Granatæble - what to do with it?...

Da jeg var barn var granatæbler et stort mysterie for mig. For hvad var der inde bag den der læderagtige skal? Et forsøg på at gnave i det som et æble havde en særdeles afskrækkende effekt og i mange år undgik jeg de løjerlige frugter. Men så startede der en iransk pige i min klasse og hun indviede mig i alle granatæblets hemmelig- og fortræffeligheder. Tak Sakineh, det vil jeg aldrig glemme.

Vi mennesker har faktisk dyrket og spist granatæbler i over 5000 år. De saftige kerner bruges som snacks, i salater, eller drysses over varme retter eller de presses til saft som så kan drikkes, koges til sirup eller gele. Indholdet af C-vitamin er ret lavt (4-12 mg pr. 100 g), men frugten er rig på mineraler, især fosfor som vi har brug for til opbyggelse af blandt andet knoglemasse.

Der er mange der vælger frugten fra fordi den ikke ser super appetittelig ud og det er en stor fejl - bag det lidt utilgængelige ydre gemmer der sig nemlig en saftig smagseksplosion og stor skønhed.

Den nemmeste måde at komme ind i et granatæble er at skære en rille med en lille skarp kniv hele vejen rundt om 'ækvator' og så vride det forsigtigt fra hinanden. 'Punica granatum' (Mange frø fra Punien) er det latinske navn og der er nemt at se hvorfor granatæblet har fået det navn.

De smukke røde kerner sidder tæt i kamre inden i granatæblet og er lige til at pille ud.

Faktisk minder strukturen lidt om majskolber. Jeg kan godt lide at bevare kernerne så hele som muligt, så de selv springer når man bider i dem. Derfor piller jeg dem forsigtigt ud og kommer dem i en skål.

Og det har også en anden grund: granatæblesaft farver som ind i h******. Det kan være tæt på umuligt af få nogle af pletterne væk igen, specielt på tøj. Faktisk så bruges saften også til at farve uld til ægte tæpper og til at lave blæk af.

Jeg havde bestilt en pose med 4 granatæbler hos Aarstiderne og de blev brugt både til rosenkålssalaten mortensaften og til det her billede. Kernerne hygger sig her med palmekål og rosenkål som garniture til lidt andebryst og bagt kartoffelmos. Faktisk er hele opstillingen for saucens skyld. Det er en ny opskrift jeg har udviklet til en opskriftskonkurrence her hos Cafe Noir. Det eneste krav for opskriften er at den skal indeholde kaffe. Jeg har dekonstrueret en gammel klassiker, nemlig bradepandekagen 'Den du ved nok' (chokoladekage med kokos/kaffeglasur) og lavet en sauce med den samme smagsprofil. Så basen af saucen er løg, hvidløg, tomat og andefond - simret med knuste kaffebønner, chili og kanel. Til sidst bliver den så rundet af med kokosmælk og smagt til med lidt chokolade. Smut forbi og kig, jeg har også sendt 2 andre opskrifter ind, en osso buco (som jeg på pinligste vis har stavet forkert) med kaffe og en mocca panna cotta.

Men der var stadig 2 granatæbler jeg skulle ha' brugt. Jeg ville så gerne presse noget saft af dem til at koge en sirup af - men magtede ikke af hive saftpresseren frem og citruspresseren kan jeg slet ikke betjene selv. Men så var det jeg fik en idé som absolut skulle prøves: kunne man måske presse saft af kernerne med et sne-jern?

Og ja - der kunne man! Stor succes, minimalt spild og slet ikke noget svineri. Der kom ikke så meget som en dråbe ud på bordet. De 2 granatæbler gav lige nøjagtig 2 dl saft.

Hvis man vil lave en let granatæblesirup (grenadine) skal man bruge den halve sukkermængde og koge på blandingen i ca 15 minutter. Jeg ville gerne ha' en noget tykkere og kraftig sirup, så jeg tog den samme sukkermængde som jeg havde saft, 2 dl, og kogte blandingen ind til en tæt sirup. Oh la la....den smager af sommer, har en moderat syrlighed og en skøn frugtig sødme. Og så har jeg slet ikke nævnt den smukke farve. Jeg forstiller mig at den skal i noget kagefyld, på is og bruges til at justere saucer med - hvis jeg altså kan lade den være, for jeg har fået en mani med liiiiige at skulle ha' en teske i glasset når jeg går forbi. Det er bedre end slik!