Min hånd har ikke fået det ret meget bedre. Hver gang jeg tror jeg kan bruge den til at skære og snitte noget med, får jeg et smæk i håndledet som giver stød langt op i armen. Det tærer meget på humøret, for det er jo i køkkenet at jeg leger bedst. Der er nogle papirer til forsikringsselskabet der skal udfyldes, men det kan jeg ikke - for jeg kan slet ikke skrive med den dumme hånd. Det siger lidt om hvor handikappet jeg er blevet af det slag. Nå, men der er jo ikke andet for at vente og håbe på at det snart bliver bedre. Så vi lever af rugbrødsmadder og take-out lige nu.
ADVARSEL: til
Hanne,
Piskefræseren og andre sushi-freaks - der kan forekomme meget stærke billeder i dette indlæg.
Jeg kom hjem fra min katte/kanin/marsvin/slange/huspasser-tjans i fredags og fortalte glædestrålende Max om det
fantastiske sushi jeg havde fået fra Sino om torsdagen. Han kiggede på mig i 10 sekunder og sagde: "Sushi?!? Det er alt for længe siden jeg har fået det. Skal vi ikke ha' det til aften?". Jeg dansede en lille glad dans og bestilte straks en omgang sushi til os via Just-eat. Det blev til stedets luksusmenu "Delux 2" (36 stk, 399 kr).
Den bestod af 3 hele makiruller: Rainbow (Surimikrabbe med avocado og agurk. Toppet med tun, reje, avocado og laks), Red Dragon (Crispy reje med avocado, chilimayo og agurk. Toppet med tun.), Tempura Ebi (Tempura rejer med chilimayo, avocado og forårsløg. Rullet i massago).
Menuen skulle ha' indeholdt 2 stk. laks, 2 stk. tun, 2 stk. hamachi, 2 stk. unagi, 2 stk. ebi og 2 stk. gunkan. Hamachien og unagien var dog erstattet af flammegrillet laks og 2 ekstra gunkan. Og det var bestemt ikke noget dårligt bytte.
Makirullerne var virkelig i særklasse. Risen var perfekt kogt og tilsmagt, fisken frisk og størrelsen mundret.
Gunkan sushi (slagskib) er noget af det lækreste. Det er en lille 'bolle' af ris med en høj kant af tang, fyldt med enten grønt eller fisk. Her var det lakserogn og massago. Massago minder om tobiko (flyvefiskerogn), det har det samme 'knas', men er lidt billigere.
Jeg har faktisk forfattet en lille sushi-sang, men det har ikke det pæneste sprogbrug. Nå, pyt - den kommer på alligevel:
♪♫♪ En sushiso, en sushiso - jeg er en værre fiske-ho. Er helt til falds for tang og ris - og dejlig fisk naturligvis. En sushiso, en sushiso - som foretrækker fisk før ko ♪♫♪
Se lige den tallerken - what's not to love? Jeg var i sushi-himmelen. Nøj, det var virkelig god sushi.
Sino er en kæmpe gevinst for byen!
Lørdag var jeg ude og spise frokost med en veninde. Vi gik på MASH for at se om de også var leveringsdygtige i kvalitet til frokost - og vi blev ikke skuffede! (Husk at læse min anmeldelse af MASH
her på MadMagasinet)
Vi fik begge en saftig burger 'American-style' (165 kr). Virkelig et godt valg. Der var chilifries og løgringe til. Glem alt om de kedelige cafeburgere ved åen og den tilhørende dårlige service. På MASH får man ikke alene super lækker mad, men tjenerne er også venlige og kompetente.
Heinz ketchup, hjemmerørt chilimayo og jalapeños fik man 'on the side'.
På trods at vores tjeners ihærdige forsøg på at lokke en banana split i os, nøjedes vi med 2 kugler is hver. (55 kr) Jeg valgte lakrids og rabarber. Cremede og lækre begge to.
I sidste uge havde Max og jeg en aftale inde i byen. Vi besluttede os for at tage mad med hjem fra
Det Nordiske Spisehus i stedet for at gå ud og spise. Jeg bestilte og betalte maden hjemmefra, så den var klar til afhentning når det passede os. Det er ikke verdens største
udvalg de har, men der er alligevel lidt for enhver smag. Det der gør forskellen her er kvaliteten.
Vi valgte 2 forskellige retter: 'MADKASSE STOR 500 g. kalv, grøntsager og nordisk sur/sød' og 'MADKASSEN STOR 500g kylling, grønsager og skysauce' (65 kr pr stk). Maden var pakket i 'kina-æsker' med hank som jeg ellers kun har set i amerikanske film. Praktisk og nemt. Og hvad var så de 500 g mad for noget?
Øverst lå grøntsagerne, som var en frisk 'råkost' af fennikel, gulerod og agurk.
