Poussin med kastanjer x 3...

Så fik jeg endelig gang i køkkenet igen. Jeg har gået og samlet kræfter i et stykke tid og i onsdags blev jeg så for alvor inspireret. Hos Gourmet Girafferne lavede vi nemlig en skøn efterårsmenu bestående af græskarsuppe med kastanjer og trøfler, agerhøne i egen sky med gnocchi (stegt i brunet salviesmør) og porterkogt pære i sprød dej med limeparfait. Der var mange af elementer som jeg faldt pladask for. De råmarinerede kastanjer som hørte til suppen var en åbenbaring, så dem måtte jeg prøve at lave til en salat. Græskarsuppen forvandlede jeg til en puré og agerhønen blev *puf* til en poussin.

Det var meningen at det skulle ha' været en kartoffel/græskarpuré - men jeg kunne ikke nænne at blande dem sammen. De 3 slags kastanjer: rå, i salaten - kogte og bagte i fyldet på fuglen - kogte og smørsauterede sammen med rosenkål og marksvampe til varm garniture.

Jeg er totalt forlibt i årstidens lækkerier. Store saftspændte franske kastanjer fra Kongen, svampe fra Aarstiderne samt hokkaido og rosenkål fra Sundhedskost.

Græskarret blev flækket, fik fjernet kerner og indmad (et parisiennejern er fab til det job) og skrællet med en skarp kniv.

Græskarret blev skåret i 8 stykker, drysset med salt + peber og fik 3 pillede hvidløgsfed vedlagt. Stanniol over og i en ovn ved 170°C i ca 1 time.

1 spsk smør og så en stavblender *wroom wroom*. Det giver en silkeblød og tæt puré at den bliver bagt i stedet for kogt. Jeg kogte 8 mellemstore kartofler og kørte dem igennem et sne-jern. De fik lidt mælk, fløde og smør + salt og peber.

Og så er der kastanjerne. Ja, de er lidt besværlige at ha' med at gøre - men det er tiden og umagen værd. Jeg har faktisk kun fået friske kastanjer på en måde før (bagte med koldt smør), men nu var det på tide at udvide horisonten. Dem der skulle bruges rå, skulle pilles først - og det er altså lidt tidskrævende.

Men med en spids urtekniv og lidt tålmodighed kan man lokke pelsen af i små stykker. Jeg skar derefter kastanjerne (4 stk) i så tynde skiver jeg kunne med en kniv.

Skiverne blev vendt med 2 tsk valnøddeolie, 2 tsk citronsaft + havsalt og friskkværnet peber.

Selve salaten bestod af 200 g ultra fintsnittet rå rosenkål, 2 appelsiner i fileter og 2 store dadler i tern. Marinaden blev lidt appelsinsaft, hvidvinseddike og lidt ekstra valnøddeolie.

Lige inden servering blev kastanjerne vendt i. Det var nøddeagtigt knas for alle pengene. Virkelig en spændende salat og bestemt ikke sidste forsøg med rå kastanjer.

Jeg så for nyligt her hos Ea hvordan hun kogte kastanjerne i stedet for at bage dem - det skulle bestemt også prøves. Så de fik et kryds i den flade side og simrede møre i lidt letsaltet vand i ca 45 minutter.

De kogte kastanjer skal pilles mens de er lune. Det er godt nok noget nemmere at pille dem end de bagte - så sådan gør jeg fremover. Tak for tippet Ea, det er en stor hjælp til dumme fingre.

Jeg ville gerne ha' noget fyld i mine fugle. Ikke fars eller druer som jeg før har brugt, men noget andet og mere efterårsagtigt. Det blev til lidt løg, marksvampe i små tern og 5 af de kogte kastanjer.

Løgene blev først sauteret i lidt olie og fik derefter følgeskab af svampene. Jeg tilsatte lidt frisk timian og 5 salvieblade + salt og peber. Kastanjerne blev vendt i sammen med 1 tsk smør for at give det der ekstra *umphf*.

