søndag den 21. november 2010

Granatæble - what to do with it?...

Da jeg var barn var granatæbler et stort mysterie for mig. For hvad var der inde bag den der læderagtige skal? Et forsøg på at gnave i det som et æble havde en særdeles afskrækkende effekt og i mange år undgik jeg de løjerlige frugter. Men så startede der en iransk pige i min klasse og hun indviede mig i alle granatæblets hemmelig- og fortræffeligheder. Tak Sakineh, det vil jeg aldrig glemme.

Vi mennesker har faktisk dyrket og spist granatæbler i over 5000 år. De saftige kerner bruges som snacks, i salater, eller drysses over varme retter eller de presses til saft som så kan drikkes, koges til sirup eller gele. Indholdet af C-vitamin er ret lavt (4-12 mg pr. 100 g), men frugten er rig på mineraler, især fosfor som vi har brug for til opbyggelse af blandt andet knoglemasse.

Der er mange der vælger frugten fra fordi den ikke ser super appetittelig ud og det er en stor fejl - bag det lidt utilgængelige ydre gemmer der sig nemlig en saftig smagseksplosion og stor skønhed.

Den nemmeste måde at komme ind i et granatæble er at skære en rille med en lille skarp kniv hele vejen rundt om 'ækvator' og så vride det forsigtigt fra hinanden. 'Punica granatum' (Mange frø fra Punien) er det latinske navn og der er nemt at se hvorfor granatæblet har fået det navn.

De smukke røde kerner sidder tæt i kamre inden i granatæblet og er lige til at pille ud.

Faktisk minder strukturen lidt om majskolber. Jeg kan godt lide at bevare kernerne så hele som muligt, så de selv springer når man bider i dem. Derfor piller jeg dem forsigtigt ud og kommer dem i en skål.

Og det har også en anden grund: granatæblesaft farver som ind i h******. Det kan være tæt på umuligt af få nogle af pletterne væk igen, specielt på tøj. Faktisk så bruges saften også til at farve uld til ægte tæpper og til at lave blæk af.

Jeg havde bestilt en pose med 4 granatæbler hos Aarstiderne og de blev brugt både til rosenkålssalaten mortensaften og til det her billede. Kernerne hygger sig her med palmekål og rosenkål som garniture til lidt andebryst og bagt kartoffelmos. Faktisk er hele opstillingen for saucens skyld. Det er en ny opskrift jeg har udviklet til en opskriftskonkurrence her hos Cafe Noir. Det eneste krav for opskriften er at den skal indeholde kaffe. Jeg har dekonstrueret en gammel klassiker, nemlig bradepandekagen 'Den du ved nok' (chokoladekage med kokos/kaffeglasur) og lavet en sauce med den samme smagsprofil. Så basen af saucen er løg, hvidløg, tomat og andefond - simret med knuste kaffebønner, chili og kanel. Til sidst bliver den så rundet af med kokosmælk og smagt til med lidt chokolade. Smut forbi og kig, jeg har også sendt 2 andre opskrifter ind, en osso buco (som jeg på pinligste vis har stavet forkert) med kaffe og en mocca panna cotta.

Men der var stadig 2 granatæbler jeg skulle ha' brugt. Jeg ville så gerne presse noget saft af dem til at koge en sirup af - men magtede ikke af hive saftpresseren frem og citruspresseren kan jeg slet ikke betjene selv. Men så var det jeg fik en idé som absolut skulle prøves: kunne man måske presse saft af kernerne med et sne-jern?

Og ja - der kunne man! Stor succes, minimalt spild og slet ikke noget svineri. Der kom ikke så meget som en dråbe ud på bordet. De 2 granatæbler gav lige nøjagtig 2 dl saft.

Hvis man vil lave en let granatæblesirup (grenadine) skal man bruge den halve sukkermængde og koge på blandingen i ca 15 minutter. Jeg ville gerne ha' en noget tykkere og kraftig sirup, så jeg tog den samme sukkermængde som jeg havde saft, 2 dl, og kogte blandingen ind til en tæt sirup. Oh la la....den smager af sommer, har en moderat syrlighed og en skøn frugtig sødme. Og så har jeg slet ikke nævnt den smukke farve. Jeg forstiller mig at den skal i noget kagefyld, på is og bruges til at justere saucer med - hvis jeg altså kan lade den være, for jeg har fået en mani med liiiiige at skulle ha' en teske i glasset når jeg går forbi. Det er bedre end slik!