Under grøntsagerne gemte sig så selve retten. Her er det kalven. Kogt perlebyg, lækker mild sur/sød sauce og mørt kød. Og den portion på billedet er kun lidt over det halve af æskens indhold. Jeg dropper billedet af kyllingen, da den ligner til forveksling - der var i stedet saftige stykker kylling og timiansky sammen med perlebyggen. Vi spiste os godt mætte og der var til min frokost dagen efter også. Virkelig value for money der!
Det kan jo ikke være luksusmad det hele, men vi er heldige at der også er billigere (men stadig gode) alternativer i nærheden.
Hos den lokale kineser
Guangzhou kan man faktisk få ret lækker mad. De bringer ikke ud, men Max springer gerne på cyklen og kører den omvej efter arbejde. Der er 3 ting som vi plejer at få: 'Oksekød i soya med grøntsager' (46 kr), 'Stegte nudler med svinekød' (42 kr) og 'Indbagt kylling med sur/sød' (44 kr). Sådan 3 retter kan vi strække til 2 gange aftensmad og 1 frokost. Det må også siges at være yderst billig mad.
Et andet sikkert hit er mad fra
Istanbul Grill. Vi er aldrig blevet skuffet over den mad de har leveret.
Her er det en 'Istanbul Mix' (80 kr) med adana kebab, grillet kylling og kalv på spyd. Tilbehøret er ris med spicy sauce, salat, grilltomat, humus og tzatziki. Der er også både til aftensmad og frokost i sådan en portion.
Så vi får da noget at spise. Men jeg har det altså ikke spor godt. De ekstra smerter gør mig irritabel og umedgørlig. Der foregår også en masse ting i kulisserne som jeg ikke har lyst til at dele på bloggen - det er for privat. Men det er noget der tærer på de få kræfter jeg har og der skal sættes ind nu hvis jeg ikke skal knække på det. Siden jeg blev tilkendt pension i marts har jeg kørt i et forkert gear. Men det er jo 'learning by doing' der skal til, så nu skal jeg så se om jeg kan få det bremset eller i det mindste få skiftet gear. Jeg har reflekteret meget over det på det sidste og er nået frem til en konklusion: jeg har været så bange for at gå i stå at jeg har tvunget mig til at holde hjulene kørende - også selv om der ikke hvad hverken kræfter eller ressourcer til det. Og nu er jeg fysisk der hvor jeg ikke kan mere. Den stresstilstand jeg har sat mig selv i har tæret på mit i forvejen skrøbelige helbred. Fibro-influenzaen kommer og går, men er der i baggrunden hele tiden og nattesøvn er en by i Rusland. Jeg har mistet grebet om alt det jeg gerne vil versus alt det jeg skal. Der er over 100 kommentarer jeg SÅ gerne vil svare på, men når jeg sætter mig for at skrive mangler ordene. Det gør så at jeg ikke rigtig føler at jeg kan være bekendt at blogge noget nyt. Jeg åbner ikke længere min feed-reader, der venter 1000 ulæste indlæg. Der er mails der skal besvares, men jeg er helt holdt op med at åbne den mappe i mailprogrammet pga dårlig samvittighed. Og jeg er blevet en superdårlige veninde: jeg svarer ikke på Facebook, er dårlig til at skrive tilbage på vigtige sms'er og ringer ikke tilbage. Den negative spiral bliver strammere og strammere. Har hele tiden en hård kugle at dårlig samvittighed og stress i maven. Og jeg er kommet til at sige ja til nogen ting som jeg allerede nu ligger vågen og bekymrer mig om hvordan jeg skal få til at passe sammen. Jeg vil gerne det hele, men det er en fysisk umulighed. Men det er også umuligt at melde fra for jeg kan ikke lide at gøre nogen kede af det og sæt nu de bliver vrede på mig fordi jeg aflyser. ARGH!
Efter en lang god samtale med verdens bedste
Vita i dag har jeg dog fået lidt perspektiv på. Der er nogle ting jeg SKAL aflyse og nogle folk jeg bliver nødt til at skuffe. Ellers går jeg ned med flaget og må aflyse alt og skuffe alle incl mig selv. Og så hedder det max 2 aftaler om ugen i et stykke tid. Nu må jeg så forsøge at tage mig sammen til skrive de mails der gerne skulle lette bagefter. Ugens 2 aftaler kan jeg godt magte at gennemføre, for det er veninde-hygge af allerbedste skuffe. Og så gælder det om at samle kræfter til på lørdag - der skal jeg nemlig møgforkæles på Norsminde kro.
Puha, det lettede at sætte ord på og skrive alt det ned. Det er som om der allerede er kommet lidt mere ro på. Det her indlæg startede med at handle om take-out, men fik pludselig en helt anden form.
Kender du til den slags stress? Tager du også for meget ind, med de bedste intentioner og går så ned på det? Bliver du handlingslammet og gemmer dig når det bliver uoverskueligt?