Irma havde i denne uge 2 gule poussiner til 50 kr. Sif og jeg kiggede (læs: gramsede) på dem i mandags uden at købe dem, så da jeg skulle vælge kød i dag poppede de straks op i mit hoved.

Fuglene skal lige kigges efter for indvoldsrester, skylles og duppes helt tørres før de er klar til at lege med. Jeg brunede dem først i en blanding af olivenolie og smør på en ret hed pande. De blev lagt i et fad, fyldt godt op med de rare sager, drysset med salt og peber inden de fik en smørklat på brystet. De fløj i ovnen i 35 minutter ved 185°C. Trixi Belle skreg uafladeligt så længe.

Mens fuglene lige stod og hvilede lidt, fik garnituren en tur på panden. 100 g rosenkål i ½ cm skiver og ditto marksvampe. Timian og 5 kogte kastanjer i skiver kom i sammen med en lille nob smør. Fuglene kom hele på tallerkerne. Når man skar brystet op fik man adgang til det aromatiske fyld.

Og så var der ENDELIG mad. Det tog mig også næsten 4 timer at få det på bordet. Jeg kan godt mærke på fysikken at jeg ikke har været i køkkenet længe. Menuen lød overkommelig i hovedet, men der var langt mere arbejde i den end jeg lige magtede. Så jeg gik allerede død efter 1 time. Men jeg besluttede mig for ikke at stresse med resten og så måtte det tage den tid det tog.

Nu skal jeg på langs og samle kræfter til i morgen. Tine Kagedåse holder nemlig fødselsdag og vi skal hygge hos hende fra kl 14. Jeg skal ha' lidt salat med, men det smider jeg sammen i morgen formiddag. Rigtig god weekend til alle!

Syltede gule tomater og perleløg...

Jeg ved at det her sikkert kommer som at chok for mange af jer der læser med - men jeg er ret vild med ting der er lavet 'lige som hjemme i Indien'. Nå ikke, har jeg måske nævnt det før?

Da jeg pludselig stod med ½ kg gulnede tomater fik jeg den ide at sylte dem med en masse varme krydderier så de ville passe til Indisk mad.

De fik først den samme behandling som de grønne tomater. Vask, prik, kog og hiv op.

Syltelagen blev derefter tilsat: 2 tsk sorte + 2 tsk gule sennepsfrø, 2 tsk korianderfrø, 1 kanelstang, 4 sorte kardemommekapsler, 2 stk muskatblomme, 1 tsk sorte peberkorn, 2 tsk anisfrø, 8 nelliker og 2 laurbærblade.

Det duftede nærmest berusende. Sort kardemomme har en nærmest røget aroma. Det var virkelig svært at lade dem være i 3 dage, for jeg var ivrig efter at smage på dem.

Men jeg skal love for at de var ventetiden værd. De smager så englene synger. De er nu kommet på listen over ting jeg vil lave hvert år. Jeg overvejer også at forsøge at sylte græskar med en lignende krydderblanding. Der var en del lage tilbage, men jeg havde heldigvis nogle perleløg liggende som så kunne få et varmt indisk bad også.

De var indkøbt til at sylte sammen med grønne bønner, men så kom den der bildør i vejen og bønnerne nåede at mugne.

Det tager laaaaaaaaaaaang tid at pille perleløg - specielt med en dum hånd. Men hvis man skærer en meget tynd skive af rod-enden først går det noget nemmere.

Jeg kogte lige løgene i 3 minutter i kogelagen først, inden de kom i syltelagen og kogte yderligere 3 minutter.

Efter 3 dage i lagen var de som slik. Jeg må nu gemme dem bagerst i køleskabet for at begrænse svindet. Men jeg bliver vist lige nødt til at gå ud og nuppe et par stykker til min frokost i dag, for de kan få en almindelig leverpostej mad til at danse som en Bollywood-stjerne. Det er sandt!

