Jeg elsker sennep i alle afskygninger og har længe haft lyst til at lave noget selv. Det kneb bare med at finde en opskrift som jeg kunne lide. Men en dag for en måneds tid siden dukkede den helt rigtige opskrift op her. Der var kun en eneste ingrediens jeg ikke kunne forlige mig med, nemlig ærkefjenden kommen. Men da opskriften indeholder estragon valgte jeg at erstatte kommen med anisfrø som jo så kunne lege 'lakrids' sammen.
Jeg bruger tit sennepsfrø i indiske retter, chutneyer og poppede i salater - så der var både brune og gule i skabet. Og jeg er jo så heldig at ha' tørret estragon fra Tines have.
Opskriften er tilrettet efter hvad jeg valgt at bruge:
50 g gule sennepsfrø
45 g brune sennepsfrø
1 tsk syltede grønne peberkorn (skyllede og tørrede)
1 tsk tørret estragon
125 ml hvidvinseddike
¼ tsk anisfrø
¼ tsk støt allehånde
½ tsk mørk muscavado
¼ tsk urtesalt
Først blendes de to slags sennepsfrø med de grønne peberkorn, estragon og anisfrø groft.
Tilsæt eddike, allehånde, muscavadosukker og urtesalt og blend videre til massen er sammenhængende men stadig grov. Smag til med lidt ekstra salt og sukker hvis den mangler balance. Kom senneppen i et steriliseret glas og lad den 'modne' inden den anvendes. Den oprindelige opskrift foreslår en uge ved stuetemperarur, men jeg lod min stå i 12 dage på køl i stedet for. Jo lavere temperatur = jo længere holdbarhed. Den færdige sennep kan holde sig mindst 8 uger på køl, hvis den altså ikke som min, bliver spist inden.
Efter 12 dage var senneppen meget tør og ret så usamarbejdsvillig. Men det problem fik jeg løst.
Hver gang jeg skal bruge noget af senneppen, rører jeg den op med lidt French's for at gøre den cremet og smørbar. De to senneper passer sammen som hånd i handske, men man kan sikkert også bruge en anden mild gul sennep i stedet for French's.
Sidste tirsdag havde Max rollespillerne til spisning her - og jeg havde i et svagt øjeblik sagt ja til at lave maden. Det skulle gå ultra stærkt for jeg skulle til stiftende generalforsamling hos Slow Food Århus samme aften (hvor jeg nu ikke alene er medlem af bestyrelsen men også webansvarlig). Jeg knaldede derfor skrællede kartofler, pastinakker, porrer og gulerødder i 'Big White' med skivejernet i og vente alle skiverne i en blanding af fløde og mornaysauce (ja, sgu - den fra Karoline). I en bradepande med det hele og så i ovnen på 185°C i 45 minutter med folie over. Så skulle de bare selv drysse ost over og varme det op når de var klar til at spise.
Jeg kogte også en kæmpe hamburgerryg til en kernetemperatur på 68°C og lod den trække i kogevandet, så skulle de bare skære den. De fik en stor skål nyrørt sennep på bordet til og den faldt virkelig i god jord. Nu skal jeg ha' udforske andre anvendelsesmuligheder og evt lave en portion til inden jul. Den vil være perfekt til hjemmelavet sylte med rødbedechutney.
Har du mod på at lave din egen sennep til julebordet?
Kære Malou
SvarSletDet lyder helt fantastisk med hjemmelavet sennep. Det er jeg nødt til at prøve her til jul!!
Har du nogle opskrifter her på bloggen, hvor du har brugt sennepsfrø i f.eks. indiske retter? Jeg har for snart længe siden købt en pose til netop det formål, men har slet ikke fået taget hul på den....
Knus Hanne
Den ser rigtig god ud din sennep og jeg ville ikke have nogle betænkeligheder ved at kaste mig ud i et sennepsprojekt til julebordet, det er hyggeligt at lave sine ting fra bunden
SvarSletGod dag til dig Malou
Spændende med hjemmelavet sennep, det ser godt ud, grov og indbydende.
SvarSletJeg prøvede det for et par år siden, men syntes som dig, at den blev lidt for "støvet"i konsistensen. Smart trick med blandingen med French, det vil jeg huske!
SvarSletMums! Meget smuk og indbydende :-)
SvarSletJeg har flere gange tænkt på at lave det, men er ikke nået så langt endnu. Måske jeg når det i år? Og ellers må det vente til foråret - jeg skal prøve det!
Hvor lyder det dog lækkert, Malou - både din sennep og retten til rollespillerne. Ja, jeg kunne godt finde på at lave sennep selv, men jeg har aldrig prøvet før :-) Jeg skal forresten til et arrangement på Suhrs med andre Slow foodere snart og glæder mig.
SvarSletSnevejrsklem til dig!
Hej
SvarSletJeg er helt tilfældigt faldet over din blog - og den er da bare skøn!
Jeg bor selv i Århus og er vild med mad! Virkelig dejlig blog!
Jeg faldt over dette indlæg http://klidmoster.blogspot.com/2010/08/ah-den-her-lille-ferie-er-balsam-for.html Du snakker om en slagter der er god i Århus, hvilken slagter er det?
@Kære Hanne - Tak, den er virkelig god. Prøv at taste 'sennepsfrø' ind i bloggens søgefunktion, så kan du se hvad jeg har brugt dem til ;-) Knus
SvarSlet@Pernille - Tusind tak skal du ha' :-) Også god dag til dig!
@Anne - Tusind tak skal du ha' :-)
@Signe - Det reddede i hvert fald den her med lidt French's. Glæder mig til at høre hvad du syntes om den til julefrokosten ;-)
@Piskehaps - Tak :-) Du skal altså næsten prøve at lave det - det er et hit :-D
@Madame - Tusind tak skal du ha' :-) Åh, jeg vil så gerne med til den smørrebrødsdag, men jeg har ikke mulighed for at tage derover desværre. Klem
@Irene - Tusind tak skal du ha', jeg er glad for at du kan lide det du der her :-D Den slagter der menes her er 'Den glade slagter ' i Tranbjergcenteret.
Hej Malou.
SvarSletDu nævner brune sennepsfrø - er det saraeptafrø? Hvor køber du dem?
Bedste hilsener,
K-C
http://46ganner.blogspot.dk
Hej K-C
SletJa, det er nemlig lige det det er :-)
Jeg køber dem i div helsekostforretninger.
Glad hilsen
Malou
Tak for hjælpen.
SletJeg har været noget rystet over prisen på sennepsfrø i Kvickly, men måske kender du allerede til "Østens Sol" i Tilst, som sælger frø af gul sennep for 15,- for 300 gram. Det er jo en pris, man kan forstå.
www.ostenssol.com
K-C
Hej Malou.
SvarSletNu er jeg her igen.
Jeg har været i tre forskellige helsekostforretninger her i Århus, men de hverken havde eller kunne skaffe sareptasennep.
Kunne du være sød og røbe for mig, hvor du køber dit sarepta.
På forhånd tak.
K-C
Hej igen :-)
SletMon ikke bare det er fordi de ikke ved at de hedder det? Det er jo den eneste sort små brune sennepsfrø der kan fås.
Har lige købt i Jorden Frugter for 2 uger siden.
God jagt :-)
Hej Malou. Jeg tror jeg ved, hvorfor din sennep bliver tør...når jeg laver sennep, lader jeg sennepsfrø ligge i blød natten over. Det gør den cremet...
SvarSletKnus MAjbrith