umami på tube, øko 'nutella' fra Alter Eco (som simpelthen smager svinegodt) og franske vilde laurbærblade fra Mill & Mortar. Jeg fandt lækre lakridser og 1 kg usmuttede økologiske mandler fra Valencia (149,95 kr) i Ren Kost, som jeg bare måtte eje. Det betyder så at jeg laver min egen 'fuldkerne' marcipan til jul alligevel, selv om jeg havde droppet projektet. Nu skal jeg så bare grave den perfekte marcipanopskrift frem - så skal I se løjer og løgsauce!

Jeg havde en kupon i lommen fra Downtown, så vi kunne spise forudbetalt sushi til frokost på Oishii i Nørregade (Tak Max). Så vi hankede op i vores indkøbsposer og begav os ned i den anden ende af byen for at få noget i skrutten.

Vi ankom ca 20 minutter efter restauranten var åbnet og der lå stadig rengøringsartikler fremme på gulvet. En uengageret ung kvindelig tjener kiggede sløvt op fra sin polering af kaffemaskinen da vi kom ind. Vi fik allernådigst anvist et bord i den gabende tomme rastaurant og fik stukket et par menukort ud. Da hun vendte tilbage for at modtage vores bestillinger fik vi at vide at de drikkevarer (friskpresset appelsinjuice med ingefær og danskvand) vi ønskede ikke ville være færdige før om 30-45 minutter - men ville vi vente på dem? Øh, nej tak - vi nøjes bare med vand så. Vi bestilte begge den samme varme forret 'Yaki Gyoza' (Grillstegte kyllinge-dumplings med hvidløg og soya, 55 kr) og begge en 8 stk uramaki 'Crispy Ebi' (crispy tigerreje, grønt, spicy og flyvefiskerogn, 75 kr). Derudover bestilte jeg 3 nigiri: reje, tun og laks (56 kr).

Der gik en rum tid hvor rengøringen af restauranten fortsatte og vi så på. Og så kom sushien på bordet. Vi spurgte forsigtigt til vores forretter og fik meldingen: "Man behøver altså ikke spise dem til forret". Æh, ok - men det ville vi så altså gerne ha' lov til. Efter et øjeblik kom den ene forret så på bordet med meldingen: "Det er kun den her der er færdig, I må vente på den anden". Heldigt nok at vi havde bestilt det samme, for så kunne vi jo dele.

Selve goyzaerne var forrygende. Sprøde på den ene side og med velsmagende fyld. Men her stopper de rosende ord så, for salaten der var på fadet til, bestod af hel- og halvrådne blade babysalat. Simpelthen SÅ ulækkert. Da vi endelig fik portion nr 2 kommenterede vores tjenerinde den levnede salatdynge og spurgte forundret om vi ikke ville ha' den. Jeg påpegede den rådnede tilstand og hun undskyldte - men satte endnu en rådden bunke foran os med den næste forret. Og herfra gik det fra slemt til rigtig skidt.

Sushien ser jo ved første øjekast fin ud - men det var den langt fra. De 3 nigirier var nogenlunde, men rullerne var nærmest uspiselige.

Hvor skal jeg dog begynde? Det hele var galt. Rullerne var så løst rullet at de ikke kunne spises med de udleverede pinde. Risen var så overkogt at man ikke kunne tage et stykke uden at halvdelen af det næste stykke røg med. Risen klæbede også til tallerkenen og var direkte ubehagelig i munden. Det var som at spise kold risengrød. Den sprøde indbagte ebi var i det her tilfælle den samme slags flade reje som var ovenpå min nigiri, bare mindre og paneret. Det betyder at der er utroligt lidt reje i hvert stykke. Men det værste med de rejer var nok at de 4 endestykker på tallerkenen kun indeholde den uspiselige halespids og ikke andet reje. Fy for pokker, hvor var det klamt at tygge i. Halespids tygget op/ned mellem tænderne gør nas skal jeg hilse og sige. Sif klarede kun af få 3 stykker ned og jeg kun et par stykker til. Jeg troede ikke at man kunne få dårligere sushi end det i supermarkederne - men der tog jeg fejl! Regningen lød på 316 kr, men jeg fik lov til at slippe for at betale de 16 kr pga af den rådne salat. Vi flygtede og måtte shoppe mange økologiske pistacienødder før vi havde rystet den grimme oplevelse af os. Men der er lige en ekstra ærgrelse: jeg har endnu en downtown kupon til Oishii. Så måske får de en chance til eller også har vi spildt de penge. Jeg ved snart ikke hvad der er værst.

Da jeg kom hjem igen fik jeg brug for mine nyindkøbte laurbærblade. Jeg skulle nemlig fylde 'dimserne' og sende dem til vinderne af min give-away.

Helle bad om noget spicy - så det blev til en hel tørret chili og lidt flager, spidskommen, stjerneanis, sorte og brune sennepsfrø, sort peber, allehånde, laurbær, korianderfrø og muskatblomme.

Ea ville gerne ha' krydderier til en krydret rødkål, så hun fik: laurbær, kanel, stjerneanis, kardemommekapsler, nelliker, muskatblomme, allehånde og ½ tømt vanillestang.

Og så har jeg godt nyt: Nadia klarede skærene! Hun fik over 9000 stemmer og strøg ind direkte i finalen. Nu skal hun 'bare' vippe 5 andre af pinden og vinde dommernes hjerter med sin labre thai-curry med kylling og sød basilikum. Hvor var det fedt at se så stor en del af blogland vise 'bloglove' og sympati for en af vores egne og hjælpe til med at samle stemmer og hjælpe Nadia et skridt nærmere opfyldelsen af hendes ønskedrøm.