Både de gule tomater og perleløgene fortjente at blive serveret til et indisk festmåltid. Langtidssimrede nakkekoteletter i hjemmelavet garam masala, raita med vandmelon og agurk, syltede løg med krydderurter og salat med appelsin og birkes. Så fik vi også smagt både min rabarberchutney og ferskenchutney.

Nu skal jeg ha' lidt frokost og en middagslur. Det er nemlig i aften at Gourmet Girafferne skal mødes og kokkerere. Det er Signe og jeg der skal stå for det hele i dag. Vi har valgt en menu med nogle af efterårets lækkerier. Så nu glæder vi os til at sætte resten af holdet i gang med at lave den. Opskrifterne har vi hentet i 'Ruths Hotel og Michel Michaud' og 'Kocherier' af brødrene Koch. Vi har valgt:

Bagt græskarsuppe m/ råmarinerede kastanjer og trøfler.

Agerhøne m/ gnocchi i salviesmør og sauteret kål.

Pære kogt i porter og dybstegt m/ limeparfait.

Note: Der er stadig plads på holdet hvis der er nogen der har lyst til at lave lidt hyggelig mad en gang om måneden sammen med en flok århusianske madører.

Syltede grønne tomater...

Der er visse smage fra barndommen der bare udløser en skøn nostalgi. Syltede grønne tomater er noget jeg forbinder med farmor og skamstegt oksesteg - dog med en sauce man havde lyst til at drikke af store glas. Smagen af de syltede tomater var forunderlig: skarp og alligevel dog dessert-agtig. Dem husker jeg som noget ganske særligt. Men farmor drog sit sidste suk, opskriften gik i glemmebogen og jeg kastede min kærlighed på syltede agurker i stedet.

Da jeg så stod i lære lokkede jeg min chef til at tage nogle syltede grønne tomater hjem til mig. Det var min uge i det varme køkken og om fredagen skulle de så ha' gl. daws oksesteg med det hele. Uheldigvis lokkede mine kokkekammerater mig med i torsdagsbar og det blev meget, meget sent før jeg kom i seng. Fredag morgen fortrød jeg bitterligt at jeg havde ladet mig lokke - men 'the show must go on'. Jeg trak i kokkejakken og fik kørt det varme parti i stilling. Så langt så godt. Lige inden vi skal køre middagsrykket åbner jeg de syltede grønne tomater og kaster 4-5 stykker ind. Og det hævner sig fælt - de bliver nemlig ikke i maven ret længe. Siden har jeg ikke spist en eneste og havde faktisk igen glemt at de eksisterede. Lige indtil d. 3/9 hvor jeg så dem igen her hos Lone Kjær. Jeg vidste med det samme at dem måtte jeg prøve kræfter med. Den portion jeg lavede var dog af meget store tomater, som derfor måtte skæres ud i mindre stykker. Smagen var skøn, men der var noget forkert ved at de ikke var hele. Det var de falske tomater! Jeg planlægger nu at blende dem, tilsætte agavesirup og koge dem ind til en tyk marmelade.

Men jeg var slet ikke færdig med at lege med grønne tomater a'la Lone. Inde på torvet fandt jeg et helt kilo grønne blommetomater for blot 10 kr. Desværre var det så jeg mødte en bildør og glemte alt om tomaterne.

Da jeg kom i tanke om dem igen var halvdelen blevet gule. Men syltes skulle de altså.

De grønne blev sorteret fra og skyllede. Der var ca 500 g. (jeg valgte også at sylte de gule, men med en anden krydderblanding. Da de dog skulle i den samme lage, er opskriften beregnet til 1 kg tomater).

Lones opskrift lyder på vanille og kanel. Jeg valgte også at tilsætte 6 grønne kardemommekapsler, 1 stjerneanis og 3 nelliker. Nelliker indeholder et antiseptisk stof der hjælper til med at forhindre mugdannelse, så det er ikke kun for smagens skyld de kom med. Jeg bruger nemlig ikke Atamon til at konservere med, men skyller de skoldede glas i lidt vodka.

