Sådan kan man læse her om navnet på den udstilling Aros viser med tegninger af Julie Nord frem til d. 21/11. Max og jeg var inde og se udstillingen i går. Vi har et af hendes billeder herhjemme og er fuldstændig vilde med hendes udtryk. Jeg så hendes udstilling 'From Wonderland with Love' i 2003 og har været hooked siden. Skulle nogen ligge inde med kataloget fra den udstilling, vil jeg meget gerne købe det. Det er nemlig udsolgt fra forlaget og jeg har ledt forgæves i mange år.
Julie Nord er fuldstændigt fortryllende krøllet i hovedet og frembringer de mest fantasifulde 'krydseduller' fra sindets fjerne afkroge. Udstillingen består af 5 rum med forskellige typer af billeder. I de første par rum finder man store sort-hvide tuschtegninger. De indeholder en detajlerigdom som tager pusten helt fra en. Der er virkelig noget at gå på opdagelse i. Jeg skal helt sikkert ind og se udstillingen igen, for der er meget mere gemt i de tegninger som jeg gerne vil finde.
Untitled (The Paper Doll's House), 2010
Det her var min favorit på udstillingen. Jeg kan se så meget fed symbolik i det og kunne skrive en hel stil. Men tag selv på Aros, se det og dan din egen mening.
Det her var min favorit på udstillingen. Jeg kan se så meget fed symbolik i det og kunne skrive en hel stil. Men tag selv på Aros, se det og dan din egen mening.
(ø. tv) Speaking in Toungues, 2008. (ø. th) House on a Hill, 2008.
(n. tv) The Strange Girl, 2008. (n. th) Séance, 2008.
(n. tv) The Strange Girl, 2008. (n. th) Séance, 2008.
Max var også helt opslugt og kunne ha' brugt flere timer på at se sig mæt. Men maverne rumlede, højere og højere, så vi sled øjnene løs og forlod modstræbende Aros. Vi købte dog kataloget på vej ud, klog af skade.
Vi valgte at spise frokost på Raadhus Kafeen, en af byens ældste spisesteder (etableret i 1924).
Max gjorde klogt i at vælge den stegte rødspætte med kartofler og persillesauce. Den var virkelig god. Selv var jeg mindre heldig med mine valg af 2 stykker smørrebrød.
Først fiskefilet med rejer. Modsat Maxs pandestegte fisk, var min hevet direkte op af 'den gylden brønd'. Fisken havde lidt frygtelig overlast af sit oliebad og fremstod mishandlet, tør og kedelig. Rejerne var fine, men blev ledsaget af snehvid fabriksmayonnaise. Der kunne godt ha' været kælet lidt mere for detaljerne der.
Mit 2. stykke smørrebrød: roastbeef med remoulade, peberrod og ristede løg. Anretningen havde godt nok lidt 'Kjelds Tivoli' over sig, men det er jo trods alt smagen der betyder noget. Efter at ha' fjernet den overflødige, og efter min mening malplacerede, pynt (persille og agurkespringere) gik jeg ombord i maden. Roastbeefen var korrekt stegt, rosa og saftig - men for tykt skåret til min smag. Peberroden var fin og de ristede løg ligeså. Men remouladen - endnu en skuffelse af det store. Det er utroligt at 'hjemmerørt' blot dækker over 2 industriprodukter der er rørt sammen. Nøj, hvor jeg fortrød at jeg ikke også at ha' valgt rødspætten.
I dag stod den så på blogtræf på Himmelbjerget. Men meget mere om det i morgen. Jeg er totalt kvæstet nu. Fibromyalgien er virkelig slem i tiden. Heldigvis hjælper det at holde mig i gang, flytte fokus og sørge for at få nogle gode oplevelser. Desværre sover jeg næsten ikke og har svært ved at ligge ned. I dag er det ekstra slemt, for jeg er så solskoldet som en kogt krabbe. Næsten 5 timer på Himmelbjerget har sat sine spor. Men jeg vil ikke klage - det kunne ha' stået ned i stænger. Nu vil jeg smøre med endnu en omgang after-sun og forsøge det der 'søvn'.
Åhhr hvor er du heldig!! Jeg vil SÅ gerne op at se Julie Nord!
SvarSletJeg er vild med hende og er vild med at komme på Aros..
Desværre har jeg ikke rigtig nogen i min omgangskreds der gider tage på udstillinger osv.
Glæder mig til at høre om blogtræffet.. Håber du klarer din solskoldning (kan anbefale yoghurt).. :-)
Kærligst Lea
Tak for godt selskab på bjerget igår - jeg håber, at du har sovet timeligt ok og har det bedre idag. :-)
SvarSletSikke en spændende kunstner - hun er et helt nyt navn for mig. Dejligt med den inspiration man kan finde i blogland :-)
SvarSletRigtig god bedring, Malou! Jeg glæder mig til at læse lidt om jeres blogtræf i går. Vi havde et forrygende hyggeligt et i Frederikssund.
Klem ...
Jeg er simpelthen NØDT til at nå hendes udstilling, inden den lukker ned, men lige om lidt bliver jeg jo også arbejdsleder og så burde der jo blive tid til det... selvom Vitapigen siger, jeg aldrig får (nok) tid alligevel ;-p
SvarSletTak for tippet, du dejlige :-)
Kære Malou
SvarSletUh den roastbeefmad - tykke skiver og fabriksremo eller ej, det billede har lige gjort mig helt vildt sulten. Vi ses snart :)
Kh Nadia
Hej alle :-)
SvarSletJeg kan kun anbefale udstillingen - den er SÅ fed.
Sorry, for det korte svar - jeg magter desværre ikke mere lige nu.
Tak for de søde kommentarer.