Og ikke mindre vigtigt: har du et bud på hvad man kan gøre for ikke at ende i den situation igen og igen?
Det var meningen at det skulle ha' været en kartoffel/græskarpuré - men jeg kunne ikke nænne at blande dem sammen. De 3 slags kastanjer: rå, i salaten - kogte og bagte i fyldet på fuglen - kogte og smørsauterede sammen med rosenkål og marksvampe til varm garniture.
Jeg er totalt forlibt i årstidens lækkerier. Store saftspændte franske kastanjer fra Kongen, svampe fra Aarstiderne samt hokkaido og rosenkål fra Sundhedskost.
Græskarret blev flækket, fik fjernet kerner og indmad (et parisiennejern er fab til det job) og skrællet med en skarp kniv.
Græskarret blev skåret i 8 stykker, drysset med salt + peber og fik 3 pillede hvidløgsfed vedlagt. Stanniol over og i en ovn ved 170°C i ca 1 time.
1 spsk smør og så en stavblender *wroom wroom*. Det giver en silkeblød og tæt puré at den bliver bagt i stedet for kogt. Jeg kogte 8 mellemstore kartofler og kørte dem igennem et sne-jern. De fik lidt mælk, fløde og smør + salt og peber.
Og så er der kastanjerne. Ja, de er lidt besværlige at ha' med at gøre - men det er tiden og umagen værd. Jeg har faktisk kun fået friske kastanjer på en måde før (bagte med koldt smør), men nu var det på tide at udvide horisonten. Dem der skulle bruges rå, skulle pilles først - og det er altså lidt tidskrævende.
Men med en spids urtekniv og lidt tålmodighed kan man lokke pelsen af i små stykker. Jeg skar derefter kastanjerne (4 stk) i så tynde skiver jeg kunne med en kniv.
Skiverne blev vendt med 2 tsk valnøddeolie, 2 tsk citronsaft + havsalt og friskkværnet peber.
Selve salaten bestod af 200 g ultra fintsnittet rå rosenkål, 2 appelsiner i fileter og 2 store dadler i tern. Marinaden blev lidt appelsinsaft, hvidvinseddike og lidt ekstra valnøddeolie.
Lige inden servering blev kastanjerne vendt i. Det var nøddeagtigt knas for alle pengene. Virkelig en spændende salat og bestemt ikke sidste forsøg med rå kastanjer.
Jeg så for nyligt her hos Ea hvordan hun kogte kastanjerne i stedet for at bage dem - det skulle bestemt også prøves. Så de fik et kryds i den flade side og simrede møre i lidt letsaltet vand i ca 45 minutter.
De kogte kastanjer skal pilles mens de er lune. Det er godt nok noget nemmere at pille dem end de bagte - så sådan gør jeg fremover. Tak for tippet Ea, det er en stor hjælp til dumme fingre.
Jeg ville gerne ha' noget fyld i mine fugle. Ikke fars eller druer som jeg før har brugt, men noget andet og mere efterårsagtigt. Det blev til lidt løg, marksvampe i små tern og 5 af de kogte kastanjer.
Løgene blev først sauteret i lidt olie og fik derefter følgeskab af svampene. Jeg tilsatte lidt frisk timian og 5 salvieblade + salt og peber. Kastanjerne blev vendt i sammen med 1 tsk smør for at give det der ekstra *umphf*.
Irma havde i denne uge 2 gule poussiner til 50 kr. Sif og jeg kiggede (læs: gramsede) på dem i mandags uden at købe dem, så da jeg skulle vælge kød i dag poppede de straks op i mit hoved.
Fuglene skal lige kigges efter for indvoldsrester, skylles og duppes helt tørres før de er klar til at lege med. Jeg brunede dem først i en blanding af olivenolie og smør på en ret hed pande. De blev lagt i et fad, fyldt godt op med de rare sager, drysset med salt og peber inden de fik en smørklat på brystet. De fløj i ovnen i 35 minutter ved 185°C. Trixi Belle skreg uafladeligt så længe.
Mens fuglene lige stod og hvilede lidt, fik garnituren en tur på panden. 100 g rosenkål i ½ cm skiver og ditto marksvampe. Timian og 5 kogte kastanjer i skiver kom i sammen med en lille nob smør. Fuglene kom hele på tallerkerne. Når man skar brystet op fik man adgang til det aromatiske fyld.
Og så var der ENDELIG mad. Det tog mig også næsten 4 timer at få det på bordet. Jeg kan godt mærke på fysikken at jeg ikke har været i køkkenet længe. Menuen lød overkommelig i hovedet, men der var langt mere arbejde i den end jeg lige magtede. Så jeg gik allerede død efter 1 time. Men jeg besluttede mig for ikke at stresse med resten og så måtte det tage den tid det tog.