De skyllede tomater prikkes med en gaffel. Så revner tomaterne ikke så nemt i den varme lage og optager bedre smag.

Først skal tomaterne ha' et opkog i en kogelage af 5 dl vand og 5 dl eddike. Som til agurkerne brugte jeg økologisk eddike. Tomaterne koger i ca 5 minutter inden de fiskes op med en hulske.

Syltelage:

½ L af kogelagen
500 g lyst rørsukker
1 vanillestang (marv + den tomme stang)
1 kanelstang
1 stjerneanis
6 kardemommekapsler
3 nelliker

Bland alle ingredienserne i en gryde, kog op og tilsæt tomaterne. Lad tomaterne simre ved svag varme i 7-10 minutter alt efter størrelse. Tag gryden af varmen. Fisk tomaterne op og kom dem direkte over i de klargjorte sylteglas. Kog atter lagen op og fjern eventuelle urenheder med en ske. Hæld den kogende lage over tomaterne, luk til og stil på køl. Lad tomaterne trække 3-4 dage før du begynder at spise af dem.

For pokker hvor er de gode. Jeg glæder mig til at serverer dem til efterårets simremad. Så må jeg se om jeg kan få min sauce til at hamle op med farmors.

Nu er jeg ENDELIG kommet i gang med at besvare kommentarer. Tak for jeres tålmodighed, nu sker der endelig noget. Jeg har virkelig fået et boost af alle den søde, fede, indfølende og utrolig støttende kommentarer I har lagt de sidste par dage. Bøtten er i den grad vendt og lysten til at blogge er kommet igen for fuld styrke. Det er utroligt bekræftende med alle de tilkendegivelser om at 'dagbogstilen' her på bloggen er værdsat.

Piskeriset fremsagde endda et ønske om flere kattebilleder.

Så her er Iske på altanen. Han slikker solskin og snuser efteråret ind. Det skøre kræ vil derud hver dag, også når det står ned i stænger. Han ER kongen af altanen.

Og I skal da lige se hvad jeg har fået til frokost også.

Tah da......sushi!

Sif og jeg har været på raid i midtbyen i dag. Kunst og Køkkentøj, Salling og Irma fik besøg. Der blev aet på ting vi ønsker os, debatteret om ting vi måske burde ønske os og købt ting vi ikke længere kunne bære at undvære. Jeg ejer nu en meget praktisk lille ting som skal bruges når der skal koges suppe og simremad. Den viser jeg dog først frem når den skal indvies.

Ahhhh, det er dejligt at være tilbage for fuld skrue.

Hjælp Nadia Foodfanatic med at opfylde en drøm...

Har du nogensinde haft et brændende ønske som nærmest virkede uopnåeligt? Prøv så lige at forestille dig at du får mulighed for at vinde det ønskede i en konkurrence på nettet! Det er lige den situation Nadia, fra den indbydende og mundvandsfrembringende madblog Foodfanatic, befinder sig i lige nu. Hun har jo for nyligt forladt os og bosat sig hos sin kæreste i Irland, hvor hun nok skal blive noget stort i de kulinariske kredse. Hun har længe snakket om hvor fantastisk det ville være at gå på en bestemt kokkeskole derovre, men at det kostede både en arm, et ben og hendes førstefødte. Og her kommer der så hendes store mulighed dalende ned fra himmelen:

Cully & Sully udlodder lige nu et 12 ugers ophold på Ballymaloe kokkeskole med alt betalt (værdi €12,000) - og Nadia deltager i konkurrencen om at blive den heldige.

Du stemmer på Nadia ved at klikke på billedet af hende herover og trykke på 'Like' knappen (du kan også twitte om konkurrencen der). Der kan stemmes fra i morgen, mandag d 25/10 kl 12 til og med torsdag d 25/11. De 2 deltagere der får flest stemmer ryger direkte i finalen - Cully & Sully håndplukker den 3. Finalen finder sted d 2/12.

