onsdag den 13. oktober 2010

Smørepålæg af kippers...

Det bliver ikke til nogen opskrifter med Avocadoolie i dag alligevel. Det lader til at konkurrencen ikke er helt på plads endnu, så jeg er blevet bedt om at vente. Okidoki, det gør jeg så.

Forleden manglede jeg noget og spise til frokost, da der hverken var pålæg eller noget i huset. Der stod en dåse peber kippers i skabet og den besluttede jeg mig af forsøge at lave noget af.

Jeg plejer bare at spise dem som de er på rugbrød med agurk på. Det lyder måske mærkeligt men kapers og revet peberrod passer også virkelig godt til kippers. Og da jeg lige havde købe en kæmpe rod inde hos Kong Gulerod, fandt jeg også den frem og rev lidt af.

Det eneste jeg havde besluttet på forhånd var at det skulle være smørbart. Jeg drænede olien fra fisken og fjernede skind og finner. Den kom i en skål sammen med 1 stor spsk græsk yoghurt, 1 lille spsk mayonnaise, friskkværnet sort peber og lidt salt.

Jeg moste det hele godt sammen med en gaffel og smagte det til. Pling! Det smagte næsten som den vi fik på kajen om aftenen til Madbloggersymposiumet. Jeg fik straks lyst til at lave det til en meget finere 'mousse' og hev stavblenderen frem *wroom wroom*.

Jeg ristede rugbrødet og smurte det blendede fiskepålæg på.

Og så fik den lige lidt kapers og peberrod. Nøj, det var lækkert. Måske ikke verdens smukkest pålæg, men det opvejer smagen så rigeligt på.

Jeg nyder min hus- og kattepasser-tjans i fulde drag. Der er godt nok ikke kræfter til at lave varm mad, så den står på rugbrød og nemme ting. Her til aften har jeg fået ristet brød med Kirks hvidløgsflødeost og røget laks. Og nu: sofa, tæppe og varm the.

3 kommentarer:

  1. Det lyder godt og kunne nok også være godt børnepålæg som de selv kunne være med til at lave.
    Knus til dig og katten

    SvarSlet
  2. Dejligt at læse at du er hus- kattesitter hos Sif :-) Kippers er jo ikke min stærkeste side, men jeg synes, du er fantastisk til at opfinde nyt!
    Varme klem :-)

    SvarSlet
  3. @Signe - Tak :-) Ja, det er meget børnevenligt. Det ville de sikkert nyde selv at mose sammen med en gaffel. Knus

    @Madame - Du kan tro jeg nyder at kattesitte - og der bliver vist mulighed for det igen i december allerede. JEg ved godt at fiske ikke er din ven, men tak alligevel ;-) Varme klem

    SvarSlet

Dejligt at du lægger en kommentar. Jeg læser dem alle og sætter stor pris på dem - men mine kræfter er små, så jeg besvarer desværre kun i begrænset omfang. Bær over med mig!