24 kommentarer:

  1. Synes da bare lige at jeg skal have den grenadine, så jeg kan lave en lækker kage, non?

    SvarSlet
  2. Ammenam - det kunne være man skulle forsøge sig med den der syndige sirup... Vi bruger det meget herhjemme - på den gammeldaws facon: man borer et hul i skallen, og så suuuuuger man saften ud. Ligesom hjemme i Iran :-) Det smager skønt men man bliver træt i kinderne...

    SvarSlet
  3. Uhmmm... de er bare saa gode og saa er de altsaa ogsaa temmelig fotogene. :)

    SvarSlet
  4. Fårk nu kommer jeg til at drømme om blød granatæbleis ovenpå et par ladyfingers dryppet grenadine og måske et lille drys lakridspulver på toppen...

    SvarSlet
  5. Granatæbler er en af de smukkeste frugter der findes - altså når man lige har vredet den fra hinanden.
    Minder mig om at der vist ligger en i køleskabet, som meget snart skal bruges..

    SvarSlet
  6. Man går jo gennem livet som en lallende ignorant. I mine unge dage var drinken "Tequila Sunrise" meget populær. Grenadine en gruningrediens - det var aldrig faldet mig ind, hvad den var lavet af. Man bli'r så klog af din blog :-)

    SvarSlet
  7. ej hvor se det lækkert ud! Jeg tror, jeg må i gang at lege lidt med granatæbler.
    Sabine
    sabinesverden.blogspot.com

    SvarSlet
  8. Tusind tak for en fantastisk guide til de smukke granatæbler! Jeg har tit smagt dem i fx salater, og de smager jo skønt, især når de knuses i munden. Men jeg har aldrig brugt dem selv. Og din guide kommer lige på rette tid for mig, har nemlig lige fået nogle stykker forærende. Så nu ved jeg, hvad jeg skal gøre med dem! Nice:)

    SvarSlet
  9. Der fik jeg lige et godt tip..... Jeg plejer at skære granatæblet igennem med det resultat, at en masse kerner bliver skåret over og det er ærgerligt.
    Jeg vil straks gå over til din metode. Tak for den.
    Jeg så forresten i Bazar Vest sidst jeg var der, at man kan få en udgave af granatæbler, der er sure. Jeg har ikke prøvet endnu. Jeg synes, den søde er så anvendelig

    SvarSlet
  10. Når først man har løst mysteriet om frugten, så er det bare en lækker snack <t hygge med, når der skal ses film. Havde engang en bøtte med granatkerner med i biffen og det var mums og smovse i :0)

    SvarSlet
  11. Mums - lækre ting man kan bruge granatæblet til og det er virkelig smagen af sommer der kommer frem.

    Jeg har brugt den et par gange, hvor jeg som dig koger en saft på kernerne og bruger enten agar agar eller gellan til at stivne den med og laver en MEGET tynd gele, som jeg kommer ovenpå en stykke kronhjort medaillon ved serveringen.

    Lækre billeder iøvrigt :-)

    SvarSlet
  12. Waaau - vidunderligt indlæg. Jeg er een af dem som aldrig har haft mod på at bruge granatæbler. Konstant har jeg hørt frugten er vanskelig at bruge samt det svineri den efterlader sig - men nu;-) ja den er skrevet på indkøbssedlen, Og tak for ækvatorsnittet, samt historien om frugten. Billederne er fantastiske - tallerknen er som et smukt maleri.

    SvarSlet
  13. Hvad er et sne-jern helt præsist?
    Har aldrig set eller hørt om det før, men vild god måde at få saften ud, uden at mase kernene i juicepresseren

    SvarSlet
  14. Dén sovs lyder helt ustyrlig lækker!!!