Jeg har selv i de seneste dage mærket hvor meget hjælp og støtte der er strømmet ind fra alle hjørner af blogland. Det er jeg meget glad og taknemmelig for - det har givet mig et kæmpe boost
på flere fronter. Og det vil jeg gerne 'pay forward' - så hjælp mig med at give Nadia et puf i den rigtige retning ved at stemme på hende. Tak.

Once more with feeling...

Nå, så prøver jeg at blogge igen. Jeg har lige måtte holde et par dages pause og tænke mig lidt om. Det at blogge betyder jo at man deler ting om sig selv i det offentlige rum - og det gør en til en skydeskive. Der bliver læst, tolket og kommenteret på det man skriver. Den her anonyme kommentar fik jeg i mandags. Jeg blev ked af det i 2 minutter og derefter rasende. For jeg fortæller hvem jeg er og hvad jeg står for - og vil man kritisere det bør man være voksen og modig nok til at vedkende sig det og ikke lægge en fej anonym kommentar.

Det er ikke nogen hemmelighed at jeg er førtidspensionist og ikke millionær. Max har et godt job, men tro ikke at vi ikke bliver modregnet og økonomisk 'straffede' for det. Det kræver virkelig priotering at spise som vi gør - og det er et bevidst valg. Tøj og møbler købes på udsalg, i genbrugsbutikker på QXL. Vi bor billigt til leje og har ikke bil. Vi er ikke storforbrugere, men livsnydere. Jeg køber ikke slik, dameblade og alle mulige unødige småting. Når man har en sygdom som fibromyalgi er det livskvalitet der skal investeres i - og det er for os god mad. Vi har ikke spist så meget take-out i flere år, da jeg jo har været i stand til at lave god mad til os de fleste dage, Nu er min hånd helt smadret, så naturligvis betyder det mere mad udefra. Jeg gider sgu ikke sidde og hakke i en lunken, fedtet pizza med dåseskinke og dårlig 'ostetopping' - så hellere spise rugbrød i 4 dage og så bestille sushi den 5. dag. Hvis der er nogen der har ondt i røven over det, så fint med mig.

Det der ramte hårdest var kritikken af min 'dagbogsstil' her på bloggen som ofte omhandler mine smerter. Jeg har nemlig lige læst et speciale om madmedier og herunder blogs. Her bliver den stil nemlig fremhævet som den mindst interessante stil på en madblog. Det er maden og opskrifterne der ønskes i fokus og så er det andet fra ens privatliv irriterende fyld. Hmm, den var hård. Men jeg har nu besluttet mig at blogge videre i den stil. Jeg blogger sådan fordi jeg kan lide det og fordi så kan min elskede søster på Sjælland følge med i mit liv herovre. Og jeg har ondt et eller andet sted hvert eneste minut, døgnet rundt. Jeg nævner det forbavsende lidt i forhold til hvor meget den sygdom fylder i mit liv. Argh, nu endte jeg alligevel med at forsvare mig selv og mine valg. Nå, men kan du ikke lide det du læser her - så find et andet sted at læse med. Den her blog er en hel pakke - mad + mig og mit liv.

Og så vil jeg godt sige tusind tak for alle de kommentarer, mails og beskeder på Facebook jeg har fået siden i mandags. Det er fuldstændig overvældende at så mange rejser sig på bagbenene og gør på mine vegne. Det er godt at føle opbakningen fra sit slæng når det er brug for det - det har jeg aldrig prøvet på den måde før. Totalt fremmede har rakt ud og fortalt hvor godt jeg gør det og hvor glade de er for det jeg laver. Specielt en mail sendt via Facebook fik tårerne frem. Tak Helle, det er ord jeg virkelig sætter stor pris på.

Og så til maden:

I dag fik jeg leveret 2 kæmpe kyllinger fra Aarstiderne. Jeg havde lagt lækre planer for den ene. Den skulle ha' blendet persille/hvidløg og SMØR under skindet og i en stegepose med porrer og rodfrugter. Tilbehøret skulle være kartofler stegt i andefedt og en frisk salat.

