Syltede grønne tomater...

Der er visse smage fra barndommen der bare udløser en skøn nostalgi. Syltede grønne tomater er noget jeg forbinder med farmor og skamstegt oksesteg - dog med en sauce man havde lyst til at drikke af store glas. Smagen af de syltede tomater var forunderlig: skarp og alligevel dog dessert-agtig. Dem husker jeg som noget ganske særligt. Men farmor drog sit sidste suk, opskriften gik i glemmebogen og jeg kastede min kærlighed på syltede agurker i stedet.

Da jeg så stod i lære lokkede jeg min chef til at tage nogle syltede grønne tomater hjem til mig. Det var min uge i det varme køkken og om fredagen skulle de så ha' gl. daws oksesteg med det hele. Uheldigvis lokkede mine kokkekammerater mig med i torsdagsbar og det blev meget, meget sent før jeg kom i seng. Fredag morgen fortrød jeg bitterligt at jeg havde ladet mig lokke - men 'the show must go on'. Jeg trak i kokkejakken og fik kørt det varme parti i stilling. Så langt så godt. Lige inden vi skal køre middagsrykket åbner jeg de syltede grønne tomater og kaster 4-5 stykker ind. Og det hævner sig fælt - de bliver nemlig ikke i maven ret længe. Siden har jeg ikke spist en eneste og havde faktisk igen glemt at de eksisterede. Lige indtil d. 3/9 hvor jeg så dem igen her hos Lone Kjær. Jeg vidste med det samme at dem måtte jeg prøve kræfter med. Den portion jeg lavede var dog af meget store tomater, som derfor måtte skæres ud i mindre stykker. Smagen var skøn, men der var noget forkert ved at de ikke var hele. Det var de falske tomater! Jeg planlægger nu at blende dem, tilsætte agavesirup og koge dem ind til en tyk marmelade.

Men jeg var slet ikke færdig med at lege med grønne tomater a'la Lone. Inde på torvet fandt jeg et helt kilo grønne blommetomater for blot 10 kr. Desværre var det så jeg mødte en bildør og glemte alt om tomaterne.

Da jeg kom i tanke om dem igen var halvdelen blevet gule. Men syltes skulle de altså.

De grønne blev sorteret fra og skyllede. Der var ca 500 g. (jeg valgte også at sylte de gule, men med en anden krydderblanding. Da de dog skulle i den samme lage, er opskriften beregnet til 1 kg tomater).

Lones opskrift lyder på vanille og kanel. Jeg valgte også at tilsætte 6 grønne kardemommekapsler, 1 stjerneanis og 3 nelliker. Nelliker indeholder et antiseptisk stof der hjælper til med at forhindre mugdannelse, så det er ikke kun for smagens skyld de kom med. Jeg bruger nemlig ikke Atamon til at konservere med, men skyller de skoldede glas i lidt vodka.

De skyllede tomater prikkes med en gaffel. Så revner tomaterne ikke så nemt i den varme lage og optager bedre smag.

Først skal tomaterne ha' et opkog i en kogelage af 5 dl vand og 5 dl eddike. Som til agurkerne brugte jeg økologisk eddike. Tomaterne koger i ca 5 minutter inden de fiskes op med en hulske.

Syltelage:

½ L af kogelagen
500 g lyst rørsukker
1 vanillestang (marv + den tomme stang)
1 kanelstang
1 stjerneanis
6 kardemommekapsler
3 nelliker

Bland alle ingredienserne i en gryde, kog op og tilsæt tomaterne. Lad tomaterne simre ved svag varme i 7-10 minutter alt efter størrelse. Tag gryden af varmen. Fisk tomaterne op og kom dem direkte over i de klargjorte sylteglas. Kog atter lagen op og fjern eventuelle urenheder med en ske. Hæld den kogende lage over tomaterne, luk til og stil på køl. Lad tomaterne trække 3-4 dage før du begynder at spise af dem.

For pokker hvor er de gode. Jeg glæder mig til at serverer dem til efterårets simremad. Så må jeg se om jeg kan få min sauce til at hamle op med farmors.

Nu er jeg ENDELIG kommet i gang med at besvare kommentarer. Tak for jeres tålmodighed, nu sker der endelig noget. Jeg har virkelig fået et boost af alle den søde, fede, indfølende og utrolig støttende kommentarer I har lagt de sidste par dage. Bøtten er i den grad vendt og lysten til at blogge er kommet igen for fuld styrke. Det er utroligt bekræftende med alle de tilkendegivelser om at 'dagbogstilen' her på bloggen er værdsat.

Piskeriset fremsagde endda et ønske om flere kattebilleder.

Så her er Iske på altanen. Han slikker solskin og snuser efteråret ind. Det skøre kræ vil derud hver dag, også når det står ned i stænger. Han ER kongen af altanen.

Og I skal da lige se hvad jeg har fået til frokost også.

Tah da......sushi!

Sif og jeg har været på raid i midtbyen i dag. Kunst og Køkkentøj, Salling og Irma fik besøg. Der blev aet på ting vi ønsker os, debatteret om ting vi måske burde ønske os og købt ting vi ikke længere kunne bære at undvære. Jeg ejer nu en meget praktisk lille ting som skal bruges når der skal koges suppe og simremad. Den viser jeg dog først frem når den skal indvies.

Ahhhh, det er dejligt at være tilbage for fuld skrue.