Som det nok kan fornemmes er jeg blevet ret så begejstret for rygeost. Det kan også bruges til mange rigtig gode ting. Både til kartoffelsalat, coleslaw, dip, dressing og salater. Det kan spises på brød som det er, eller med tomat-, kartoffel- eller agurkeskiver på. Og så selvfølgelig med radisser og purløg.
Jeg har efterhånden smagt mig igennem mange forskellige og her er favoritten. Desværre har jeg glemt hvor jeg har købt den, så sig lige til hvis du falder over den. Den hukommelse, eller mangel på samme, driver mig til rallende sindsyge ind imellem.
Selv om rygeosten er fedtfattig har den en fyldig smag pga jerseymælken.
Salaten blev rørt sammen af 3 spsk rygeost, 1 spsk græsk yoghurt, 1 tsk fuldkornssennep, ¼ agurk i bruniose og en håndfuld hakket fennikeltop (kan sagtens erstattes af dild eller lignende). Den blev smagt til med lidt friskkværnet peber og en lillebitte smule salt.
Og så var der sommerfrokost for alle pengene. Groft rugbrød med et salatblad, en god klat rygeostsalat og tomat + agurk. Let og lækkert!
Agurk og fennikel - sikke en fræk kombo! Hov, jeg har alle tre dele i mit køleskab, wuhuu! :-D
SvarSletKære Malou
SvarSletJeg fik også en skøn rygeost i går da jeg var på restaurant Bind, og den smagte fantastisk, jeg har normalt ikke spist rygeost, men det kunne jeg nu godt finde på igen, så nu vil jeg prøve at få fat i navnet på den de brugte på restauranten.
Knus
Vibeke
Hej Malou
SvarSletOsten dér kan fås i Irma i Magasin. Jeg var så heldig at falde over en rygeost lavet på gedemælk derinde engang i sidste måned, men har ikke set den siden - det var ellers første gang jeg smagte rygeost siden jeg var teenager, så den gad jeg godt finde igen. Måske jeg skulle til at føre bog over de gode mærker jeg falder over, og hvor de kan købes :)
Nam, hvor ser det godt ud!
SvarSletRygeost findes vist kun i Danmark - eller? Jeg har aldrig set det andetsteds - og det er uiden tvivl én af de ting, jeg skal have når jeg er i Danmark om tre uger! Det smager guddommeligt - også selvom sæsonen for radiser nok er slut til den tid :-(
SvarSletRygeosten fås i alle Irma forretninger!
SvarSlet@Piskehaps - Det er bestemt ikke sådan at kimse af :-) Fik du det lavet?
SvarSlet@Kære Vibeke - Uh, det lød godt nok som noget lækkert mad I fik der. Ja, jeg vil også gerne vide hvad det var for noget de brugte :-D Knus
@Ea - Tusind tak, dagen er reddet :-D Irma har mange gode gedeprodukter. Jeg er vil med deres gedemælk, men den har de også sjældent. Ha ha, ja - man burde skrive ned hvor man kan få de forskellige :-)
@Signe - Tak :-)
@Nille - Tja bum, jeg har heller ikke set det andre steder end i Danmark. Men man kan sagtens lave det selv, det skal jeg prøve i næste uge :-) Selv om det er slut med radiserne, kan du jo nyde den med tomatskiver og purløg. Det er også meget lækkert :-)
@Astrid - Tak skal du ha' :-)
Jeps! Og det smagte godt, men jeg manglede lidt mere fennikeltop for at gøre den helt perfekt. Fenniklen var lidt afstumpet, så... ;-)
SvarSletTak for dine mange spændende pålægsopskrifter med rygeost. De passer lige ind i mine frokostplaner for de næste par uger.
SvarSletHej Anette
SvarSletHerligt at høre at du kan bruge hvad jeg har lavet som inspiration :-)
Jeg håber at det smager dig!