Men de planer gik i vasken. Jeg fik en opringning fra Aarstidernes kundeservice der bad mig smide kyllingerne ud. Prøver udtaget i dag havde påvist fund af campylobacter over den tilladte grænseværdi og for at være på den sikre side skulle de ud. Æv bøv bussemand. Hvad skulle vi så ha' til aften?

Jeg skrev til Max på arbejde via MSN og fortalte om opringningen. Han sagde *surprise* straks: jeg giver sushi fra Sino!

Så jeg bestilte 2 gange "My Choice" som er 6 nigiri + en valgfri rulle. Jeg valgte en 'Red Dragon' (Crispy reje med avocado, chilimayo og agurk -toppet med tun.) til den ene menu og en 'Gomoko' (Tun, laks, hamachi, reje, avocado - rullet i massago). Som en lille ekstra ting valgte jeg 2 små uramakiruller, en med hvidløgslaks og en med tun.

En omgang edamamebønner med havsalt og citron koster 30 kr udefra. I Kvickly kan man være heldig at få 2 store poser på frost til den pris. De skal bare lige ha' en hurtig tur i mikroovnen eller et opkog i en gryde.

Den 'Red Dragon' er min nye favorit. Den sprøde indbagte reje, den knasende agurk, ris, tang og tun der bare smelter i munden.

Og så var der serveret. Sushi og edamame. Perfekt ustresset mad til en fredag aften. Nu skal jeg nok lade være med at kede jer med mere sushi i et stykke tid. Lige indtil vi skal indløse vores SweetDeal kuponer til et nyt sushisted i Nørregade.

I morgen skal vi jo Norsminde Kro på en SweetDeal. Vi sparer 40% og det er det der gør at vi har råd til at tage af sted. Kender du SweetDeal og Downtown? Det er virkelig penge at spare hvis man gerne vil ud at spise eller forkæles på anden måde til billige penge.

Dårlig hånd = mad udefra i stor stil...

Min hånd har ikke fået det ret meget bedre. Hver gang jeg tror jeg kan bruge den til at skære og snitte noget med, får jeg et smæk i håndledet som giver stød langt op i armen. Det tærer meget på humøret, for det er jo i køkkenet at jeg leger bedst. Der er nogle papirer til forsikringsselskabet der skal udfyldes, men det kan jeg ikke - for jeg kan slet ikke skrive med den dumme hånd. Det siger lidt om hvor handikappet jeg er blevet af det slag. Nå, men der er jo ikke andet for at vente og håbe på at det snart bliver bedre. Så vi lever af rugbrødsmadder og take-out lige nu.

ADVARSEL: til Hanne, Piskefræseren og andre sushi-freaks - der kan forekomme meget stærke billeder i dette indlæg.

Jeg kom hjem fra min katte/kanin/marsvin/slange/huspasser-tjans i fredags og fortalte glædestrålende Max om det fantastiske sushi jeg havde fået fra Sino om torsdagen. Han kiggede på mig i 10 sekunder og sagde: "Sushi?!? Det er alt for længe siden jeg har fået det. Skal vi ikke ha' det til aften?". Jeg dansede en lille glad dans og bestilte straks en omgang sushi til os via Just-eat. Det blev til stedets luksusmenu "Delux 2" (36 stk, 399 kr).

Den bestod af 3 hele makiruller: Rainbow (Surimikrabbe med avocado og agurk. Toppet med tun, reje, avocado og laks), Red Dragon (Crispy reje med avocado, chilimayo og agurk. Toppet med tun.), Tempura Ebi (Tempura rejer med chilimayo, avocado og forårsløg. Rullet i massago).

Menuen skulle ha' indeholdt 2 stk. laks, 2 stk. tun, 2 stk. hamachi, 2 stk. unagi, 2 stk. ebi og 2 stk. gunkan. Hamachien og unagien var dog erstattet af flammegrillet laks og 2 ekstra gunkan. Og det var bestemt ikke noget dårligt bytte.

