Film og foie gras...

Wow, det har været en weekend fyldt med rare ting. Fredag lagde vi ud med, først at spise rester og så at tage i biffen og se Inception. Jeg elsker den slags film der vender op og ned på virkeligheden. Jeg så den omtalt et sted som 'vor tids Matrix'. Jeg syntes nu at vor tids Matrix er.........øh, Matrix.

Leonardo DiCaprio er vokset godt til og bærer rollen fint. Effekterne er uovertrufne og understøtter historien på allerbedste vis. Der var både smæk for skillingen, slik til hjernen og fantasien samt visuel smukhed til øjet. Jow jow, den var både tiden og pengene værd!

Lørdag besluttede vi os så for at se endnu en film. Nu hvor Max er tilbage på arbejde, gælder det om at lave ting i weekenderne, for han er for smadret på hverdage. Jeg havde set forfilmen til The Sorcerer's Apprentice og fået lyst til at se den. Max lod sig lokke og det fortrød han bestemt ikke. Historien var enkel, men sammenhængende og her var effekterne en stor del af det bærende element.

Nicolas Cage og jeg har ellers et noget turbulent 'venskab'. Han har spillet nogle vildt skønne roller , men også været med i det værste skrald. Jeg tilgiver ham ALDRIG for Captain Corelli's Mandolin og Con Air. Well, lidt måske.....men kun fordi han er Ronny Cammareri og Sailor Ripley på den fedeste måde. Og lidt fordi jeg græd til Leaving Las Vegas. Hov, sidespring....det var jo den her film det skulle dreje sig om. Jeg var begejstret. Magi, videnskab og nørdet humor i en skøn sammenblanding. Helt klart en film der skal ses i biografen og ikke på DVD.

Vi havde snakket om at gå ud og spise sushi bagefter, fordi jeg havde sagt at jeg gerne ville have 'smuk mad'. Men Max foreslog så pludselig Restaurant ET hvor vi før både har spist frokost og middag. "Så skidt da" sagde jeg og glemte straks alt om sushi. For på ET får man også virkelig smuk mad.

Til forret fik Max "Stegt foie gras 'Gastrique'med rabarber, peber og selleri". Jeg fik lov at smage et par bidder og det var en virkelig velkomponeret ret. Smagene spillede smukt sammen. Jeg fortrød næsten at jeg ikke havde valgt det samme. Men kun næsten.....

Jeg fik nemlig "Foie gras terrine med pærechutney og lun brioche". Det var virkelig en generøs portion og jeg nød hver en bid. Den kyndige og servile kvindelige tjener fandt den helt rigtige vin til, hvilken har jeg desværre glemt at skrive ned.

Silkeblød og cremet med stor mundfylde. I sandhed det salte køkkens nougat.

Vi havde valgt den samme hovedret, nemlig "Lammeculotte med syrlige løg, nye løg og croquette med lammebov". Lammet var så mørt og velsmagende at englene sang. I bunden af tallerken lå en snehvid og fnuglet selleripuré. Der var 3 slags løg til: syltede, sprødmøre nye små og papirtynde skiver rå. Croquetten var knasende sprød og bød på kartoffelfyld iblandet braisseret lammebov. Saucen var gnistrende grøn på urter med klang af kørvel. Nøj, hvor var det godt. Og se lige: ingen bøf - vi kan altså spise andet!

Der var ingenlunde plads til dessert, så Max fik bare en kop kaffe. Jeg så de havde "Madeleines fristelser" på kortet og bestilte sådan en portion til at nippe lidt af, for dem elsker jeg. Men det var slet ikke dem der kom på bordet. Jeg magtede ikke lige at spørge om de var løbet tør eller hvad der var gået galt med vores bestilling. Det der kom var dog et fad med 4 små lækre hapsere. Fra venstre: en frossen kugle med smag af passion/chokolade og kokos. Et stykke hjemmelavet hvid chokoladebrud med frysetørrede bær. En petit four med kagebund og nougatganashe. Og som rosinen i pølseenden en sprød anis-småkage. Mætte og glade tog vi hjem og slappede af.

Jeg hoppede lidt rundt i blogland og lod mig inspirere her og der. Pludselig måtte jeg simpelthen i køkkenet og lave en lille dessert alligevel.

Ja, hvad siger man så. Ser min dessert ikke...øh....lækker ud? Opskriften ligger her hvis du har lyst og mod på at gå i gang med sådan en basse. Kan du gætte hvad det er uden at kigge?