    SvarSlet
  15. Det var meget spændende at læse, Malou - vi har nemlig lige købt granatæbler uden helt vide, hvad vi skulle stille op med dem, så det er jo synkronicitet :-)
    Varme klem!

    SvarSlet
  16. Og så så man lige mig flyve ud i køkkenet og koge granatæblesirup på det halve æble, jeg havde tilbage. Nøøj, hvor smager det skønt!! :-D
    Tak!

    SvarSlet
  17. jeg plejer at gøre som dig og vride den fra hinanden, men så plejer jeg at tæske den godt og grundigt med en træske. Slår man på skallen, så drysser kernerne ud.
    Betyt

    SvarSlet
  18. Granatæbler er en af de smukkeste råvarer - det ligner virkelig små ædelstene :-)

    Og så kendte jeg ikke et snejern - du har da også et sejt køkkenværktøj til enhver situation :-D

    SvarSlet
  19. Kære Malou
    Jeg har længe villet lave granatæblesirup - så tak for opskriften.
    Skyr, is, pandekager osv. med granatæblesirup, den flaske får nok hurtigt ben at gå på.
    Og super idé med snejernet!!!
    Knus Hanne

    SvarSlet
  20. Udover en uheldig netto-granatæble oplevelse (halvdelen var rådendt) så elsker jeg denne frugt.

    Hvis jeg ikke tager helt fejl, så er jeg ret sikker på at Grenadinesirup er et mix af forskellige bær - hvor granatæble ganske rigtigt er den vigtigste. Der findes ihvertfald rene granantæblesirupper på markedet - ved siden af grenadinen.

    Jeg har et tip til hvordan man kan plukke et granatæble uden det sviner. (se evt. drinksmeister for billeder). Det simple tip er:
    Pil dem under vand. Skrællen daler straks til tops, og kernerne til bunds. Det går også en hel del hurtigere hvis du spørg mig.

    - Bo

    SvarSlet
  21. @Sif - Oui oui :-)

    @Tine - I make for you? ;-)

    @Tinna - Ja, det er taknemmelige både i munden og på billeder :-D

    @Pia - Orv, det lyder labert!

    @Heidi - Så smukke altså. Ja, se at få den brugt :-)

    @Fr. Møller - Åh, jeg elsker når man pludselig finder ud af den slags. *slam* så falder brikkerne på plads :-)

    SvarSlet
  22. @Sabine - Tak skal du ha' :-) JHa, du skulle bestemt forsøge dig med granatæbler.

    @Louise - Velbekomme, jeg er glad for at du kan bruge det til noget :-D

    @Betty - Godt at du kan bruge tippet :-D De sure holder jeg mig fra - men de skal da vist prøves engang :-)

    @Kari - Uh, det var vel nok en lækker snack at ha' med i biffen. Det vil jeg skrive mig bag øret ;-)

    @Kristian - Orv, super laber ide at lave en gele til kød (det husker jeg lige). Jeg har endda agar-agar hjemme. Tak :-)

    @Charlotte - Tusind tak for din kommentar - jeg er glad for at indlægget har givet dig mod på at lege med granatæbler :-D Tusind tak for rosen!

    SvarSlet
  23. @Anonym - Det er såmænd en forvokset hvidløgspresser. Den kan fås hos de fleste isenkræmmere til ca 80 kr. Det var en pludselig indskydelse at bruge den til det her - men det virkede forrygende :-)

    @Fru Buur Bækgaard - Tak skal du ha' :-)

    @Madame - God timing :-) Jeg håber du fik dem brugt til noget lækkert. Klem

    @Godte - Åh, jeg så det godt på din blog. Herligt :-D

    @Betyt - Sådan gjorde jeg også engang - men jeg syntes det er for hårdt for min fibro-hånd. Så nu piller jeg :-)

    @Piskehaps - SÅ smukke altså! Jaha, jeg har udstyr til de særeste ting :-)

    @Kære Hanne - Oh yes, det har mange gode anvendelsesmuligheder. Tak :-D Knus

    @DrinksMeister - Tak for tippet, jeg har prøvet det og det virker perfekt :-D

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...