Makirullerne var virkelig i særklasse. Risen var perfekt kogt og tilsmagt, fisken frisk og størrelsen mundret.

Gunkan sushi (slagskib) er noget af det lækreste. Det er en lille 'bolle' af ris med en høj kant af tang, fyldt med enten grønt eller fisk. Her var det lakserogn og massago. Massago minder om tobiko (flyvefiskerogn), det har det samme 'knas', men er lidt billigere.

Jeg har faktisk forfattet en lille sushi-sang, men det har ikke det pæneste sprogbrug. Nå, pyt - den kommer på alligevel:

♪♫♪ En sushiso, en sushiso - jeg er en værre fiske-ho. Er helt til falds for tang og ris - og dejlig fisk naturligvis. En sushiso, en sushiso - som foretrækker fisk før ko ♪♫♪

Se lige den tallerken - what's not to love? Jeg var i sushi-himmelen. Nøj, det var virkelig god sushi. Sino er en kæmpe gevinst for byen!

Lørdag var jeg ude og spise frokost med en veninde. Vi gik på MASH for at se om de også var leveringsdygtige i kvalitet til frokost - og vi blev ikke skuffede! (Husk at læse min anmeldelse af MASH her på MadMagasinet)

Vi fik begge en saftig burger 'American-style' (165 kr). Virkelig et godt valg. Der var chilifries og løgringe til. Glem alt om de kedelige cafeburgere ved åen og den tilhørende dårlige service. På MASH får man ikke alene super lækker mad, men tjenerne er også venlige og kompetente.

Heinz ketchup, hjemmerørt chilimayo og jalapeños fik man 'on the side'.

På trods at vores tjeners ihærdige forsøg på at lokke en banana split i os, nøjedes vi med 2 kugler is hver. (55 kr) Jeg valgte lakrids og rabarber. Cremede og lækre begge to.

I sidste uge havde Max og jeg en aftale inde i byen. Vi besluttede os for at tage mad med hjem fra Det Nordiske Spisehus i stedet for at gå ud og spise. Jeg bestilte og betalte maden hjemmefra, så den var klar til afhentning når det passede os. Det er ikke verdens største udvalg de har, men der er alligevel lidt for enhver smag. Det der gør forskellen her er kvaliteten.

Vi valgte 2 forskellige retter: 'MADKASSE STOR 500 g. kalv, grøntsager og nordisk sur/sød' og 'MADKASSEN STOR 500g kylling, grønsager og skysauce' (65 kr pr stk). Maden var pakket i 'kina-æsker' med hank som jeg ellers kun har set i amerikanske film. Praktisk og nemt. Og hvad var så de 500 g mad for noget?

Øverst lå grøntsagerne, som var en frisk 'råkost' af fennikel, gulerod og agurk.

Under grøntsagerne gemte sig så selve retten. Her er det kalven. Kogt perlebyg, lækker mild sur/sød sauce og mørt kød. Og den portion på billedet er kun lidt over det halve af æskens indhold. Jeg dropper billedet af kyllingen, da den ligner til forveksling - der var i stedet saftige stykker kylling og timiansky sammen med perlebyggen. Vi spiste os godt mætte og der var til min frokost dagen efter også. Virkelig value for money der!

Det kan jo ikke være luksusmad det hele, men vi er heldige at der også er billigere (men stadig gode) alternativer i nærheden.

Hos den lokale kineser Guangzhou kan man faktisk få ret lækker mad. De bringer ikke ud, men Max springer gerne på cyklen og kører den omvej efter arbejde. Der er 3 ting som vi plejer at få: 'Oksekød i soya med grøntsager' (46 kr), 'Stegte nudler med svinekød' (42 kr) og 'Indbagt kylling med sur/sød' (44 kr). Sådan 3 retter kan vi strække til 2 gange aftensmad og 1 frokost. Det må også siges at være yderst billig mad.

Et andet sikkert hit er mad fra Istanbul Grill. Vi er aldrig blevet skuffet over den mad de har leveret.

Her er det en 'Istanbul Mix' (80 kr) med adana kebab, grillet kylling og kalv på spyd. Tilbehøret er ris med spicy sauce, salat, grilltomat, humus og tzatziki. Der er også både til aftensmad og frokost i sådan en portion.

Så vi får da noget at spise. Men jeg har det altså ikke spor godt. De ekstra smerter gør mig irritabel og umedgørlig. Der foregår også en masse ting i kulisserne som jeg ikke har lyst til at dele på bloggen - det er for privat. Men det er noget der tærer på de få kræfter jeg har og der skal sættes ind nu hvis jeg ikke skal knække på det. Siden jeg blev tilkendt pension i marts har jeg kørt i et forkert gear. Men det er jo 'learning by doing' der skal til, så nu skal jeg så se om jeg kan få det bremset eller i det mindste få skiftet gear. Jeg har reflekteret meget over det på det sidste og er nået frem til en konklusion: jeg har været så bange for at gå i stå at jeg har tvunget mig til at holde hjulene kørende - også selv om der ikke hvad hverken kræfter eller ressourcer til det. Og nu er jeg fysisk der hvor jeg ikke kan mere. Den stresstilstand jeg har sat mig selv i har tæret på mit i forvejen skrøbelige helbred. Fibro-influenzaen kommer og går, men er der i baggrunden hele tiden og nattesøvn er en by i Rusland. Jeg har mistet grebet om alt det jeg gerne vil versus alt det jeg skal. Der er over 100 kommentarer jeg SÅ gerne vil svare på, men når jeg sætter mig for at skrive mangler ordene. Det gør så at jeg ikke rigtig føler at jeg kan være bekendt at blogge noget nyt. Jeg åbner ikke længere min feed-reader, der venter 1000 ulæste indlæg. Der er mails der skal besvares, men jeg er helt holdt op med at åbne den mappe i mailprogrammet pga dårlig samvittighed. Og jeg er blevet en superdårlige veninde: jeg svarer ikke på Facebook, er dårlig til at skrive tilbage på vigtige sms'er og ringer ikke tilbage. Den negative spiral bliver strammere og strammere. Har hele tiden en hård kugle at dårlig samvittighed og stress i maven. Og jeg er kommet til at sige ja til nogen ting som jeg allerede nu ligger vågen og bekymrer mig om hvordan jeg skal få til at passe sammen. Jeg vil gerne det hele, men det er en fysisk umulighed. Men det er også umuligt at melde fra for jeg kan ikke lide at gøre nogen kede af det og sæt nu de bliver vrede på mig fordi jeg aflyser. ARGH!

Efter en lang god samtale med verdens bedste Vita i dag har jeg dog fået lidt perspektiv på. Der er nogle ting jeg SKAL aflyse og nogle folk jeg bliver nødt til at skuffe. Ellers går jeg ned med flaget og må aflyse alt og skuffe alle incl mig selv. Og så hedder det max 2 aftaler om ugen i et stykke tid. Nu må jeg så forsøge at tage mig sammen til skrive de mails der gerne skulle lette bagefter. Ugens 2 aftaler kan jeg godt magte at gennemføre, for det er veninde-hygge af allerbedste skuffe. Og så gælder det om at samle kræfter til på lørdag - der skal jeg nemlig møgforkæles på Norsminde kro.

Puha, det lettede at sætte ord på og skrive alt det ned. Det er som om der allerede er kommet lidt mere ro på. Det her indlæg startede med at handle om take-out, men fik pludselig en helt anden form.

Kender du til den slags stress? Tager du også for meget ind, med de bedste intentioner og går så ned på det? Bliver du handlingslammet og gemmer dig når det bliver uoverskueligt?

Og ikke mindre vigtigt: har du et bud på hvad man kan gøre for ikke at ende i den situation igen og igen?